Under pres
»Vi omgås specialstyrkerne meget diskret. Så det specielle område er nok den lille undtagelse, der bekræfter reglen om maksimal åbenhed i forsvaret,« siger oberstløjtnant H.C. Mathiesen, chef for Presse- og Informationssektionen hos Forsvarskommandoen.
Han udtaler sig om de nye retningslinjer for offentlighedens adgang til oplysninger om de danske elitesoldater i Jægerkorpset og Frømandskorpset. I al korthed går de ud på kun at meddele oplysninger om Jægerkorpset og Frømandskorpset, som i forvejen er offentligt tilgængelige. Det gælder ikke mindst, hvis elitesoldaterne sendes ud i såkaldte skarpe missioner.
Beslutningen om en næsten total mørkelægning møder kritik, bl.a. fra SFs forsvarspolitiske ordfører, Villy Søvndal: »Notatet fra Forsvarskommandoen lægger jo op til en generel lukkethed, hvor man ikke først behøver at foretage en konkret afvejning,« siger han og tilføjer, at han »egentlig ikke« er særlig overrasket.
»Men det er da et kæmpeparadoks, at samtidig med, at vi skal anvende flere og flere militære styrker og kapaciteter i forreste linje, så kan befolkningen få mindre og mindre at vide,« siger Søvndal.
De gode vs. de onde
»Hvis det kun er forsvaret, der bestemmer, hvad befolkningen kan få oplyst, så risikerer vi at få en romantiseret skildring af krigshandlingerne, næsten som i computerspil, hvor de gode kæmper mod de onde. I sig selv kan det bidrage til at sænke tærsklen for, hvornår Danmark sender soldater i krig,« fortsætter Søvndal.
Forsvarsminister Jensby (V) siger i en kort kommentar, at han om nogen går ind for maksimal åbenhed i forsvaret. »Men da der gælder særlige forhold vedrørende specialstyrkerne, er den åbenhed, der praktiseres i dag, sådan set den maksimale,« som ministeren understreger.
I notatet, som Information i dag offentliggør, begrunder Forsvarskommandoen den manglende åbenhed bl.a. med følgende argumenter: »Specialoperationers gennemførelse stiller krav om, at SOS (specialoperationsstyrker, red.) og deres støttepersonel kan indsættes diskret og om nødvendigt skjult. SOS i Danmark omfatter et begrænset antal personer. Det gør dem lettere at identificere ud fra selv sparsomme oplysninger. Derfor kan tjenestegørende ved disse enheder, men særligt deres pårørende, blive udsat for repressalier herunder vold fra grupper, som måtte være uenige med styrkernes eksistens og operative anvendelse. Trusler mod pårørende under igangværende operationer vil kunne påvirke SOS evne til at løse opgaven.«
Kategorisk nej fra SAS
For knap et års tid siden var Forsvarskommandoen ellers indstillet på at være mere åbne om specialstyrkerne, således som en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet havde lagt op til med en omfattende rapport om større åbenhed i forsvaret.
Men da det forud for en øvelse i forbindelse med NATO Response Forces forlød fra »en af vores store samarbejdspartnere« (ifølge Informations oplysninger det britiske Special Air Service), at hvis Danmark som planlagt deltog i øvelsen med nogle af sine specialstyrker, kunne man godt glemme alt om ethvert operativt samarbejde.
Den prompte reaktion fik ifølge Mathiesen en negativ spin off på ambitionen om større åbenhed: »Derfor blev den helt afgørende præmis for vores åbenhed om specialstyrkerne, at det skal i hvert enkelt tilfælde være afklaret med vores samarbejdspartnere. Og da vi er så lille en nation, så er vi nødt til at have et samarbejde med de førende lande, hvis vi skal have en specialstyrke af den rigtige kvalitet,« siger Mathiesen.
»Så jo, man kan da godt sige, at vi har et lillebitte problem på det her område i forhold til maksimal åbenhed,« konkluderer presseofficeren.
Danmark er et u-land
Villy Søvndal kan sagtens forstå, at igangværende operationer må være omgærdet af en vis tavshed. Men hver gang må det afhænge af en konkret vurdering, hvad der kan oplyses, og hvad der ikke kan.
Hvad skal befolkningen med oplysninger om specialstyrkerne?
»Jamen, vi har brug for maksimal offentlighed omkring forsvaret, så vi kan få svar på afgørende spørgsmål: Hvad er resultatet af krigsindsatsen i Afghanistan? Lykkedes det at stabilisere landet med indsatsen og få en genopbygning i gang? Og lige så vigtigt: Hvad er sideomkostningerne ved en sådan krigsindsats? Hvor høj pris betales af civilbefolkningen ved den slags indsatser?«
Søvndal sammenligner den manglende åbenhed om specialstyrkerne med den igangværende sag om Forsvarets Efterretningstjeneste:
»Sammenlignet med USA er Danmark altså et regulært u-land hvad angår åbenhed. Enhver kan gå ind på Google og taste declassified og kort efter læse adskillige deklassificerede, nyere amerikanske sikkerhedsvurderinger fra Irak. Men den slags kan vi slet ikke få herhjemme. Så vi må bl.a. sætte vores lid til presset fra kritiske medier, der kan fungere som ventil ud til befolkningen.«
*Læs notatet om informationspolitikken for de danske specialstyrker på http://tema.information.dk/voreskrig
