Læsetid: 4 min.

Cyprioternes s(v)ære valg

Cyperns ledere kunne ikke blive enige, og sandsynligheden for, at øen bliver genforenet af indbyggerne ved folkeafstemningen den 24. april er ringe, vurderer ekspert
2. april 2004

Cyperns genforening blev i går lagt i hænderne på den opdelte øs befolkninger, efter at lederne for øen samt Grækenland og Tyrkiet onsdag aften kastede håndklædet i ringen og opgav at finde et kompromis.
De to befolkninger skal den 24. april sige ja eller nej til genforeningen af deres ø, som har været delt i en græsk-cypriotisk og en tyrkisk-cypriotisk del siden 1974, hvor Tyrkiet landsatte soldater i Nordcypern – den etnisk tyrkiske del af øen – efter et kup i syd inspireret af den græske oberstjunta. Afstemningen finder sted få dage før EU-udvidelsen den 1. maj og vil derfor blive afgørende for, om kun den græsk-cypriotiske del kommer med i EU – det sker hvis resultatet bliver nej – eller om et genforenet Cypern kan indtræde samlet.
Cypern-ekspert Mogens Pelt, adjunkt ved Institut for Historie ved Københavns Universitet, forventer et græsk-cypriotisk nej og dermed ingen genforening i denne omgang.
»Der er en væsentlig folkevilje imod planen blandt græsk-cyprioterne, så jeg tror, de vil forkaste den,« siger han.
»Dels er de utilfreds med, at de tyrkisk-cypriotiske tilflyttere (op mod 100.000 mennesker, red.) har fået stemmeret – det, mener de, er Tyrkisk manipulation med demografien. Dels mener man fra den græsk-cypriotiske regerings side, at det territorium, som den tyrkisk-cypriotiske side vil få i den foreslåede to-zonestat, er for stort i forhold til, hvad de udgør af befolkningen på øen.«
Den endelige FN-plan foreslår, at det tyrkisk-cypriotiske territorium reduceres med syv procent til 29 procent af øens samlede areal. Der menes at være op mod 200.000 tyrkisk-cyprioter samt 640.000 græsk-cyprioter på øen. Andre stridspunkter, der generer grækerne, er, at FN-planen kun taler om en gradvis reduktion af tyrkisk militær tilstedeværelse på øen – ikke en tilbagetrækning – samt at andelen af græsk-cypriotiske flygtninge, der får lov til at vende tilbage til deres hjem i Nordcypern, er blevet reduceret fra 21 til 18 procent. Omkring 180.000 græsk-cyprioter har et ønske om at vende hjem.

Tyrkisk ja
Heller ikke fra tyrkisk-cypriotisk hold mener man, at planen opfylder befolkningens minimumskrav, og den tyrkisk-cypriotiske leder, Rauf Denktash, afviste i går FN-generalsekretær Kofi Annans seneste plan:
»Der er tilføjelser til vor fordel. Jeg vil ikke være uretfærdig, men i den nuværende form er der ikke noget at stemme ja til,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Alligevel mener Mogens Pelt, at det kan blive et ja på den nordlige del af øen.
»Nytilflytterne vil sikkert stemme i overensstemmelse med, hvad Denktash siger, mens dem, der oprindeligt kommer fra øen – og især de unge – presser på for at få en løsning af konflikten, der vil give dem mulighed for at komme ind i EU og forbedre de økonomiske vilkår. Der har været demonstrationer imod Denktash og for ønsket om at finde en løsning, så jeg ville ikke blive overrasket, hvis der blev et flertal for planen på den tyrkisk-cypriotiske side,« siger Pelt. Detaljerne i den 9.000 sider lange FN-plan afspejler de seneste årtiers forhandlinger mellem parterne. Derfor er det et temmelig usædvanligt land, der kommer ud af det, hvis planen nu eller på et senere tidspunkt bliver til virkelighed og dermed danner grundlag for en føderation bestående af en græsk-cypriotisk og en tyrkisk-cypriotisk stat med én centralregering, sådan som der lægges op til.
For det første: Cyprioterne vil få flere nationale fridage end resten af EU’s befolkninger. Tyrkisk-cyprioterne vil få fri til jul og påske, mens græsk-cyprioterne får mulighed for at fejre profeten Muhammeds fødselsdag.
For det andet skal de to nuværende flag erstattes af et nyt. I dag har den tyrkiske side den omvendte udgave af det tyrkiske flag, hvilket vil sige en rød måne på en hvid baggrund, mens den græske side har et gult kort af øen trykt på en blå baggrund – samme farve som det græske moderlands flag. Det genforenede Cyperns flag vil bestå af tre horisontale striber – en blå, der repræsenterer grækerne, en rød for tyrkerne og så en kobber-streg i midten, fordi Cypern kommer af fønikiske ord for kobber. Der har allerede været utilfredse røster fremme om hvilken farve, der skal stå øverst.
Som med flaget blev også den ny nationalhymne valgt af en komite efter lange møder, hvor man har diskuteret i hundredevis af forslag fra overalt i verden. Komiteen har simpelthen valgt at droppe lyrikken for at undgå uoverensstemmelser over sprog.
Efter en genforening vil EU-medlemmet Cypern som det eneste land ankomme med to ledere til kommende topmøder i EU. Landet vil få både en præsident og en vicepræsident – en fra den tyrkiske side og en fra den græske, som hver 20. måned bytter plads – og begge vil møde op til EU-møderne.
Mere alvorligt er det, at FN-planen skaber en stat, som faktisk på flere punkter er i strid med EU-lovgivningen. Det handler bl.a. om fri bevægelighed samt ejendomsretten, som bliver brudt idet der er restriktioner på flygtningenes ret til at vende tilbage til deres hjem.
EU’s kommisær for udvidelse, Günter Verheugen, sagde dog i går, at han er overbevist om, at han har Kommissionens opbakning til at give parterne lovning på, at der kan findes en løsning på de juridiske problemer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu