Nekrolog
Peter Ustinov var en af den slags kultiverede all round-underholdere, der synes at tilhøre en verden af igår. Som skuespiller, instruktør, dramatiker og romanforfatter kunne han ikke lidt, men meget af hvert minsandten også skrive litterære parodier på klassiske komponisters livshistorier.
Men allerhelst ville man nok gense den runde, charmerende mand i den rolle, han tilsyneladende nød mest af alt nemlig som sig selv, det vil sige den lune og underfundig fortæller, der kunne gøre An Evening with Peter Ustinov til en gavmild tv-oplevelse.
Selv om Ustinov var opvokset i England, var han en ægte kosmopolit uden engelsk blod i årene og lidt af et sprog-geni. Med sin varme udstråling og store viden gjorde han sig kendt som good will-ambassadør for UNICEF. Og det i en sådan grad, at FNs generalsekretær, Kofi Annan, kunne spøge med, at Ustinov var manden, der burde efterfølge ham.
På den kunstneriske front var det som skuespiller, at Ustinov slog stærkest igennem.
Han nåede at spille hele 87 roller i film og på tv og kunne ses på tv-skærmen helt frem til 1990erne. To gange vandt han en Oscar for bedste mandlige birollepræstation som slavehandleren i Spartacus (1960) og som listig, men klodset slyngel i Topkapi (1964).
Det var så afgjort i skurkefaget, at den digre mand med det drilske blik og de undvigende manerer gjorde sig mest kendt i hvert fald i karrierens start. Men i 1970erne og 1980erne spillede han adskillige gange Agatha Cristies belgiske detektiv, Hercule Poirot, og det gav nogle af hans få filmsucceser i de tiår.
Og måske en trøst for, at han ikke fik spillet den rolle som inspektør Clouseau, som var tiltænkt ham i Den lyserøde panter og som i stedet gik til Peter Sellers.
Billy Budd den bedste
Som filminstruktør er Ustinovs bedste indsats klart den medrivende og intense Melville-filmatisering Billy Budd (1962), en intens, seriøs sømandshistorie, hvor han selv medvirker i fremragende samspil med en debuterende Terence Stamp i titelrollen. Hans andre film er divertissementer blottet for de kunstneriske ambitioner, der er nedlagt i Billy Budd. Men hans engelske komedie Vice Versa (1948) har stadig et godt ry.
Som drameriker er Ustinov bedst kendt for komedien Fire oberster og kærligheden, der blev en succes overalt, også herhjemme i 1950erne.
