Læsetid: 4 min.

Der er stemmer i de syge

Der er ikke stemmer i at forebygge, for ingen ved, hvem der ikke blev syg på grund af forebyggelsen
23. marts 2004

Miljøanalyse
Et par overskrifter som kunne have noget med hinanden at gøre:
*Amterne lever ikke op til regeringens kræfthandlingsplan!
*Bare det er billigt nok, om forbrugernes vilje til at betale for økologiske fødevarer.
Kræfthandlingsplanen først. Har vi nu sådan en? Vil det virkelig sige, at regeringen har i sinde at gøre noget ved kræften? Nej! Det regeringen vil, er noget med ventelister. Vi har en kræft-be-handlingsplan, hvilket selvfølgelig er vigtigt nok for de, der står i køen, men om handling i forhold til kræft, er der ikke tale.
Handling og behandling er ikke det samme, og her ligger en vigtig (miljø)politisk pointe, for mens kræftbehandling rummer sit eget meget personlige fokus, så er kræfthandlingsplaner ganske anderledes usexede, rent politisk. De handler om livsstil, ændrede produktionsformer, ændrede prioriteringer, og om at flere ikke får kræft, og der ikke politisk bonus i ’ikke’. Jeg fik ikke kræft i forgangne valgperiode, derfor stemmer jeg på NN – vel? Der er stemmer i at helbrede, for den syge ved sig syg. Der ikke er stemmer i at forebygge, for ingen ved, hvem der ikke blev syg på grund af forebyggelsen. Den forskel anbringer det politiske på anstændighedens banehalvdel, mens helbredelsen, hvor velsignet den måtte være for hin enkelte, kalder opportunismen frem.

Berlingske tidende refererer en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at folk i stigende grad prioriterer deres indkøb efter prisen. Redaktionelt bliver det til, at folk ikke vil betale for de ’skjulte’ værdier, miljø, sundhed, osv. Og det er sært, for af brødteksten fremgår det, at forbrugerne gerne vil betale mere for økologiske varer, men så ’kræver de til gengæld bedre smag, kvalitet og sundhed’ – og det er vel både rimeligt og forventeligt? Samme resultat nåede dagbladet Børsen for næsten lige så nylig. Folk vil gerne betale mere for sunde fødevarer, mens kræfttilfældene vokser og vokser. Hvad er problemet? Det er, at økologien trods konstant og ubrudt vækst nu flader ud på omkring fem procent, hvilket er en skam, da økologi kan meget mere end rent miljø og dyrevelfærd.

The superiority of organically cultivated vegetables to general ones regarding antimutagenic activities. Mutation Research 496 (2001) 83-88.
Det ligner jo ikke et valgoplæg, men burde være det, for her er vi ved noget, som kunne blive til en handlingsplan. Ikke en økologisk handlingsplan, sådan en har vi, og den taler også om markedet, men en sundhedshandlingsplan – en kræfthandlingsplan.
Titlen dækker over en japansk undersøgelse af forskellen på konventionelt og økologisk dyrkede grøntsager hvad antimutagenitet, og det vil næsten sige det samme som anti-kræft-effekt, angår. Og der er en forskel.
Japanernes forsøg går i forenklet udgave ud på at tage en række bakteriekulturer. Sådanne har man i små flade skåle. Så påfører man kulturene et kendt mutagen, dvs. et stof som medfører, at en vis, og med kendt hyppighed, ædring i baketeriernes arvemasse. Det er ikke det samme som kræft, men det ligner så meget, at det bruges til test af kræftrisiko.
Næste skridt er så at påføre kulturene saft af udvalgte grøntsager. Populært sagt vrider man en økologisk agurk ud over halvdelen af skålene, og en konventionel ud over de resterende. Og så sker der det, at mutationsraten falder signifikant, når der er tale om saft fra økologisk dyrkede grøntsager. Økologisk saft er antimutagent, hvilket ikke er det samme som, at det helbreder kræft, men det snerper stærkt derhenad. Dertil kan vi lægge forsøg, som viser, at kaniner på øko-diæt får flere æg i ovarierne, får flere levendefødte unger, får hurtigere voksende unger, og at sæden fra avlstyre kan holde sig tre-fire dage i køleskab, hvis de herrer er på øko, mod kun en dag, hvis de er på konventionel.
Vi står her med sammenhænge som rækker langt – som burde række langt.
Det er for det første kimen til en karakteristik af et erhverv som er blevet en parodi på sig selv, det moderne industrialiserede landbrug, som man ved Gud kalder konventionelt. Ikke alene producerer man fødevarer ved hjælp af giftstoffer, høj-potente giftstoffer, hvoraf nogle er potentielt kræftfremkaldende, man har også en gødningspraksis, og det er gødningen, der gør forskellen, som gør, at de vegetabilske afgrøder mister deres naturgivne kræfthelbredende egenskaber (vi mindes sociologen, som hader naturen) Det er dobbelt-konfekt, og det er for meget.
Men først og fremmest er det en invitation til handlen. Ikke i den liberale betydning af ordet, hvor ’at handle’ betyder ’at købe ind’, men handlen i betydningen at forandre verden. At handle politisk og hermed en væsentlig replik til fødevareministerens insisteren på, at det er markedet, som skal trække omlægningen til økologisk produktion. Sådan taler en markedschef, ikke en minister. En fødevareminister, hun være sig nok så meget godsejer, skal tage sig af fødevarene eller måske skulle fødevareproduktionen lægges under Sundhedsministeriet?

Landbruget lader sig ikke ændre via indkøb og handel, dertil får det for mange støttekroner. Den ændring sker alene politisk, noget et erhverv på støtten vel skulle være de første til at erkende – men jo nok den sidste til at indrømme.
Og det kan gå stærkt. Det tog kun ganske få år at nedlægge typograferhvervet. Ingen, ud over typograferne pev. Det var et teknologisk nybrud som ordnede den sag, og erhvervet modtog ikke statstilskud som forsinkede omstillingen. Nu bør det være det industrialiserede landbrugs tur. Tag antimutageniteten og tyresæden alvorligt. De kalder på et teknologisk nybrud inden for landbruget.
En total modernisering tilbage til gamle indsigter, til en vidensintensiv produktionsform, som også trækker på den kolossale viden, eller ’viden’, som ligger i de naturlige processer. Farvel til det konventionelle landbrug.
Det kan ikke gå hurtigt nok. Men det kræver politikere som agerer politisk.

*Claus Heinberg er geolog og lektor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund ved Roskilde Universitetscenter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu