Læsetid: 9 min.

Et venskabeligt puf

Tre erfarne christianitter bladrer i de præmierede bidrag til den idekonkurrence, som regeringens Christianiaudvalg har udskrevet. Kan fristaden lære noget? Eller er det umuligt for andre at blande sig med ideer til Christianias fremtid?
5. marts 2004

Knap 100 A4-sider med ord og billeder samt nogle plancher med skitser og streger: Værdi trekvart million kroner...
Nej, der er hverken tale om efterladte manuskripter fra H.C. Andersen eller Dan Turéll, men om de tre højst præmierede bidrag fra idekonkurrencen om Christianias fremtid, som regeringens Christianiaudvalg udskrev.
Lige nu ligger de knap 100 sider i en sirlig bunke på et spisestuebord, og rundt om bordet har bænket sig en solid Christiania-erfaring: 40-årige Allan ’Børneeng’, der som økologisk byentreprenør har haft hovedansvaret for oprettelsen af fristadens genbrugsstation, 55-årige Peter Plett, der som bygningshåndværker har været med til at istandsætte et hav af Christianias bygninger, og endelig den 39-årige arkitekt Mette Prag, der sammen med sin mand har tegnet et af fristadens mest markante huse, ’Pagoden’. Et pælehus, der er placeret i kanten af Stadsgraven med en imponerende udsigt, og som har fået følgende opmuntring med på vejen fra Christianiaudvalget: »Kreativt og utraditionelt hus, hvor de lidt skæve vinkler og organiske udtryk harmonisk indpasser sig i omgivelserne.«
Med henholdvis 13, 31 og 16 år på bagen som christianitter må de tre være blandt de rette at spørge: Er der noget i de præmierede bidrag, som Christiania kan bruge?

På listefødder
Først lige et par bemærkninger om resultatet af idékonkurrencen, der målt i antal bidrag blev noget af en tam affære for regeringen: Kun 17 bidrag, hvoraf otte var deciderede arkitektbidrag.
Generelt emmer bidragene af stor sympati for Christiania, lige som der udtrykkelig er modstand mod at ’tvangs-normalisere’ fristaden og dens mere end 800 indbyggere. Som et af bidragene peger på: Hvis regeringen nu insisterede på at bulldoze fristaden væk og bygge så mange ejerlejligheder som muligt, ville gevinsten maksimalt være på ca. 25 millioner kr. efter genhusning mv.
Generelt bliver der gået på både strømpesokker og listefødder, når bidragene nærmer sig fristadens kontroversielle elementer, eller når der foreslås ændringer i det eksisterende byggeri. Læs blot, hvor nænsomt f.eks. gruppen af alkohol- og hashbrugere, der på Christiania har fundet et fristed til at dope sig dagen lang, omtales i et af bidragene: »På den organiseringsmæssige side skal et vist mål af ’anarki’ formentlig fastholdes, hvis Christiania stadig skal kunne opfattes som et ’fristed’ for mange af dem, der aldrig er plads til, når ’normaliseringstoget’ afgår, men som måske med det kortere eller længere ’ophold’ kan nå ’et senere tog’.«
Samme afdæmpede sprog anvendes om ambitionen med arkitektbidragene, som er at give fristaden ’et venskabeligt puf’.

De velmenende
»De velmenende kan være de mest farlige for os,« mener Peter Plett indledningsvis og fortsætter: »De vil så gerne gøre det godt, men de forstår dybest set ikke, hvad Christiania drejer sig om: Liv. Hver dag investerer vi vores liv i det her projekt, og liv kommer før plan, for liv kan man altså ikke planlægge.«
Derfor var det ifølge Peter også rigtigt af Christiania i sin tid at takke nej til millioner i støtte fra staten til renovering af bygningerne: »Vi sparer selv pengene sammen, og vi gør det selv. Det er essensen af livet herude,« siger han.
Allan ’Børneeng’ mener, at Christiania kan have godt af et modspil: »Vi er jo i en konstant udvikling, hvor man hele tiden byder andre op til dans, altså arbejder sammen med folk i snart en, snart en anden sammenhæng, om vedligeholdelse, genbrug eller hvad det nu kan være. Et af forslagene i konkurrencen er en møderække, hvor der kommer professionelle folk, der hjælper os og dirigerer. Det kunne da være spændende at prøve.«
For Mette Prag er det afgørende, at forandringerne kommer fra christianitterne selv. »Ellers vil det simpelthen ikke fungere,« mener hun og ønsker, at beboerne og brugerne går sammen om at definere, hvordan fristaden kan udvikle sig.

