Læsetid: 3 min.

Slik og sodavand er blevet basiskost

Det er blevet normalt konstant at gå rundt med en halv liter cola i lommen. Og slik spises til posen er tom king size eller ej. Det, samt mangel på motion, får danskerne – især børn – til at vokse, viser ny rapport
20. marts 2004

Kost
Bilen bringer os ind til kontoret, hvor vi sidder stille i otte timer for derefter at køre hjem igen og tilbringe aftenen foran fjernsynet med et glas rødvin, slik og cola til børnene.
Danskernes aktivitetsniveau er faldet, og samtidig har mængden af sukker i kosten nået et unaturligt højt niveau. Det fastslår rapporten »Udviklingen i danskernes kost 1985-2001« fra Danmarks Fødevare- og VeterinærForskning, som blev offentliggjort i går.
»Godt nok spiser vi mindre end tidligere, men når der tages højde for den faldende aktivitet, er det daglige indtag af energi fortsat alt for højt. Derfor bliver vi stadigt tykkere, selv om vi rent faktisk spiser mindre end tidligere,« siger cand. scient. Jeppe Matthiessen, som har været med til at udarbejde kostrapporten.

Til posen er tom
Minimælken har gjort sit indtog i køleskabene, og på hylden under er mængden af frugt og grønt steget siden sidste gang, der blev gjort status over danskernes kost – i 1995. Det betyder, at de magre mælkeprodukter har vundet på bekostning af de fede, og kampagnen »6 om dagen«, som opfordrer til at spise 600 gram frugt og grønt hver dag, har også haft en positiv effekt.
Umiddelbart ser billedet nydeligt ud. Det generelle indtag af fedt er faldet, og indtaget af frugt og grønt er steget. Men der er nogle alarmerende tendenser, som kaster skygger over danskernes sundhed.
»Det ser ud til, at nydelsesmidler er ved at blive en del af manges basiskost. Det medfører, at det daglige indtag af sukker er alt for højt til, at vi kan kalde vores kost for sund. Især for børn ser det slemt ud. Otte ud af 10 børn spiser mere sukker end det anbefalede,« siger Jeppe Matthiessen.
Det er især sukkersødet sodavand, som er den helt store synder, skarpt fulgt af slik og kager.
»Der er blevet kultur i at have en halv liter sodavand med sig, som man kan gå og drikke af, og så er portionsposerne blev større. King size og 100 gram ekstra. Det koster os kun et par kroner mere, og så har vi til dagen efter. Men nej, vi helmer ikke, før posen er tom – king size eller ej. Det er en af hovedårsagerne til vores voksende indtag,« siger Jeppe Matthiessen.
Problemets omfang er særligt slående, fordi vi bevæger os mindre og dermed forbrænder mindre end tidligere. Selv om energi-indtaget er faldet, matcher det slet ikke faldet i energiforbrændingen. For at undgå overvægt, skal cyklen enten findes frem og bilen blive i garagen, eller også skal vi reducere vores tilførsel af energi yderligere. Et godt sted at starte er forbruget af slik og sodavand, hvor der er rigeligt at skære af.

Tydeligst hos børnene
Voksnes indtag af slik er vokset med 80 procent, mens det drejer sig om godt 30 procent for børnenes vedkommende. Selv om problemet umiddelbart ser ud til at være størst hos de voksne, er det ’kun’ fire ud af ti voksne, som overskrider det anbefalede indtag af sukker mod altså otte ud af 10 børn.
»Det er en meget uheldig udvikling både hos børn og voksne, men problemet er klart tydeligst hos børnene, især den store gruppe af overvægtige børn, som hele tiden bliver større,« siger Jeppe Matthiessen.
Han mener, at de voksne har et problem, som er endnu værre end deres stærkt stigende indtag af sukker: Den store mængde alkohol og især vin, der bliver drukket – både i hverdagen og i weekenden.
»Det anbefales, at midaldrende drikker et glas rødvin dagligt for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Men det er et råd, som voksne i alle aldre har taget til sig. Mange nøjes ikke med et glas, men deler en flaske, og der er også negative sider ved at drikke vin hver dag. Det øger for eksempel risikoen for nogle former for kræft. Men vi vælger at tage de positive ting til os og glemme de negative,« siger cand.scient Jeppe Matthiessen.
I rapporten henvises til undersøgelser, som viser, at daglig indtagelse af alkohol øger kvinders risiko for brystkræft.
Ikke desto mindre er det daglige indtag af vin for 15-75 årige steget med 50 procent fra 1995 og frem til 2001.
»Vi skal vænne os til ’lidt men godt’. I stedet for at dele en billig hverdags-vin hver aften eller spise en pose slik eller billig chokolade, så skal vi i stedet for nøjes med en god vin i weekenden eller et enkelt godt stykke chokolade en gang imellem. Det er vigtigt, at vi husker på, at det er nydelsesmidler og ikke en del af vores basiskost,« siger Jeppe Matthiesen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her