Læsetid: 2 min.

Socialrådgivere: Kommunale ledelser bryder loven i anbringelsessager

Socialrådgiverne og kommuner sender kritik af børneanbringelser videre til lokalpolitikerne
19. marts 2004

Anbragt
Socialrådgiverne afviser anklager fra forskere og børneorganisationer om at bryde loven ved ikke at respektere udsatte børns ønsker eller undersøge børnesager grundigt nok.
Laila Walther, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, sender den skarpe kritik direkte opad: »Det er de kommunale topledelser, der bryder Serviceloven. Vi har præcis den kvalitet på anbringelsesområdet, som kommunerne prioriterer, og ledelsen skal tage ansvar for at følge lovgivningen,« siger hun.
Hun får opbakning af Jonatan Schloss, kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL:
»Ansvaret for den politiske kurs ligger hos kommunernes topledelse, hos borgmester, kommunalbestyrelse og kommunaldirektør, som ikke har prioriteret området. Vi kan ikke skyde skylden på socialrådgiverne for ikke at gøre deres arbejde godt nok.«
Laila Walther medgiver dog, at den enkelte socialrådgiver selv har et ansvar for de sager, hun behandler:
»Socialrådgiverne prøver jo via deres tillidsrepræsentanter at påvirke den lokale ledelse. Men ofte søger de bare hurtigt væk fra kommuner, hvor der ikke er råd til ordentligt forarbejde,« konstaterer Laila Walther, der peger på det paradoks, at de hundedyre anbringelser skaber en udbredt følelse af, at kommunen ’da gør meget’ – selv om det måske ikke er det rigtige.
Senest i gårsdagens Information kritiseredes socialrådgiverne desuden for at være for ringe uddannet til de svære børnesager. Også denne kritik sender Laila Walther opad: »Området skal opprioriteres, også uddannelsesmæssigt, så socialrådgiverne kan udvikle deres faglighed. Men kommunernes lokale ledelse prioriterer ofte ikke den fælles vidensopsamling,« mener Laila Walther, der også peger på, at mange socialrådgivere netop derfor føler sig ensomme og brænder tidligt ud.
Denne del af kritikken sender Jonatan Schloss, KL, dog videre til skiftende socialministre: »Staten har fejlet ved ikke at forelægge forskning og systematisk viden om, hvad der virker og hvordan,« siger Schloss.

Politikere: Dårlig ide
For mindre end et år siden begyndte de ansvarlige i politik og forvaltning at erkende, at indsatsen på børneområdet de seneste 10-15 år kun var blevet dyrere, ikke bedre. Siden da har der været stigende interesse for seminarer og videreuddannelse i f.eks. børnesamtaler, forklarer Jonatan Schloss:
»KL har i mange år efterspurgt en større forskningsindsats i metoder og effekter, og nu er det endelig kommet på finansloven de næste fire år,« siger Schloss.
Juraprofessor Kirsten Ketschers forslag om at gøre barnet til part i sin egen sag, med egen advokat, vækker dog ikke begejstring hverken hos Jonatan Schloss eller Laila Walther. Begge afviser idéen.
Samme melding kommer fra Christiansborg. Både Charlotte Dyremose (K) og Pia Kristensen (DF), der er medlemmer af socialudvalget, peger på, at barnets ‘talsperson’ snarere bør være en uvildig person i barnets eget netværk, som foreslået af Børns Vilkår.
Desuden skal børnene efter den nye anbringelsesreform høres mere, uden nedre aldersgrænse og desuden have bedre klagemuligheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her