Læsetid: 2 min.

Venstre vil forkæle de danske forskere

Bedre arbejdsvilkår for forskere skal bidrage til at bevare job i Danmark, mener Kristian Jensen fra Venstre
31. marts 2004

Betingelser
For at fastholde arbejdspladser i Danmark i den skærpede, internationale konkurrence skal vi satse meget på forskning. Men forskerne skal ikke sætte næsen op efter meget større bevillinger.
Det er budskabet fra Venstres finansordfører, Kristian Jensen, som også er forfatter til bogen Hurra for globaliseringen.
»Vi skal satse meget på forskning for at kunne klare os fremover. For at stimulere den ser jeg gerne, at forskere får større frihed til selv at bestemme, hvad de vil forske i, og at de f.eks. kan slippe for undervisningspligt. For mange gode, danske forskere bliver lokket til udlandet, fordi de kan få bedre vilkår der,« siger Kristian Jensen.
I modsætning til Socialdemokraterne ønsker han ikke fast hvert år at øge forskningsbevillingerne.
»Regeringen tilslutter sig fuldt og helt Barcelona-målsætningerne (tre procent af bruttonationalproduktet skal i 2010 gå til forskning, red.). Men vi vil fra finanslov til finanslov have frihed til at afveje, hvor meget forskning skal prioriteres i forhold til andre områder.«

Bedre samspil
Det lægger Kristian Jensen på sinde, at der kommer et bedre samspil mellem forskere og erhvervsliv: »Det nytter ikke noget, at vi på den ene side har virksomheder, som er knalddygtige til at lave det produkt, de lærte for et par år siden, og på den anden side har forskere, som er enormt gode til at sidde i deres elfenbenstårne og skrive artikler til videnskabelige tidsskrifter.«
»Vi har med blandt andet de nye bestyrelser i universiteterne tvunget forskerne til at åbne mere op for erhvervslivet. Nu skal vi også have rettet fokus den anden vej, så virksomhederne bliver bedre til at tage imod forskerne.
»Eksempelvis mener et meget stort antal små- og mellemstore virksomheder, at de ikke kan bruge akademikere til noget. Det er bl.a. derfor, at vi 16. marts fremlagde et forslag om støtte til ansættelse af arbejdsløse akademikere.«
Kristian Jensen ser også gerne tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelse og erhvervslivet.
»Nu kommer jeg fra Herning, hvor tekstilindustrien har været gennem en succesrig forvandling fra at have en masse produktionsjob til nu i langt højere grad at beskæftige folk højere oppe i værdikæden. Succesen skyldes i høj grad, at de lokale erhvervsskoler i samarbejde med industrien lavede nye uddannelser inden for eksempelvis design og produktionsstyring.«
»Erhvervsskolerne bør gøre langt mere inden for industriefterspurgt uddannelse og efteruddannelse.«

Udflytning en gevinst
Kristian Jensen betragter ikke jobudflytning som et større problem, fordi han i bund og grund tror på, at den vil gavne både u- og i-lande. Han siger:
»Man skal holde sig for øje, at globaliseringen i høj grad også skaber job. For eksempel viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vores samarbejde med Polen har skabt flere job i Danmark, end vi har mistet. Og generelt er det sådan, at de industrivirksomheder, som har produktion i udlandet, er bedre til at fastholde beskæftigelsen i Danmark, end dem, der ikke har,« siger Kristan Jensen.

*Tidligere artikler fra serien om den store jobflugt kan læses på information.dk/jobflugt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her