Læsetid: 5 min.

Trængte ekstremister slår tilbage

Sunnimuslimsk ekstremisme står formentlig bag blodbadene i Quetta, Bagdad og Kerbala. Målet er destabilisering for at svække de USA-tro regeringer i Irak og Pakistan
3. marts 2004

Analyse
Shiamuslimerne har fået et ildevarslende mærke i panden: De er det nye legitime mål for terroristerne i Irak og andre steder i den muslimske verden. Hør bare en al-Qaeda-leder:
»Shiitterne: Efter vores opfattelse er de nøglen til forandring. At ramme og angribe deres religiøse, politiske og militære symboler vil få dem til at rase mod sunnimuslimerne og fremme deres hævn. Hvis det lykkes os at trække dem ind i sekterisk krig, vil det vække de sløve sunnimuslimer, som frygter for den død og ødelæggelse som er i hænderne på shiitterne. På trods af deres svaghed er sunnimuslimerne viljesstærke og ærlige samt forskellige fra de kujonagtige og bedrageriske shiitter, der kun angriber de svage.«
Denne beskrivelse af shiitterne står at læse i et brev amerikanerne fandt i et raid på et hus i Bagdad 23. januar. Brevet er ifølge de amerikanske myndigheder skrevet af jordaneren Abu Mus’ab al-Zarqawi, der beskyldes for at have tætte forbindelser til al-Qaeda-ledelsen og for at stå bag adskillelige bombeangreb mod besættelsestropperne og politistationer i Irak.
Det var Zarqawis tilstedeværelse i Bagdad forud for invasionen for et år siden, der var USA’s kernebevis for en forbindelse mellem Saddam-regimet og al-Qaeda.
Brevet fortsætter med at fastslå, at løsningen på amerikanernes stadige fastere greb om modstandskræfterne i Irak er »at trække shiitterne ind i kampen fordi det er den eneste måde at forlænge krigen mellem de vantro og os.«
Skal den politiske proces i Irak effektivt bekæmpes er midlet med andre ord direkte angreb på shiitterne, på deres ledere, religiøse symboler og deres institutioner. Det vil vække deres had mod sunnimuslimerne og bane vejen for en borgerkrigslignende tilstand i Irak. Og dermed brutalt sætte en stopper for den nationale forsoningsproces, som kom et lille skridt videre i mandags med det midlertidige irakiske råds vedtagelse af et forfatningsudkast.
Gårsdagens massakrer, hvor omkring 150 shiitter samlet for at fejre Ashura mistede livet i en serie voldsomme bombeangreb, kan ses som en kynisk virkeliggørelse af opfordringen i Zarqawis brev.
Bagmændene bag terroren i Kerbala og Bagdad i går, må i forlængelse heraf formodes at være sunnimuslimske ekstremister med en form for tilknytning til al-Qaeda. Det er formentlig typer med samme baggrund, som stod bag nedskydningen af 20 shiitter under Ashura-festen i den pakistanske by Quetta ligeledes i går.