Offentlig venteliste?
– Lad os tage nogle af forslagene: Offentlig venteliste til en bolig på staden?
Peter ryster på hovedet: »Du skal være involveret i Christiania på forhånd, hvis det overhovedet skal give mening at flytte herud,« siger han.
»Vi bliver ofte beskyldt for at være lukkede. Men udenfor, hvor folk henvender sig til en ejendomsmægler, hvis de har penge nok, er det så meget bedre,« spørger Mette.
Allan bryder ind: »Nu nærmer vi os noget meget centralt, nemlig ejendomsretten. Herude eksisterer ejendomsretten ikke til bygningerne. Hvis du investerer meget i dit hus, kan du ikke score kassen, hvis du flytter. Det er en daglig kamp, fordi vi alle er så vant til at tænke på, hvordan man får noget til sig selv.«
»Men det princip skaber altså også nogle problemer. Der er jo folk herude, der er ligeglade med, om boligen falder sammen om ørerne på dem. Og der er også folk, der måske bliver boende alt for længe på Christiania, simpelthen fordi de ikke har råd til at flytte hen i noget andet,« siger Mette.
Allan nikker: »Jamen, det kunne da også godt være, at man skulle finde på en eller anden måde, hvor folk kunne blive frikøbt, eller hvad man nu skal kalde det. Det kan jo ikke være meningen med en fristad, at man skal stavnsbinde folk.«
»Man bare vil lokke os: ’Penge, penge, penge, I kan eje det selv...’ Men vi vil få et helt andet klientel herude, for rent pengemæssigt kan det altså ikke siges at være en god forretning at bo her. Eksempelvis betaler min kone og jeg 4.000 kr. pr. næse, og det er da ikke særligt billigt,« siger Peter.

Væk med plankeværket?
– Plankeværket ud til Christianshavn rives ned?
»Jamen, det er et eksempel på, at der altid vil være nogen, der leder med lys og lygte efter noget at brokke sig over. Dengang der ikke var et plankeværk, var det også galt, fordi det betød et værre hundeskideri og rod ud på Christianshavn,« siger Peter og tilføjer, at Christiania jo sørger for at holde plankeværkerne i god stand og med flotte graffiti-malerier.
Mette peger på, at det også kan have med misundelse at gøre: »Efterhånden bliver der jo pænere og pænere herude, og så kommer der måske folk herud, som ikke lige forstår, hvorfor en samling fattigrøve skal bo så flot her.«
Ifølge Allan har plankeværket en vigtig funktion. Og i virkeligheden burde der være mange flere plankeværker rundt omkring i byen: »Før jeg flyttede herud, var jeg tækkemand på Strynø. På en sådan lille ø er der en ganske bestemt opfattelse: Os og alle de andre. Hvis du skal se noget andet, skal du først med færgen til Rudkøbing på Langeland. Plankeværket og portene er fristadens færge – det tænker jeg på hver gang, jeg går igennem porten. Derfor er plankeværket en fantastisk styrke, og jeg kunne bare ønske, der blev mange flere små øer med plankeværker og en god selvbevidsthed rundt omkring i København.«

Herberg for unge?
– Ungdomsherberg på den kunstige ø (Kaninøen) i Stadsgraven?
»En eller anden form for camping eller overnatning kunne måske være en meget god ide. I forvejen er der jo turister hver sommer, der bor i telte. Som regel rydder de bare aldrig op efter sig,« siger Mette.
Allan er imod at bruge Kaninøen, fordi den fungerer som nattebolig for de københavnske krager: »Kragerne er meget sociale dyr, og før brugte de Holmen, men der er blevet alt for bebygget. Hver aften kan man se store flokke af krager kredse rundt om Operahuset, inden de slår sig til ro på Kaninøen.«
Peter er også imod: »Nu har vi i årevis forhindret værtshuset Nemoland i at bryde igennem volden og f.eks. etablere kanoudlejning i Stadsgraven. Det har vi gjort for at skåne naturen, og det synes jeg stadig, vi skal gøre en indsats for. Altså nej til byggeri på Kaninøen og også nej til de urealistiske forslag om at etablere et badeland i Stadsgraven. Men det kan da godt være, at vi skal åbne op for lidt mere byggeri langs stierne ved volden.«
Her er Mette lodret uenig: »Nej, vi skal sørme ikke åbne op for sjatbyggeri hist og her, men holde os inden for de etablerede felter, hvor der i forvejen er byggeri. Ellers bliver området en velfriseret have i stedet for natur.«

