Læsetid: 3 min.

’Statens krig mod intelligensen’

Fransk kulturkamp med massiv protestadresse, hvor intellektuelle retter skytset mod regeringen Raffarins populisme og nedskæringspolitik
1. marts 2004

PARIS – Det måtte komme – de intellektuelles modoffensiv. Lige siden han blev udpeget af præsident Chirac til regeringschef i maj 2002, har den liberale højrepolitiker Jean-Pierre Raffarin udfordret det intellektuelle Frankrig, ikke alene ved at føre en finansiel udsultningspolitik over for universiteter, forskning og kultur, men ved fra begyndelsen at erklære sig som en anti-elitær repræsentant for »Frankrig for neden«, det provinsielle og beskedne Frankrig, så at sige det tavse flertal.
Alt var klar til en kulturkamp. La France d’en bas, som Raffarin påberåber sig – det kunne også betyde »de små i samfundet«, men regeringens sociale politik viste sig hurtigt at favorisere de store – f.eks. med skattelettelser, der først og fremmest kom de velstillede til gode – og slet ikke den nederste halvdel af den franske befolkning, der tjener for lidt til overhovedet at betale indkomstskat. Og der blev skåret drastisk i understøttelsen til arbejdsløse. Raffarins slogan var ikke socialt ment, det var populistisk, rettet mod det intellektuelle establishment.
Nu har intellektuelle i tusindvis skrevet under på en protestadresse, hvor regeringen beskyldes for at føre en »krig mod intelligensen«. Initiativet er lanceret af ugebladet Les Inrockuptibles, der meddeler, at protestadressen allerede har modtaget over 20.000 underskrifter, og samtidig offentliggør de første 8.000 – over 17 sider. Appellen har til formål at forene »alle de sektorer, der udsættes for angreb, som vidner om en ny statslig anti-intellektualisme«.

Derrida m.fl.
Blandt underskriverne er forskere, professorer, jurister, læger, psykoanalytikere, skuespillere, filminstruktører, forfattere, filosoffer og politikere. Nogle af de kendteste er filosofferne Jacques Derrida og Etienne Balibar, sociologerne Alain Touraine og Luc Boltanski, filminstruktørerne Claude Lanzmann og Bertrand Tavernier, teaterinstruktørerne Ariane Mnouchkine og Patrick Chéreau og den tidligere formand for Médecins sans frontières, Rony Brauman. Kun få politikere har tilsluttet sig kampagnen til dato, men blandt underskriverne er tidligere premierminister Michel Rocard og tidligere kultur- og undervisningsminister Jack Lang, begge socialister, den grønne EU-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit og den kommunistiske senator, tidligere minister Jack Ralite.

Massive angreb
I appellen hævdes det, at de »massive angreb« i form af nedskæringer, der har ramt forskellige sektorer inden for det intellektuelle liv, er udtryk for »en yderst sammenhængende politik«. Arkitektur og byplanlægning overlades til de store entreprenørgrupper, stillinger nedlægges i massevis inden for undervisning, forskning og sundhedsvæsen, skuespillernes arbejdsløshedsundersøttelse skæres radikalt ned. Alt i alt er der tale om en politik, der går ud på »forarmelse og udsultning af alle de områder, der betragtes som uproduktive på kort sigt, unyttige eller afvigende«.
Det fastslås i teksten, at formålet med appellen ikke er at forsvare specifikke gruppers faglige interesser, men at mobilisere de intellektuelle professioner, der »angår hele samfundet«.
I forvejen har forskerne organiseret sig i en protestadresse mod nedskæringerne af bevillingerne til forskning, og denne tekst under overskriften »Red forskningen!« er blevet underskrevet af over 40.000 videnskabelige forskere. De kræver genoprettelse af 550 forskerstillinger, der er blevet nedlagt og erstattet med tidsbegrænsede projektansættelser.
Den intellektuelle modoffensiv mod Raffarin har været undervejs længe, idet Raffarin fra begyndelsen har givet udtryk for uvilje og mistænksomhed over for de intellektuelle, der efter hans mening er inficeret med »ideologi«, »perversioner« og »umenneskeliggørelse«. Han vil sætte individet og det individuelle ansvar i centrum, og han vil gøre op med alt det, han forbinder med 1968-mentaliteten. I 1999 markerede han sin vilje til idedebat ved at oprette klubben Dialog og Initiativ sammen med et par andre centrum-højre politikere.
Raffarin henviser undertiden til sin læsning af sociologer eller filosoffer som Marcel Gauchet, Edgar Morin og Jean Baudrillard, som han hævder at have kontakt med, men det intellektuelle følgeskab omkring regeringen Raffarin forekommer meget sparsomt og har ikke levet op til hans forventninger. Udnævnelsen af filosoffen Luc Ferry – kendt for sit korstog mod »ånden fra 1968« – til undervisningsminister var mere et politisk end et intellektuelt signal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu