Læsetid: 4 min.

Thorkild Bjørnvig og det lærevillige hjerte

6. marts 2004

Nekrolog
Da det var på tale at udgive Thorkild Bjørnvigs Udvalgte digte,
erklærede han, at samtlige hans digte var nøje udvalgt. Det måtte derfor blive Samlede digte, 1947-93, der udkom 1998 i de stille år af hans lange liv. Nu er han død 86 år gammel.
Et anseligt livsværk af stor samlet styrke står efter ham, af forbavsende bredde, dog oplevet med lyrikken som det inderste sted med den særlige blanding af uskyld og intellekt, der kendetegnede hans væsen og omgangen med ham. I kentaurens tegn hed en bog til ham på 75-års dagen efter et af hans essays som udtryk for den forening af natur og menneske, krop og hoved, som han insisterede på. Og heri lå egentlig en god del af hans filosofi om muligheden af at hele modernitetens splittede menneske i en mishandlet verden. I lyrikken kunne det formuleres i den sarteste poesi som i debutdigtenes »Lykkestrejf«:

Røde Skyer
mod den nøgne Himmel.
Røg af den gale
Aftenbrand.
Mit Hjærte en Fugl,
som tumler sig svimmel
og salig ind
i sit Fødeland.

Store eksistentielle temaer hentedes ind i 1950’ernes tankedigte i musikalskke strofer, der så intethedens skærende lys i øjnene, skønt de rettedes mod kosmiske sammenhænge. Digtkredsen Ravnen (1968), der var under arbejde i 30 år, sammenfatter magtfuldt visionen af kosmiske figurer nedlagt i kim i menneskroppen, sådan at jeget »fatter/planetens paradisiske struktur –/aflæser/planetens økologiske partitur«.
Det blev i den grad alvor, at han i en årrække satte talentet i miljøets tjeneste i et økologipoltisk engagement af stor effekt i vide kredse.

Saglighed
Karakteristisk var Thorkild Bjørnvigs respekt for sagforhold. »Tal sandt, og ordenes krise er løst,« sagde han i Heretica-årene, da han redigerede efterkrigens sagnomspundne litterære tidsskrift. I denne moralisme lå nervøsiteten ved fantasteriet og ideologiernes overbud og en henholden sig til saglighed, som f.eks. i den magt- og pragtfulde »Balladen om Great Eastern«, om det uhyrlige dampskib som billede på civilisationens amokløb. I sig selv et herligt monstrum af poesi og prosa, af beretning og perspektiv.
Men Bjørnvig glemte aldrig sine purpurskyers mirakuløse vidnesbyrd og fastholdt stædigt henrykkelsen ved det elementære, ved ’siv, vand og måne’, som gav titel til den sidste afklarede digtsamling som udtryk for livsalderens afklarede rum.

Purpurskyer svæver
på vesthimlen, hvælver en udgang
mod natrummet.
Åbner ikke mod intet, men mod
gådernes indre, leder
mit til døden lærevillige hjerte –

Det blev forfatterskabets slutord – i en tankestreg.

Konstellationer
Evnen til at lytte kendetegnede ham i forhold til mennesker og verden med en særligt udviklet ligevægtssans. Han tænkte mere i perspektiv end i symbol. Naturen var ikke billede på jeget som i romantisk digtning, men en konstellation, man repektfuld var part i. Det bestemte også hans kritiske sans. Han var en fremragende iagttager, hvad hans omfattende essayistik demonstrerer. Stykket om »Den æstetiske idiosynkrasi« fra samlingen Begyndelsen (1960) var skelsættende skrivekunst og et lærestykke i psykogisk analyse, som gav genlyd i tidens litteratur.
De tidlige år efter lyrikdebuten brugte denne magister i litterurhistorie til andre analyser, af Martin A. Hansens digtning, resulterende i en doktordisputats i 1964, studier i Rainer Maria Rilke, hvis digte han kongenialt oversatte og selv tog dybt præg af, ligesom han fordanskede Hölderlin. Musikken var en særlig lidenskab, som han lærevilligt udstrakte til fascination af rockens hektiske verden under neonguden.
En strålende naivitet i mixturen af uskyld og viden gav ham i sin tid de efterhånden verdensberømte kvababbelser i venskabet med den dæmoniske Karen Blixen, skildret i den forbløffende erindringsbog Pagten (1974), siden gennem 80’erne fulgt op af fire bind detaljerede erindringer med udgangspunkt i den århusianske barndom, skolegang som typisk mobningsobjekt, komplicerede studieår, venskaber m.m. Dokumenter fra en næsten mytologisk fortid.
Evnen til ellers at anskue mytologi i god og dårlig betydning, at fornemme myternes spor i bevidstheden og i kunsten bredte sig ud i alle skriftens hjørner i det personligt formaterede forfatterskab, der holdt sammen på de udstrakte områder.
Et begreb som ’eftertanke’ falder en ind som aftryk af samtaler gennem årene. Hans rolige langsomhed, der ikke kendte til kvikke bemærkninger, søgte det koncise udtryk, der så, ligesom til hans egen forbavselse udløste en egenrådig latter, lang som en eftertanke. Den kan let genkaldes, ligesom stilheden, varsomheden i linjer af ord, som ikke kan glemmes, f.eks. fra et af de allerbedste digte, »Klitspejlet«:

Uændret risler, skrider, fyger Sand
i al Slags Vejr, Dag efter Dag,
uændret
til een Figur, en Svæven i mit Blod,
som Blodet ikke glemmer, uanset
om jeg forfalder, langsomt brydes ned

Livsværk
Thorkild Bjørnvig (1918-2004)
Født i Århus
Guldmeddalje for afhandling om Rilke
Mag.art. i sammenlignende litteratur 1947
Redaktør af Heretica 1948-50
Stiftende medlem af Det Danske Akademi 1960
Dr.phil., Århus Universitet 1964
Æresdoktor ved Lunds Universitet 1979
Oversætterprisen Aristeion 1996
Debut: Stjærnen bag Gavlen, 1947
Anubis, 1955
Figur og Ild, 1959
Vibrationer, 1966
Pagten, mit Venskab med Karen Blixen, 1974
Det religiøse Menneskes Ansigter, 1975
Delfinen. Miljødigte 1970-75
Også for Naturens Skyld. Økologiske essays, 1978
Siv, Vand og Måne, 1993
Rainer Maria Rilke: Udsat på Hjertets Bjerge. Oversættelser 1995

Her
Her i min Manddoms mørke Taarn
højt til Vejrs og uden Udsigt,
Erindringens Billeder opløst i Blodet,
som strømmer med dystert stærkt Begær –
Her, hvor alting er bidende Vished
og intet Haab, Handling, som lykkes
og ingen Tro, Spaltning og uden
balsamisk Drøm om en Sammenføjning –
Her, hvor jeg ikke begriber hvordan
jeg nogensinde er kommet her,
véd jeg kun een Ting: Langsomt at rykke
mit svære Taarn, mit Erobringstaarn
i Vaagenætter, graa Morgener, i Pavserne
mellem Latter og Arbejde, Pavserne
uden Udtryk, Udveksling, Favntag
Pavserne, hvor jeg mærker en ellers
umærkbar Rystelse – langsomt at rykke
frem mod en uindtagelig Fæstning,
ukendt og min Skæbnetvangs Lige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu