Læsetid: 3 min.

Blandede følelser på Cypern

Tyrkisk-cyprioter halvt tilfredse. Lav profil hos græsk-cyprioterne. International skuffelse. I går var det dagen derpå, efter folkeafstemningen på Cypern
26. april 2004

NICOSIA – Som altid på en søndag holdt de srilankanske gæstearbejdere fri og kunne tydeligt ses i gadebilledet i Nicosia i går. I det hele taget så Cypern ud som normalt på en søndag trods en hård kampagne i ugerne op til folkeafstemningen dagen før. En del græsk- og tyrkisk-cyprioter benyttede som vanligt fridagen til at krydse bufferzonen og besøge ’den anden side’, og så mest af alt ud til at være koncentrerede om egne gøremål.
Det var mere inde i hovederne, at følelserne befandt sig oven på afstemningen, hvor Annan-planen for en genforening af øen blev forkastet.
76 procent af græsk-cyprioterne i syd sagde nemlig nej, og så betød det ikke noget, at 65 procent af tyrkisk-cyprioterne i nord sagde ja. Planen ville kun blive til noget, hvis begge Cyperns befolkningsgrupper sagde ja.

Ved at eksplodere
Den 37-årige tyrkisk-cypriot Riza Aydan havde håbet, at græsk-cyprioterne havde sagt ja, så også tyrkisk-cyprioterne kunne komme med i EU.
»Tyrkisk-cyprioterne har lidt meget. Vi er trætte af den nuværende situation, og vi er ved at nå det punkt, hvor vi er ved at eksplodere,« sagde Riza Aydan, som dog havde været ude at fejre det tyrkisk-cyprioternes ja i gaderne aftenen før.
»Vi vidste jo godt, at de ville sige nej, så det var mere om at vise, hvilken vej vi vil gå. At vi vil søge en løsning,« forklarede han og betegnede den nye politiske magtfaktor blandt tyrkisk-cyprioterne Mehmet Ali Talat som »en god mand«.
Netop Talat erklærede sig lørdag aften »delvis tilfreds« med resultatet ud fra samme tankegang. Men han mente, at det var uretfærdigt, at tyrkisk-cyprioterne ikke kommer med i EU trods deres ja og opfordrede til ophævelse af den økonomiske embargo mod tyrkisk-cyprioterne. Det vil også delvis ske, lovede EU-Kommissionen i går.
Mens tyrkisk-cyprioterne festede lørdag aften var stemningen relativt afdæmpet blandt græsk-cyprioterne. Færre end 100 unge nej-sigere havde stillet sig op på det centrale Eleftheria Torv i det sydlige Nicosia for at markere det overvældende nej. De fleste afholdt sig fra fest, efter at præsidenten og flere politiske ledere havde appelleret til græsk-cyprioterne om besindighed.

Tid for overvejelse
»Dette er ingen anledning til fest men til refleksion over, hvad der ligger foran os,« sagde Demetris Christofias, leder af det kommunistiske AKEL, som var tæt på at anbefale et ja, men som afstod fra det på grund af manglende garantier for implementeringen af Annan-planen.
Han sagde, at han fortsat vil kæmpe for en ny afstemning inden længe. Også præsident Tassos Papadopoulos mente, at nej’et ikke var afslutningen på forsøget på at genforene Cypern.
»Lad mig understrege, at folk ikke sagde nej til en løsning, men nej til en specifik plan,« sagde Papadopoulos og bad tyrkisk-cyprioterne forstå årsagerne til, at græsk-cyprioterne ikke kunne acceptere planen.
»Nye muligheder vil opstå, og vi er kede af det, hvis vi har gjort tyrkisk-cyprioterne vrede,« sagde Papadopoulos.
Mens politikerne på begge sider af bufferzonen kommenterede resultatet, gjorde FN’s Cypern-udsending, peruvianske Alvaro de Soto, klar til at pakke sine kufferter og lukke sit kontor som tidligere bebudet i tilfælde af en afvisning af planen.
Ved sin afsluttende pressekonference læste de Soto op fra en erklæring fra generalsekretær Kofi Annan, som beklagede, at en »historisk og enestående chance var glippet«.
Annan udtrykte i erklæringen håb om, at græsk-cyprioterne ville »reflektere over deres beslutning i tide.«

For kort tid
Alvaro de Soto ville ikke kommentere, om der vil være mulighed for nye forhandlinger, og han afviste at spekulere i, hvem der var skyld i det negative resultat. Under de sidste par uger har han været under hård beskydning fra nej-kampagnens side og var oven i købet nægtet adgang til at komme på tv, men på de fleste spørgsmål svarede diplomaten, at han »bed sig i tungen« denne aften.
Mange græsk-cyprioter siger, at der var for kort tid til at sætte sig ind i og tage stilling til planen. Det ville Alvaro de Soto godt medgive.
»Der er ingen tvivl om, at tiden var betragteligt kortere end ønskeligt, og det var ikke den græsk-cypriotiske befolknings skyld,« sagde de Soto uden at ville sige, hvis skyld det så var.
Meddelelsen om, at FN ville sende planen til folkeafstemning, selv om der ikke var en underskrevet aftale mellem tyrkisk- og græsk-cyprioterne, kom den 31. marts i Schweiz, hvor en fuldstændig enighed ikke kunne opnås. Efter det havde såvel den tyrkisk-cypriotiske leder Rauf Denktash og græsk-cypriotiske Papadopoulos anbefalet et nej. Vælgerne i nord fulgte dog ikke Denktash’ men i stedet Mehmet Ali Talats anbefaling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu