Læsetid: 3 min.

Bonde Nielsen i kaukasisk olieeventyr

Jan Bonde Nielsen har investeret så mange penge i regionen Adjarien, at han reelt medfinansierer dens de facto selvstændighed
6. april 2004

Hvad har B&W og krysantemummer at gøre med kaspisk olie, Adjariens selvstændighedskamp, Sovjetunionens tidligere udenrigsminister Eduard Sjevardnadse, Moskvas borgmester Jurij Lusjkov og en tvivlsom russisk forretningsmand, mistænkt for ulovlig våbenhandel, samt Hillary Clintons bror?
Dagbladet The Moscow Times letter en flig af den tunge dyne over denne spændingsladede historie i en artikel, der indledes med: »En skål for Mr. Nielsen!«
Skåltalen blev holdt af lederen af den georgiske oprørsrepublik Adjarien, Aslan Abasjidse, for nogle uger siden, efter at en væbnet konflikt mellem Adjarien og centralregeringen i hovedstaden Tbilisi var blevet afværget.
»Mr. Nielsen« var, skriver Moscow Times, ingen ringere end den dansk-britiske forretningsmand Jan Bonde Nielsen, som reelt har været med til at finanisere Adjariens de facto selvstændighed. Sammen med familien bag bilfabrikken Opel, den amerikanske regering, Moskvas borgmester Jurij Lusjkov, og den kontroversielle russiske forretningsmand Grigorij Lutjanskij har Bonde Nielsen været med til at holde gang i republikkens økonomi og indirekte støttet dens ønske om selvstændighed i forhold til centralmagten i Tbilisi. Med i billedet er også Hillary Clintons bror og en række vestlige selskaber.

Olieterminalen
Jan Bonde Nielsen investerede i 1999, ifølge Moscow Times, knap en halv milliard kroner i at genopbygge den adjarske by Batumis havn og olieterminal, som han blev hovedaktionær i. Pengene til investeringen kommer muligvis fra salg af ejerandele i et russisk olieselskab til oliegiganten Lukoil.
Der var penge at hente i Batumi. Prisen for olietransitten firedobledes, og der ryger 12 millioner ton olie igennem havnen om året. Den danske forretningsmand planlægger, skriver Moscow Times, at investere yderligere godt 50 millioner kr. i år. Samtidig er Bonde Nielsen ved at bygge et kraftværk i den adjarske by Kabuleti, som vil gøre republikken selvforsynende med strøm.
Bonde Nielsen og hans forretningskonglomerat fik lov til dette, så længe den tidligere sovjetiske udenrigsminister Eduard Sjevardnadse var præsident i Georgien og lod dem fungere i republikken Adjarien, hvis selvstændige linje han så igennem fingrene med. Bonde Nielsen var, skriver Moscow Times, på god fod med både Aslan Abasjidse og Eduard Sjevardnadse.
Men det gik galt i november sidste år, da den unge fremstormende politiker Michail Saarkasjvili tog magten ved en fredelig revolution i Georgien. Og helt galt gik det, da samme Saakasjvili insisterede på at få kontrol over Adjarien og især Batumi. I nogle uger så det ud til at ende i væbnet konflikt, og Saakasjvili indledte en blokade af havnebyen Batumi. Parlamentsvalget for nyligt viste, at Saakasjvili har befolkningen med sig. Også i Adjarien.
Batumi Oil Terminal spiller en central rolle i udskibningen af olie fra det olierige Kaspiske Hav til Vesten. Terminalen blev i sin tid oprettet af den svenske Nobel-familie, men privatiseret i 1998 med Jan Bonde Nielsen i en hovedrolle med Eduard Sjevardnadses billigelse.

Putin og Powel
Både præsident Putin, Moskvas borgmester Lusjkov, der kalder sig en god ven af Adjariens leder Abasjidse, og den amerikanske udenrigsminister Colin Powel spillede en aktiv rolle for at dæmpe gemytterne og undgå en væbnet konflikt. Det samme gjorde Jan Bonde Nielsen.
Bladet skriver, at Abasjidse i et forsøg på at få gang i forhandlinger med præsident Saakasjvili sendte Bonde Nielsen til hovedstaden Tbilisi. Men Saakasjvili lod Bonde Nielsen sidde i sit forkontor og nægtede at tale med ham, så Bonde Nielsen måtte rejse tilbage til Batumi med uforrettet sag.

Atomvåben
I stedet inviterede Abasidse en gruppe russere til Batumi, bl.a. Moskvas borgmester Jurij Lusjkov og forretningsmanden Grigorij Lutjanskij, samt to parlamentsmedlemmer. Både Lusjkov og Lutjanskij har ifølge Moscow Times forretningsinteresser i olieprojektet i Batumi, selvom de benægter det. Men gæsterne opfordrede Abasjidse til at komme Saakasjvili i møde, og det skete dagen efter, hvor Saakasjvili selv kom til Batumi, og der blev indgået en fredsaftale, som genopretter Tbilisis kontrol med republikken.
Lutjanskij er mistænkt for hvidvaskning af sorte penge og har ifølge avisen forbud imod at komme til USA, hvor han er mistænkt for at have deltaget i salg af udstyr, som kan bruges til atomvåben, i Mellemøsten. Han har ifølge Moscow Times endda haft forbindelse til Bill Clintons administration, idet Hillary Clintons bror Hugh Rodham i 1999 havde planer om en større handel med Adjarien. Den blev forhindret, fordi Sjevardnadse sagde, at den tvivlsomme russiske forretningsmand Lutjinskij stod bag handlen på den anden side.
Men amerikanerne har, ligesom Rusland, fortsat store interesser i det lille Adjarien, fordi Bonde Nielsens oliehavn – han ejer 80 procent af aktierne i olieterminalen – trods planlagte opførelser af nye olierørledninger fortsat er en vigtig udskibningshavn for kaspisk olie til Vesten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu