Læsetid: 4 min.

En by fri for utøj

Det ses tydeligst i forårssolen. Århus er en pæn by
24. april 2004

Århus
Alt snavs skal holdes nede. Alt grimt må væk. Utøj har intet at gøre i Århus. Det er en pæn by. Pæne mennesker, pæne gader, pæne manerer. Og alle må give en hånd med for at få det til at vedblive slig.
Århus råder over Danmarks måske pæneste rådhus. En arkitektonisk stolthed tegnet af Arne Jakobsen tilbage i 30’erne. Nordisk funktionalisme beklædt i irgrønt marmor. Her inde bor nogle af de, der kæmper allerhårdest for at holde Århus fri for udefrakommende snavs. De bekæmper alle fremmede med næb og klør, og holder byen pæn og ren. For oppe i rådhusets tårn – lige bag det store ur – her er et dueslag, der huser nogle verdens mest territoriale duer. Et tæskehold, der ville få selv den mest fremmedfjendske udsmider på Diskotek Train til at ligne en stuepædagog.
De sidder oppe i tårnet – en 20-30 stykker – og kagler, mens de skuler ud over Midtbyen. Så snart en fremmed due nærmer sig, sætter de af sted over byens tage, og slår næbbet i nakken på den fremmede – sætter klørene i fjederhammen og tæver løs indtil duen forsvinder eller forbløder. En praktisk foranstaltning, Rådhuset har stået for, som holder Midtbyen fri for fremmede duer i en radius af halvanden kilometer fra rådhustårnet (og er der noget så ulækkert som duer).

Det er også i halvanden kilometers radius fra rådhuset Århus tager sig pænest ud. Det er her de pæne mennesker kommer og går, og følger man en due på sin runde vil man se det med det samme – tydeligst som nu, hvor solen brager.
For at gøre det lidt sjovere at følge duen, lader vi den antage menneskeskikkelse. Først gennem det vi i Århus kalder Latinerkvarteret. Et par gader og et torv med toppede brosten. Et område, hvor en stor del af byens cafeer ligger i små skæve gamle nyistandsatte huse. Charmerende, smart eller måske ligefrem hyggeligt. Her lander duen midt på Pustervig Torv, og bliver til et hankønsvæsen.
Han følger troligt moden i Århus, og i år (som så mange andre år før) er mærket ’Junk de Luxe’ i høj kurs. Sidste år havde han Beckham-hanekam, i år er det halvlangt, men stadig glinsende. Mens kæresten blev 25 og siden 20, rundede han selv lige pludselig de 35.
Han klapper hænder med bartenderen på Café Englen, og indtager årets første iskaffe i solen. En pæn café, med pæne mennesker. Tager runden videre på brostenene. I et par af de små smarte tøjbutikker, der sælger eksklusive, men stadig kendte og betalelige mærker. Stopper for hver 30. meter og snakker og griner med gamle venner og nye bekendtskaber. Nyder solen. Nyder livet.
Han forlader latinerkvarteret og tager turen gennem Magasins parfumeafdeling for at kigge på ekspeditricer, og ender nede ved Åen – det nye café-kvarter i Århus. Her sætter han sig med en af sine venner, der arbejder ved teatret og lidt med Kaospiloterne.
De har frit udsyn til de forbipasserende og bredden af åen, hvor gymnasieleverne sidder med ghettoblaster og guitar. Gymnasieeleverne drikker Vestfyen Øl. Han køber sig en øl til 52 kr. (det er ikke et fiktivt beløb). Det er en ganske almindelig Carlsberg fad han drikker, men han elsker at tale om import øl. Belgisk øl. Tyske, franske og kinesiske øl. Smage på dem. Kommentere dem. Vende den op i lyset for at se bundfald eller farven eller et eller andet andet. Han er så vant til at drikke importøl, at han helt instinktivt lugter ned i sin Carlsberg. Kører den rundt i munden og holder den op mod forårssolen. Latter, sms og solbriller.
Han kurrer og kagler lidt, og svæver videre op gennem gågaden mod det mondæne Frederiksbjerg, hvor han bor. Forbi det ’eksklusive’ stormagasin Bruuns Galleri, ved banegården. Han stikker lige forbi Bahne for at købe en Global-kniv. En fileteringskniv, der er særlig god til fisk. Svæver videre ud på gaden og op mod Sankt Pauls Kirke ad Sankt Pauls Gade. En pæn gade, med pæne mennesker og pæne små delikatesseforretninger. En fiskehandel, Århusbageren Emmery’s og et par slagtere. Han gør holdt ved Emmery’s og køber 250 g single estate kaffe fra et arabisk land. Han fanger en gammel bekendt på gaden, og de bliver enige om, at det skam godt kan betale sig at give lidt ekstra for kaffe. Den skal bare opbevares på køl og males lige inden den skal brygges. De siger ’farveller’, og han griber efter nøglesnoren, der hænger ned af benet (en Århusborgmesterkæde, som det hedder i populærsprog). Folder vingerne ud og blafrer op i tårnet for at skule ud over byen sammen med de andre duer.

Duerne når desværre ikke længere en de halvanden kilometer. Uden for den radius bor de uorganiserede duer, som det hedder oppe på rådhuset. Og her bliver de. Handler i Bilka i Tilst, og City Vest ved Gjellerup Planen.
Men engang i mellem – når solen skinner – klæder de sig ud som duen i menneskeskikkelse, og bruger en lørdag formiddag i en halvanden kilometers radius af Rådhuset. Og lever livet som pæne mennesker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her