Læsetid: 2 min.

Svært at finde uafhængige dommere

Folketingets historiske opgør med indspiste dommere slår fejl – der mangler kvalificerede dommere, advarer chef for dommerråd
18. marts 2004

En af de vigtigste reformer af domstolene i nyere tid – kampen for at bryde med dommernes traditionelle baggrund i politiet og Justitsministeriet – slår fejl.
Der mangler ganske enkelt kvalificerede dommere.
Det fastslår højesteretsdommer Poul Sørensen, der er chef for det råd, der skal ansætte nye dommere.
Kun to ud af 18 nye dommere havde sidste år en baggrund helt uden for ministeriets og politiets cirkler, viser et baggrundsnotat fra Dommerudnævnelsesrådet.
Dermed er en helt afgørende forudsætning for Folketingets reform af domstolene svigtet, mener rådet:
»Vi har ikke de folk. Der er ikke voldsom stor interesse blandt de kvalificerede folk for at blive dommer,« siger højesteretsdommer Poul Sørensen.

Million-løn
Midt i striden om dommernes mange bijob åbner rådet nu for en diskussion af dommernes løn.
»Jeg skal ikke sidde og agitere for højere løn til dommerne. Jeg kan bare fremlægge, at her et problem. Det er utrolig svært at konkurrere med, hvad en advokat med den relevante alder tjener,« siger formanden for Dommerudnævnelsesrådet.
Formanden for Folketingets retsudvalg erklærer sig parat til at fordoble dommernes løn for at undgå, at den vigtige reform af domstolene falder på gulvet:
»Det er helt afgørende for reformen, at vi får fat på folk uden for politiet og Justitsministeriet. Ellers har vi den gamle frygt for, at dommerne via deres domme afspejler en begrænset viden. Hvis forudsætningen, for at vi kan vi få dommere på et ordentligt niveau, er, at vi fordobler lønnen, så må det være sådan,« siger Anne Baastrup (SF).
Hun tager nu sagen op med Folketingets retsudvalg og dommerne.
Justitsminister Lene Espersen (K) har for tiden nedsat et udvalg, der drøfter dommernes bijob, herunder lønnen.
En byretsdommers løn begynder ved ca. 600.000 kroner. En fordobling vil derfor sende landets dommere op i samme lønklasse som statsministeren.
Formanden for Dommerforeningen, Henrik Linde, mener, at lønnen skal have »en ikke uvæsentlig forhøjelse«, for at gøre det mere attraktivt for jurister at trække i dommerkappen.
Men han peger samtidig på, at mange advokater simpelthen ikke har lyst til dommergerningen:
»Vi må se i øjnene, at lysten går i en bestemt retning, når folk er færdige med deres uddannelse. Det er ikke givet, at alle vil være dommer. Der er en vis forskel i attitude – vil du være den mere udfarende type som advokat eller den tilbagetrukne og lyttende som dommer? Den forskel lader sig vanskeligt ophæve,« siger Henrik Linde, der selv er byretsdommer i Korsør.
Problemet med at rekruttere jurister med forskellig baggrund og menneskelige erfaringer er størst for byretterne, viser notatet fra Dommerudnævnelsesrådet.
Hvor Højesteret siden reformen af domstolene i 1999 og frem til udgangen af 2002 har besat tre ud af de fem ledige stillinger med jurister fundet uden for politiets, domstolenes og Justitsministeriets egen kreds, så er billedet ikke så lyst blandt de små retter.
I samme periode er kun en enkelt ud af 74 ledige stillinger besat med en person uden for den vante kreds af personer. Det var en vicekontorchef fra Naturklagenævnet, der blev dommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her