Læsetid: 4 min.

Tyskere og tjekker kæmper om Kerry

Alle elsker demokraternes præsidentkandidat – og måske nedstammer han fra en tjekkisk brygger
20. marts 2004

Knap har John Kerry vundet kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, før en ny, men ikke mindre følelsesladet kamp om hans stamtræ, er brudt ud.
Senatoren fra Massachusett er formodentlig selv uvidende om det postyr hans kandidatur har skabt på den anden side af Atlanten, i et lille fjerntliggende land kaldet Tjekkiet.
Men i den nedslidte bjergby Horní Benesov i det nordlige Tjekkiet, kun 16 kilometer fra nabolandet Polen, er Kerry talk-of-the-town. Interessen for den amerikanske præsidentkandidat er vokset støt blandt landsbyens indbyggere, siden magasinet The Boston Globe sidste år knyttede John Kerrys slægt til Horní Benesov. Bladet offentliggjorde en genealogisk undersøgelse, der viste, at John Kerrys jødiske bedstefar, Fritz Kohn, i starten af 1900-tallet arbejdede som brygger på det lokale bryggeri i Horni Benesov. Altså inden han pakkede sine ejendele og drog til Amerika for at søge lykken. Og derovre ændrede sit navn fra det jødisk-klingende Kohn til Kerry og konverterede til katolicismen.
Horní Benesovs borgmester, Josef Klech, sendte derfor en e-mail til John Kerry før jul, hvori han ønskede ham held og lykke med sin kampagne. Og gav Kerry et stående tilbud om at blive æresborger i sin bedstefars hjemstad. I borgmester Josef Klechs hoved var en drøm nemlig begyndt at tage form. Drømmen om, at John Kerry ville blive valgt til præsident, og at verdens mest magtfulde enkeltperson derefter ville aflægge besøg i Horní Benesov.
»Hvis han virkelig skulle komme og besøge Horní Benesov, ville det give byen opmærksomhed fra staten og de regionale myndigheder og ville give os mulighed for at bygge infrastruktur og forbedringer, som byen savner penge til«, udtalte Klech til ugeavisen The Prague Post for nogle uger siden. Med en arbejdsløshed på 16 procent ville det være en gave fra himlen, hvis en eventuel kommende amerikansk præsident kunne få verdens – eller i det mindste regionens – øjne til at hvile på den lille flække.

Men Josef Klech er ikke den eneste, der er ude efter Kerry og hans tjekkiske aner. Eller tyske, skulle man måske skrive. For nu hævder en tysk organisation ved navn Sudeten German Landsmannschaft, at Fritz Kohn – Kerrys bedstefar – i virkeligheden var tysker.
»Er det en sudeter-tysker, der skal være Amerikas præsident?«, stod der således i sidste måned på forsiden af det østrigsk-baserede blad Sudentenpost, der er organisationens talerør. En nyhed, der hurtigt spredte sig til de tjekkiske medier. Og sågar helt til USA.
I Kerrys lejr vakte tysker-teorien dog hverken begejstring eller det modsatte.
»Det har vi intet hørt om,« skulle en tydeligt forvirret pressetalsmand have sagt til den tjekkiske avis The Prague Post. Med andre ord: Vi er bedøvende ligeglade! Hvorvidt Kerrys morfar var sudetertysker (altså germaner) eller af tjekkisk-jødisk (altså slavisk) oprindelse er ikke noget, de gider spilde tid med i Kerrys stab. For helt ærlig, kan det ikke også være bedøvende ligegyldigt? Jo, måske for en amerikaner, hvis indbyggere har stamtræer, der forgrener sig vidt og bredt, og hvor det at være amerikaner rent genealogisk er et rimeligt udvandet begreb.
Men i det gamle Sudeterland? I nationalismens midteuropa. Aldrig, nikdy, niemals. Siden Murens fald i 1989 har spørgsmålet om fordrivelsen af 2,5 millioner tyskere fra grænselandet i det nordlige Bøhmen været, hvad der i Tjekkisk analogi må betegnes som en kogende knödel.
Grupper som Sudeten German Landsmannschaft gør stadig krav på de fordrevne sudetertyskeres ejendom i det daværende Tjekkoslovakiet, og de undskyldninger, som skiftende tjekkiske politikere har fremsat, har hidtil ikke været nok til at tilfredsstille de vrede Sudetere.
»Denne påstand er overdreven og stærkt fordrejet,« lød reaktionen da også fra borgmester Josef Klech, der tilføjede; »det er manipulation«.
Sudetertyskernes hovedargument i kampen om Kerry er, at befolkningen i området omkring Horní Benesov tidligere var tysk.
I 1873 – det år hvor lille Fritz Kohn blev født intetanende om, at hans slægt skulle fostre en amerikansk præsidentkandidat – skulle 100 procent af indbyggerne i og omkring landsbyen således have været tyske.
»Ja, det er rigtigt, at dengang Kerrys bedstefar levede her, var befolkningen 100 procent tysk«, måtte borgmester Klech derefter indrømme. Men, påpegede han derefter i overensstemmelse med sandheden: Kerrys bedstefar var jøde, og så længe der ikke er nogen, der kan bevise, at jøderne i området dengang i slutningen af 1800-tallet var af tysk afstamning og ikke af tjekkisk/slavisk, ja så længe må sagen forblive påstand mod påstand.
Under alle omstændigheder står tilbudet til John Kerry om æresborgerskab i Horní Benesov ved magt, understreger borgmesteren. For selv hvis det skulle vise sig at være »en tysker«, som de sagde i Matador, så har tanken om rigdom og berømmelse allerede slået rod hos byens indbyggere. De venter et økonomisk boom. Hvis altså Kerry – tysk eller tjekkisk – ender i det Hvide Hus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her