Læsetid: 3 min.

Hvis vægge kunne tale

Gad vide hvad prinser snakker om, når de sådan står og venter på præsidenter. Betonkommunisme eller solskinsvejr måske
17. marts 2004

Tag for eksempel Prins Henrik. Hvad snakker prinsgemalen om med landets udenrigsminister? Per Stig Møller drikker selvfølgelig rødvin, så det er et oplagt emne, men det virker næsten for banalt for to vigtige herrer, der venter besøg af en om muligt endnu vigtigere.
De talte højst sandsynligt om Krøniken, for de stod netop i den fra tv-serien kendte Vilhelm Lauritzen Terminal sammen med et væld af andre prominente personer og ventede på Rumæniens Præsident Ion Iliescu, der var på vej til København i sin jumbojet eskorteret af to F16 fly, et på hver side.
Hele kongefamilien var samlet, og kronprinsen viste sig som den ubestridte mester i konversationel småsludder kendisser imellem. Ulasteligt klædt i et vist nok koksgråt jakkesæt og i tilpas afslappet stil med hænderne skiftevis i lommen og ivrigt gestikulerende underholdt han selveste politidirektør Hanne Bech Hansen med historien om ... ja, hvis bare man vidste det.
Royal snik-snak blev afløst af statsautoriserede håndtryk, da den rumænske præsident Iliescu trådte ud og ned på den røde løber. Han havde store mørke solbriller på, en ikke uvæsentlig detalje da det er udbredt anerkendt i Rumænien, at deres præsident tager blå himmel og solskin med sig på statsbesøg i udlandet. Danmark blev ingen undtagelse.
Til de dystre toner af den rumænske nationalmelodi hilste Ion Iliescu på den imponerende velkomstkomité og lod uden tvivl et par bemærkninger falde om vejret.
I mellemtiden hastede pressens folk i fælles flok ind til Amalienborg, mens de mest garvede hofreportere konstaterede, at besøget »må betragtes som meget lille, når præsidentens kone ikke er med«. Kjoler er nu engang sjovere at beskrive end habitter.

Elefanter og heste
Dronning Margrethe havde rig mulighed for at få sludret med sin gæst i bilen på vej hjem til slottet. Emner var der også nok af.
Hun kunne for eksempel nævne deres fælles bekendte Nicolae Ceaucescu, der var på et lignende besøg i 1980, hvor diktatoren fik overrakt Elefantordenen. Dronningen tog elefanten tilbage godt 10 år senere, og nu er det altså Ceaucescus tidligere partikammerat, der kan rejse hjem med landets fineste orden. Selve den hvid-emaljerede guldelefant er efter sigende en anden.
Heste var også et oplagt samtaleemne for de to statsoverhoveder. 50 af slagsen gik forrest det sidste stykke ind til Amaliensborgs gæstepalæ, mens gardehusarer truttede på trompeter og tæskede løs på trommer.
Både japanske forretningsfolk og danske skoleelever må have været godt tilfredse med at have valgt netop denne dag til at besøge »en af Europas smukkeste pladser«, som en repræsentant for Udenrigsministeriet udtrykte det.

Alvorlig snak
Statsministeren fik også besøg af Præsident Iliescu. Over en lang frokost fik de sig en snak om lidt af hvert. Bagefter var de begge så elskværdige at bruge et kvarter på at fortælle resten af verden, hvad de havde snakket om. Og det var ikke småting.
Udover Rumæniens kommende NATO-medlemsskab nåede Anders og Ion rundt om situationen i Irak, terrorangrebet i Madrid, Europas fremtid og præsidentens ihærdige forsøg på at gøre sit land klar til at blive en del af denne fremtid. Rumænien håber at komme ind i EU-varmen sammen med Bulgarien i 2007, og på trods af kritik i Europa-Parlamentet var den danske statsminister optimistisk, med hensyn til at rumænerne nok skulle nå at få gennemført de nødvendige reformer.
Præsident Iliescu selv talte i tunger på et svært forståeligt engelsk. Han erkendte landets problemer med korruption og de dårlige forhold for mange forældreløse børn, men undskyldte sig med den tunge arv fra det tidligere regime og forsikrede, at der blev arbejdet intenst på forbedringer.
Nogle gange er det bare sjovere ikke at vide, hvad folk taler om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her