Læsetid: 4 min.

Børn skal både ses og høres

Hør børnene, men lad de voksne træffe beslutningerne, råder den norske psykolog Haldor Øvreeide, hvis erfaring med børne-samtaler gør ham efterspurgt i Danmark
1. april 2004

Børnehøjde
Børn skal både ses og høres, mener den norske ekspert i børnesamtaler, psykologen Haldor Øvreeide. Han er for tiden en flittig foredragsholder rundt omkring i Danmark, hvor han holder kurser i, hvordan man ’hører børnene’ i svære børnesager. ’Kunderne’ er kommunale sagsbehandlere – senest i Gentofte Kommune – samt bl.a. ansatte i børne-/ungdomspsykiatri.
Haldor Øvreeide opsummerer sit budskab således:
*Sæt barnet i centrum
*Tal med børnene – men lad de voksne træffe beslutningerne
»Beslutningen må markeres som de voksnes beslutning, ud fra at man også har hørt barnet. Men den voksne må stå på sit standpunkt af, hvad der er godt for barnet,« siger Haldor Øvreeide, der også advarer mod at presse et barn for hårdt:
»Barnet er presset, og det pres skal lettes, men tit hindrer de voksnes egne svigt børnene i at fortælle.«
I et stort spørgsmål, f.eks. om et barn skal anbringes uden for hjemmet, skal forældre og socialforvaltning ikke tørre beslutningen af på barnet og efterlade det med et ansvar og en skyldfølelse, det ikke magter, mener Haldor Øvreeide. Derfor er det vigtigt at forstå og reagere på barnets egne signaler under samtalen:
»Jeg ville ikke begynde med et svært spørgsmål som ’Kan du lide at være hos far?’ Barnet er usikker på, hvad man gerne vil vide, men vil måske gerne selv have information. I stedet kan man sige: ’Din far og mor er rejst uden at fortælle nogen, hvor de er taget hen. Selv om de kommer tilbage, eller vi finder ud af, hvor de er henne, så skal du bo her hos Niels og Tina i tre uger. Om tre uger skal vi tage en beslutning igen. Hver aften kan Niels og Tina fortælle dig, hvad der skal ske.’«
»Når du beskriver barnets virkelighed med de ægte modsætninger, der er, og barnet oplever det som realistisk information, vil det begynde at reagere og selv udtrykke sig,« siger Haldor Øvreeide.
Haldor Øvreeides baggrund er mere end 25 års erfaring i samtaler med børn og forældre. Han mener, at der generelt er behov for både flere specialister i børnesamtaler og mere bred information om at tale med børn. Et indtryk, der bekræftes af genkommende klager fra unge nuværende og tidligere ’anbragte’, der alle giver udtryk for, at de blev usynlige statister i den sag, der vedrørte deres eget liv og fremtid.
Men hvordan inddrage børnene uden at gøre dem urimeligt ansvarlige for ’voksne’ problemer?
To ting er helt afgørende for en sagsbehandler, mener Haldor Øvreeide.
*At forstå, at barnet kan kommunikere, er kompetent og mestrer en dialog om alle sine livserfaringer
*At forstå, at barnet er i underposition i magtrelationen, er helt afhængig af den relation og altså vil reagere strategisk
Sagsbehandleren skal leve sig ind i barnets loyalitetskonflikt. Det samme gælder dem, der senere udfærdiger børnesagkyndige udtalelser. »Man skal gøre sig klart, at børn ved, at de får problemer, hvis de siger forældrene imod eller siger noget andet end det, de voksne gerne vil høre.«
Barnet handler som en ’strategisk aktør’ ud fra sine egne forestillinger og forventninger. Men børns oplysninger kan være utilstrækkelige, fordi barnet ikke kan overskue situationen og går ind med sine egne forestillinger: ’Det er min skyld, at mor og far er gået fra hinanden, for mor har været irriteret’. Men det er de voksnes signaler, der ’giver barnet lov’ til at tale og gør dialogen mulig:
»Ofte er det en god idé at have forældrene med, for de kan give barnet tilladelse til at udtrykke sig. Det fremmer åbenheden, mens forældrenes fravær kan gøre det farligt og usikkert for barnet.«

Vær ’tankelæser’
Børn reagerer ifølge dr. Øvreeide positivt på spørgsmål fra den voksne, som konkret opsummerer situationen: »Mange børn har x eller y problem, har du også det?«
»En beskrivelse og en konstatering kan få barnet til at genkende sig selv i beskrivelsen. Hvis barnet er i godt humør, så registrér dét som en slags ’tankelæsning’: »I dag har det været sjovt i børnehaven« eller »Jeg så, at du sparkede til døren, så du er måske vred i dag?«
Børnesamtalen har sine specialister, men mange voksne kan lære det og blive bedre med øvelsen: »Vær konkret. Vær til stede. Vi voksne kræver noget af barnet, og vi beder det udtrykke sig for vores skyld. Men samtalen skal bygge på barnets eget behov for at udtrykke sig, og jo mere man ved, jo lettere bliver det at få en god samtale.«
Der er også stort behov for bred information i, hvad børns kommunikative kompetence egentlig er, mener Haldor Øvreeide:
»Mange vover sig ikke ind, fordi det er for ubehageligt, men de fleste har jo erfaring i at være sammen med børn. Det vanskelige er at skabe den kontakt, der gør det enkelt.«

Haldor Øvreeide
*Haldor Øvreeide er født i 1944, er udddannet psykolog og har i over 25 år arbejdet med børne- og familiesager og som chefpsykolog i den norske børne- og ungdomspsykiatri. I dag har han egen virksomhed, Institut for familie- og relationsudvikling, som tilbyder psykologbehandling, forældrerådgivning, familieterapi samt forskellige former for undervisning.
Haldor Øvreeides bog At tale med børn fra 1995 er netop genudgivet på Hans Reitzels Forlag.

Øvreeides ’fire go’e’:
*Søg information om, hvor barnet har sin opmærksomhed.
*Bekræft barnets opmærksomhedsfokus.
*Afvent barnets reaktion på det, du gør og siger.
*Benævn det, der sker og skal ske, det, der opleves og det, der skal kunne opleves.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu