Læsetid: 3 min.

’Æg er ikke kun til påske – de er til livet’

En britisk internetportal sælger nu menneskelige æg til kunder verden over. Stifteren vil hjælpe barnløse, men kvinders æg bør ikke kommercialiseres, mener medlem af Etisk Råd
3. april 2004

Med sans for det lettere absurde har John Gonzalez, stifteren af en ny global internetportal til salg af menneskelige æg, sørget for at lancere sit projekt kort før påske. Portalen skal hjælpe barnløse lesbiske eller enlige kvinder uanset alder, siger Gonzalez, der tilføjer:
»Æg er ikke kun til påske, de er til livet.«
Den kække forretningsmand forventer ifølge eget udsagn »påsketravlhed« i det London-baserede firma, der slår sig på at være et unikt og banebrydende projekt, fordi det benytter internettet til at skabe en omfattende global database af ægdonorer.
Ved at taste sig ind på www.womannotincluded.com kan kvinder, der søger æg, lade sig registrere for 145 pund (ca. 1.600 kr.). John Gonzalez’ firma tager mellem 600 og 1.200 pund (ca. 6.600-13.200 kr.) for hver gang, kvinden introduceres til en donor, som alle er registreret med oplysninger om helbred, etnisk oprindelse, hår- og øjenfarve samt eventuelt akademiske bedrifter. Når en forbindelse er oprettet, arrangerer firmaet – mod endnu en sum penge – at donoren anonymt får udtaget æg på en fertilitetsklinik, der screener æggene og overfører dem til kunden.
I Storbritannien må ægdonorer ikke få mere end 15 pund (ca. 165 kr.) samt dækning af rejseomkostninger og tabt indkomst for deres ydelser, men John Gonzalez’ database er global, og de britiske myndigheder kan ikke gribe ind, hvis en kunde køber æg fra en udenlandsk donor og lader udvekslingen foregå i et land med en mere liberal lovgivning.

Gør det selv
Tjenesten er en udløber af portalen www.mannotincluded.com, der i knap to år har solgt sæd til især lesbiske og enlige i Storbritannien og andre europæiske lande. Ifølge Gonzalez har dette indtil videre resulteret i seks børn og 29 flere på vej. Flere end 9.000 mænd skulle være registreret som donorer, mens den internationale kundekreds angiveligt omfatter omkring 5.000 kvinder, og portalen får to mio. hits hver måned.
Baggrunden for sædsalget er, at britiske fertilitetsklinikker ifølge lovgivningen skal tage »barnets behov for en far« i betragtning, når de vurderer, om en kvinde skal have ret til kunstig befrugtning.
Derfor kan mange lesbiske og enlige ikke få behandling på klinikker og må søge hjælp gennem personlige annoncer i blade og aviser. Men via internetportalen kan potentielle forældre nemt og bekvemt få leveret anonym sæd til døren, hvorefter de med firmaets gør-det-selv pakke kan benytte varen efter hensigten.
De britiske fertilitetsmyndigheder advarer dog mod www.mannotincluded.com, fordi myndighederne ikke har hjemmel til at kontrollere sæden og ikke kan garantere for dens kvalitet.

Kommercialisering
Mens sæddonation er en simpel procedure, er donation af menneskelige æg en anderledes kompliceret affære. Sædvanligvis må donorerne i hormonbehandling for at tvinge kroppen til at producere tilstrækkeligt med modne æg, og der skal en mindre operation til for at udtage æggene. Af samme grund er menneskelige æg ikke tilgængelige i samme omfang som sæd og er derfor eftertragtede, også i Danmark.
Men netop kommercialiseringen af menneskelige æg er problematisk, mener professor på Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm, der er medlem af Etisk Råd.
»Jeg bryder mig ikke om, at man kommercialiserer menneskelige æg af samme grund, som vi i Etisk Råd er imod organsalg: Det er en tingsliggørelse og en forfladigelse og gør kroppen til en handelsvare. Hvis det skal kunne anses som etisk i orden, skal det være en gave, hvor der ikke rodes penge ind i det,« siger han.
I Danmark er det tilladt at donere sæd, og for den ydelse må mændene modtage en godtgørelse på 2-300 kr., mens det for kvindernes vedkommende kun er tilladt for dem, der selv er i behandling for ufrivillig barnløshed, at donere æg. Kvinder, der ikke er i behandling, må hverken donere æg af venlighed eller mod betaling.
Peter Øhrstrøm hæfter sig ved, at ægdonation indebærer et decideret indgreb, der må anspore andre overvejelser end sæddonation: »Forskellen mellem sæd- og ægdonation er etisk relevant. Man kan ikke se bort fra den risiko, som ægdonation udgør for kvinden,« siger han.
Den slags argumenter ser dog ikke ud til at kunne stoppe John Gonzalez, der hævder, at 40 kvinder allerede i firmaets første par uger har ladet sig registrere som donorer. Han udtaler tilmed, at han fornemmer en voksende accept af den type tjenester, han tilbyder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her