Koncerter
Idéen med en elektronisk kunst- og musikfestival i København fejler ikke noget, og via et ekstremt varieret program fra torsdag til søndag lader Radar med sin tredje årgang da også til at have forankret sig solidt i storbyen. Her, hvor sådan en festival rettelig hører hjemme.
I lørdags skulle man i hvert fald være ualmindelig kortsluttet oveni for ikke at lade sig opfange af radaren placeret på taget af Vesterbros Vega-hus.
Først bød den catalonske performancekunstner Marcel-Lí Antúnez på sit robotdrevne freak-show, Afasia, for et bænket publikum i Stauning-salen, hvorefter Opiate og Blue Foundation indtog Lille Vega med en dobbeltkoncert.
Afasia var et meget bogstaveligt bud på, hvordan mennesker og maskiner også kan kommunikere. Iført sin ultrakomiske bryderdragt med påsatte slanger, elektroder, joystick og sensorer m.m. aktiverede den kronravede Antúnez fire svært skrøbelige robotter på scenegulvet omkring ham. Én gjorde det ud for en elguitar, der vred sig og udstødte forkrampede soli. Én frembragte nogle lyde, der måske skulle gøre det ud for et dykkerlod, én agerede temmelig syntetisk sækkepibe, og den fjerde en trommemaskine, hvis abrupte rytmeudfald og -ladninger passede fint ind i afromantiseringen af robotten som lydefri partner.
Sammen akkompagnerede den analoge maskinpark en animeret udgave af catalonieren, hvis interaktive rejse som Odysseus udfoldede sig på en storskærm på bagtæppet. Genfortolkningen rummede elementer af et ondt lsd-trip og lignede mest af alt et inferno af liderlighed, død og dæmoner. Men fremført tilpas kluntet til, at det aldrig blot blev provokerende for provokationens skyld.
Således opmuntret gik turen videre i Vilhelm Lauritzens gamle kolos. Som ventet var Opiate (alias Thomas Knak) allerede i gang på sin PowerMac, og foran et noget statisk publikum leverede den lille samplemager en række behagelige soniske ekskursioner. Knak formår at tilføre sine klikkende kompositioner en indre stilhed, der altid gør ham interessant at opleve på nærmeste hold, selv om hans musik egentlig ikke egner sig til lørdag aften på en ombejlet natklub. De færreste ejer simpelthen den vilje til fordybelse, som det kræver at leve sig med i musikken.
En uheldig aprilsnar
Den udsolgte sal var nu heller ikke kommet for Opiate. Attraktionen var så Blue Foundation, som med en sammensat holdpræstation leverede en af årets hidtil bedste koncerter.
Det udprægede KUA-publikum iført ørepropper, hestehale, bare arme og jeans fik mere, end de kom efter, og mon ikke en hel del fandt frem til, at electronica og i særdeleshed støvet triphop er noget for dem? Blue Foundation med en måske lidt for ivrigt foredragende forsangerinde, Kirstine Stubbe-Teglbjærg, foretrak ikke de lette løsninger, men beviste, at kollektivets mange egoer har fundet hinanden i de storladne storby-sange.
Sådan ser det også ud med københavnerne og Radar, der dog skal vare sig for ikke at udvande den elektroniske betegnelse (og berettigelse). Torsdag aftens verdenspremiere på dokumentarfilmen Mixtape Inc. burde aldrig have nået et lærred. Både den og entréen på 80 kr. lignede en uheldig aprilsnar. Sådan en, der nok først ville blive rigtig sjov, hvis Natfilmfestivalen og Radar skulle forklare, hvorfor man hentede to amerikanske amatører og deres uvinklede skoleprojekt til Danmark uden at have set lortet i forvejen.
*Mixtapes Inc., Lille Vega 1. april kl. 20
*Afasia, Store Vega 3. april kl. 20
*Opiate og Blue Foundation, Lille Vega 3. april kl. 22