Karrébyggeri?
– Et bidrag foreslår en udbygning mellem Loppen og Arken, så der dannes en stor karré?
Det afviser Mette totalt: »Christiania er en kasserne, ikke en bydel med karréer og gårde. Vi vil ikke have små rum, der er lukket af for andre.«
Det åbner for en diskussion af det såkaldte Infohus ud mod Bådsmandsstræde: Huset er nyt, men ikke i fantasirig Christianiastil, tværtimod ligner det til forveksling et udsnit af et betonrækkehus fra Tåstrup.
»Om Inforhuset er grimt eller ej, det afhænger altså af øjnene, der ser. F.eks. synes mine børn, at det er noget af det flotteste herude, fordi det med stier, lamper og flisebelægning jo ligner der, hvor bedstefar og bedstemor bor. Så mine børn siger, at når jeg bliver bedstefar, så skal jeg også bo sådan,« smiler Peter.
»Jeg synes ikke, at Inforhuset er kønt. Men hvis der er deres drøm, de har levet ud ved at bygge det, så er det okay,« siger Allan og tilføjer:
»Når vi nu kan læse i bidragene, at de foreslår byggeri her og der, ungdomsboliger, ’oldekoller’ og alt muligt – jamen, vi har jo haft et decideret byggeforbud i mange år. Vi kunne da godt tænke os at bygge nogle økologiske rækkehuse, eller måske lægge en ekstra etage oven på nogle af husene, men det har vi jo hele tiden fået forbud mod.«
»Nej, det er da enormt interessant, at alle tre forslag lægger op til kraftigt byggeri på voldene samtidig med, at Christianiaudvalget betoner, at voldene skal føres tilbage til sit oprindelige udtryk,« siger Mette.
»Vi kunne sikkert få lov til rigtig mange af de ting, som tidligere har været helt forbudt for os, bare vi går med på en privatisering,« forudser Peter.
– Hvad så med forslaget om husbåde langs Stadsgraven?
Ifølge Peter har der tidligere været arbejdet med flere planer om husbåde. Men efterhånden er han blevet tilhænger af pælebyggeri – akkurat som ’Pagoden’, hvor vi nu sidder.
– Flertalsafgørelser på fællesmøderne, som er fristadens højeste myndighed?
Flertalsafgørelser eller overvejelser om lignende effektiviseringer af fristadens ’palaver-demokrati’, dvs. fællesmøder der kun kan beslutte, hvis alle er enige, går igen i alle de tre højst præmierede forslag.
»Det vil være døden for Christiania,« spår Peter dystert, mens Allan og Mette bakker op: »Du stemmer med kroppen. Hvis du ikke engang gider bevæge dig hen på et fællesmøde og deltage i beslutningen, så må du leve med, hvad de andre beslutter eller ikke beslutter,« siger Mette.
Allan supplerer: »Vi kan sagtens blive dygtigere til at gennemføre fællesmøderne, men bare at sidde hjemme og sætte et kryds, det vil ikke hjælpe.«
– Hvorfor dog ikke?
»Her arbejder vi meget følelsesmæssigt, og det kan sagtens være, at det slet ikke er professionelt nok for folk udefra. Men for os er det afgørende, at alle er med bag en beslutning, ellers bliver det ikke til noget,« siger Allan,der ikke har stor tiltro til det repræsentative demokrati.
– Fører konsensus-modellen da til noget?
Igen er det Peter, der trækker de lange linjer op: »Jamen, lad os sige, at et flertal kunne trumfe en beslutning igennem. Hvad skulle vi så gøre, hvis en eller mange christianitter ikke rettede sig efter den afgørelse? Skulle vi ringe til politiet? Eller skulle vi møde op med køller og boldtræ? Hvis vi indfører flertalsafgørelser, så er vi også nødt til at etablere et eller andet magtapparat, som kan gennemtrumfe beslutningerne,« forklarer han og tilføjer, at debatten om ineffektive fællesmøder og diskussioner, der bare trækker ud og trækker ud, er næsten lige så gammel som fristaden selv.
»Find et Ugespejl (fristadens interne ugeavis, red.) fra for 12-15 år siden, og I kan læse indlæg om akkurat samme emne,« siger han.
Til allersidst et bud fra Allan på Christianias sjæl: »Det er et sted, hvor man kan se, hvad der sker, når folk får lov til selv at bestemme, og når folk bare gør, hvad de har lyst til. Også selv om de måske ikke præsterer noget særligt...«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her