Læsetid: 3 min.

Danskere i Rummet

Jagten på den første danske astronaut fløjtedes i går i gang
15. april 2004

»Der skulle naturligvis bruges en mand, som havde mod til at sætte sig op i spidsen af en raket, og man måtte være taknemmelig for, at den slags mænd eksisterede.«
Fra Tom Wolfes The Right Stuff

Videnskabsministeriets kommunikationsapparat havde tilsyneladende formået at formulere pressemeddelelsen helt rigtigt. Hårdt associerende ord som »barske krav«, »udvælgelsesprocedure«, »første dansker i rummet« og »korpset af astronauter« spædet op med »drømme og mål« og »Helge Sander« havde fået et par gode håndfulde pressefolk til ikke alene at reagere, men også dukke op til pressemøde i det lille presselokale bagest i Tycho Brahe Planetariet. Det var hedt, og fotograferne og kamerafolkene prustede og skubbede til hinanden for at fange rumfartspanelisterne i de rette folder.
Videnskabsministeren (V) tog ordet, og planerne var enkle: Danmark skal – helst inden årets udgang – have fundet en eller flere personer med dansk statsborgerskab, som i givet fald skal indgå i den europæiske rumfartsorganisation ESA’s astronautkorps, der skal have tilført nye ansigter i 2006. Det ville være godt for dansk erhvervsliv og forskning, det ville skabe interesse for naturvidenskaben blandt de unge, og så handlede det om, at vi ville kunne være »stolte af at være danskere«.
»Det handler om dansk identitet,« sagde Sander og tilføjede: »Altså, at vi føler, at også dette er et område, vi kan være med på.«

Dansk ambassadør
Danmark er sammen med Norge og Schweiz de eneste af ESA’s bidragydere, der ikke ligger inde med astronauter af egen avl.
På Sanders højre side sad lederen af Dansk Rumforskningsinstitut,
Eigil Friis-Christensen, og Peter Norsk, der er rummedicinsk ekspert på Københavns Universitet. De to forklarede, at man langtfra søgte en ’supermand’, men at der var lagt vægt på »det menneskelige aspekt«.
Og da astronauten samtidig rent faktisk skal udføre et stykke videnskabeligt arbejde derude, var det relevant at have en teknisk, naturvidenskabelig eller medicinsk baggrund. Som Friis-Christensen udtrykte det, var det ikke nok at være »sporty«. Som astronaut skal man være en slags ambassadør, en rollemodel, man skal simpelthen være »et behageligt menneske« med en stærk psyke. De to gik ellers ikke i tekniske detaljer, men nævnte, at den kommende danske astronaut skal have »simultankapicitet«. (Det er det, der på dansk hedder multitasking.)
»Og så er der det, som er vigtigst af alt her i Danmark,« tilføjede Peter Norsk og lænede sig frem i stolen og holdt den kunstpause, som hans lydløse kolon lagde op til.
I det halvandet sekund, der gik, havde tilhørerne tid nok til at gætte for sig selv. Nogle bevægede endda læberne en smule; man skal være tolerant’? Man skal kunne forstå at hygge sig? Eller: Man skal ikke tro, at man er noget?
Så faldt Norsks svar: »Man skal have opbakning fra familien.«

De rette mål
På Helge Sanders venstre side sad tre unge mennesker, som havde det til fælles, at de alle gerne ville være astronauten - en ung kvinde og to unge mænd. De to første var universitetsstuderende, den sidst var entertaineren Anders Lund Madsen, som var mødt op i et blomstret, skræddersyet jakkesæt. Da Sander præsenterede pigen, en Ida Moltke, 23 år og matematik- og datalogistuderende på Københavns Universitet, var fotograferne ved at vælte over hinanden for at komme tæt nok på.
»Det kunne være spændende at komme ud i Rummet og se Jorden udefra,« sagde hun med klar røst, mens hun forlegent tog et greb om sin lillefinger.
Rummediciner Norsk havde netop forklaret, at en astronaut skal måle mindst 153 centimeter og højst 190. Ida Moltke, der havde flade sko på, var omkring 174 centimeter høj og vejede vel 49 kilo, sådan målt på øjesyn. Det var en god start.
Anders Lund Madsen havde ifølge Helge Sander sendt flere personlige breve og ansøgninger, og han virkede oprigtigt interesseret i at blive skudt ud i rummet.
»Når man vækker sine børn om natten og spørger, hvem deres helte er, svarer de, at de ikke har nogen,« sagde Madsen.
Det er dog ikke sikkert, at fremtidens danske astronaut bliver flyvende. Der er også brug for astronauter på landjorden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her