Indholdet er ægte nok
Nu er der ganske vist rejst tvivl om ægtheden af Zarqawi-brevet. Det skulle angivelig have karakter af at være en rapport til al-Qaeda-ledelsen.
I brevet kan man læse, at den islamistiske modstandskamp i Irak er trængt dels forbi amerikanerne har fat i den lange ende, dels fordi de almindelige irakere er yderst tøvende over for at støtte mujahidinerne (de hellige krigere).
Det er i det lys, at man skal se opfordringen til at starte en borgerkrig ved målrettet at angribe shiitterne.
Nogle har hævdet at brevet er et falsum, måske ligefrem produceret af amerikanerne selv. Uafhængige eksperter med indgående forskning i de shiittiske og sunnimuslimske politiske grupperinger i Irak og Saudi-Arabien som Juan Cole fra Michigan University og Michael Doran fra Princeton er mere forsigtige. De peger på, at selv om brevet måske ikke er forfattet af Zarqawi er indholdet ægte nok.
Doran foreslår, at brevet mere skal ses som et stykke propaganda, hvor al-Qaeda-islamister forsøger at rekruttere folk til angreb på shiitter. Han peger på, at selv om shiitter og sunnimuslimer overalt lever i fredelig sameksistens finder man de samme steder ekstremistiske grupper på begge sider, der ikke tøver med at bruge vold og terror. Han henviser også til, at f.eks. det officielle Saudi-Arabien har et meget anstrengt forhold til shia-islam, ligesom kongedømmets øverste religiøse leder Bin Baz ved flere lejligheder har udtalt sin foragt over for shiitterne.
Endelig kan man henvise til, at nogle af de mest indflydelsesrige islamiske lærde i Saudi-Arabien som sheik Salman al-Awda og sheik Safar al-Hawali afviser at anerkende shia-islam som del af den muslimske tro. Begge er åndelige fædre for Osama Bin Laden og alle tilhører de en islamisk reformbevægelse, der går under navnet Salafiya-bevægelsen og som er helt afvisende over for at anerkende den islamiske traditions forsøg på at tilpasse religionen den historiske udvikling.
Med andre ord er det kun de oprindelige tekster, der kan være kilder til den sande islamiske tro og her bliver shia-islam set som kætteri. Såvel deres tradition som deres aktuelle forsøg på at tilpasse den et nyt demokratisk Irak.
Selv om vi mest hører om de større bombeangreb har der i hele efterkrigsspillet i Irak været konfrontationer mellem ekstremister fra begge fløje. Der er tale om mord og overfald, ofte i eller tæt ved moskeer.
Det samme har man faktisk set i Pakistan, hvor shiitter gang på gang er blevet angrebet af salafister. Mens angrebene i Irak utvivlsomt skal ses som forsøg på at sabotere den politiske forsoningsproces i landet, der skal lede frem til et nationalt irakisk styre, kan angrebene i Pakistan ses som en reaktion på præsident Musharrafs stadig mere hårdhændede slåen ned på al-Qaedas og talebanernes tilstedeværelse ved grænsen op til Afghanistan.

Uensartet gruppe
Shiitterne i Irak er ikke en stor ensartet gruppe. Politisk er der mange forskellige fraktioner, og det er langt fra alle, der hilser deres lederes samarbejde med amerikanerne velkomne. Det var derfor ventet, at nogle grupper ville benytte Ashura-ceremonien til at manifestere deres politiske uenighed. Bomberne i går sigter på at forstærke splittelsen, styrke ekstremismen og dermed måske indlede en borgerkrig.
Ved ceremonien mindes de drabet på Hussein, der var profetens barnebarn. Religiøst en helt central begivenhed for shiitterne og der var derfor ventet op mod to millioner deltagere Kerbala, hvor drabet fandt sted i år 680. Mange kom illegalt tilrejsende fra Saudi-Arabien, Syrien, Libanon og Pakistan. Selv om der var forhøjet sikkerhedsberedskab kan det ikke udelukkes, at udlændinge med tilknytning til al-Qaeda var involveret i gårsdagens bomber.
Denne mistanke bestyrkes af, at der samtidig i forbindelse med Ashura-ceremoni fandt angreb sted på shiitter i Pakistan. Efter nogle meget nærgående attentatforsøg mod den pakistanske præsident har Pakistan og USA netop indledt en heftig jagt på al-Qaeda lederne her, angiveligt i forsøg på at finde Osama Bin Laden.
Begge steder er salafisterne trængt. Begge steder slår de tilbage ved at angribe shiitter, som de ikke anerkender som rettroende muslimer, og som de ser som amerikanske kollaboratører.
Begge steder er formålet at sabotere stabiliteten, stresse amerikanerne og skabe grobund for eskalerede konflikter.
Og begge steder kan de brutale angreb ses som udtryk for at de er under heftig pres, men også at de ikke har opgivet at slå tilbage.

*Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Danmarks Humanistiske Forskningscenter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her