Læsetid: 5 min.

Dominobrikkerne vælter ikke så let

Kun få lande har foreløbig valgt at følge i fodsporet på Spanien, der har besluttet at trække sine soldater ud af Irak inden 27. maj
28. april 2004

Spaniens socialistiske ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, forsvarede i går sin beslutning om at trække de 1.400 spanske soldater hjem fra Irak.
»At forlænge deres tilstedeværelse i det land ville kun øge risikoen,« sagde han i en debat i spanske parlament. »Den 27. maj vil der ikke være nogen spansk soldat i Irak mere,« fastslog Zapatero.
Mandag havde den fhv. konservative regeringschef, José Maria Aznar ellers i et debatindlæg til den spanske avis, ABC, og den amerikanske avis The Wall Street Journal, angrebet Zapatero for at føre en ’eftergivenhedspolitik’ over for terroristerne.
Zapatero sagde i går til parlamentet, at Spanien »vil styrke sit engagement i den internationale kamp mod terrorismen« ved internationale missioner, der er godkendt af FN. Men regeringen mener, at det vil være »radikalt umuligt« at opnå en positiv FN-resolution om Irak inden sommer, og derfor trækker han tropperne ud inden en måned.
67 procent af den spanske befolkning støtter tilbagetrækningen fra Irak, viser en meningsmåling, som er lavet for avisen, El Mundo.

Angreb på spanske soldater
Tilbagetrækningen er indledt, og i går blev det bekræftet, at de spanske tropper foreløbig har forladt al-Andalus basen ved byen Nayaf. Seks irakere mistede mandag livet under et angreb på de spanske tropper, der er rykket til byen Diwaniya længere mod øst. Amerikanske soldater er begyndt at overtage de opgaver, som de spanske soldater har haft, fordi man ikke har kunnet finde andre lande, der er villige til det.

Vreden i Nayaf
Det spanske tilbagetog har skabt en bred international debat om den militære tilstedeværelsen i Irak. Honduras og Den Dominanske Republik valgte i sidste uge at følge i Spaniens fodspor. Forleden meddelte Norges udenrigsminister, Jan Petersen, at de 150 norske ingeniørsoldater vil blive trukket ud af Irak, da regeringen i stedet vil prioritere Afghanistan.
Den militante shia-muslimske leder, Moqtada Sadr – der jagtes ’levende eller død’ af amerikanske tropper i Nayaf – har i et telefoninterview til den italienske avis, La Repubblica, opfordret befolkningerne til at lægge pres på deres respektive regeringer for at trække sig ud af Irak. Sadr er »vred på de folk, der betragter sig som civile, men er ufølsomme overfor den flod af uskyldigt blod, der er udgydt i Irak«.
Foreløbig er der dog ikke andre europæiske lande end Norge, der har signaleret, at de vil følge i Spaniens fodspor. I Storbritannien afviste Tony Blairs regering i går at sende yderligere soldater til Irak, hvor briterne har 7.500 stationeret i området ved Basra. Ifølge avisen The Times har Blair-regeringen ellers overvejet at sende ekstra 2.000.
I Italien, der har 3.000 soldater i Irak, har Silvio Berlusconis højreregering også markeret sig som en tro følgesvend for USA. Berlusconi har sagt, at de italienske tropper vil forblive i Irak også efter den 1. juli, hvor irakerne ventes af få selvstyre.
Den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Romano Prodi, har dog en anden holdning. Prodi, der har planer om at vende tilbage til italiensk politik som spidskandidat for oppositionen, roste i sidste uge den spanske beslutning.
»Det skel, der forhindrede Europa i at finde en fælles position, er blevet løst,« sagde Prodi, der ikke har lagt skjul på, at han gerne ser en italiensk tilbagetrækning.
Tre civile italienere er stadig kidnappet i Irak. Den arabiske tv-station al-Jazeera viste mandag en video med dem, hvor den italienske befolkning opfordres til at lave store demonstrationer for tilbagetrækning af tropperne. Sker det ikke inden lørdag, vil de tre italierne blive dræbt, truede kidnapperne, der kalder sig Den Grønne Brigade. Gruppen har tidligere henrettet et fjerde italiensk gidsel og sendt en video af mordet til den arabiske tv-station.
Berlusconi-regeringen har afvist kidnappernes krav. Og lederen af det demokratiske venstreparti, Luciano Violante, udtalte, at »ingen politisk kraft bør give efter for afpresning« – men han tilføjede, at man ikke bare kan tale om en ’kriminel bande’ for »bag kidnapningen ligger et politisk spørgsmål«.

De trofaste og villige
De to EU-lande Holland og Portugal, der ligesom Danmark har tropper i Irak, har ikke signaleret ændringer.
USA’s udenrigsminister, Colin Powell, mødtes mandag med den danske udenrigsminister, Per Stig Møller i Washington, og han udtrykte tilfredshed med, at den danske regering er parat til at blive i felten, hvis Iraks nye selvstyreregering ønsker det.
»Den standhaftighed, som danskerne har udvist, er meget opmuntrende for os,« sagde Powell.
Også Holland og Portugal udviser endnu ’standhaftighed’.
I sidste uge blev en hollandsk base i byen Samawah udsat for et mortér-angreb. Men angrebet – der var et nyt eksempel på den voksende usikkerhed i Irak – førte ikke til en politisk storm med krav om, at regeringen trækker tropperne hjem. Den socialdemokratiske forsvarsordfører, Bert Koenders, nøjedes med at bede regeringen komme med en ny sikkerhedsvurdering.
I Portugal har de to venstrefløjspartier i oppositionen lagt pres på højreregeringen for at tage ved lære af Spanien. Men landets regeringschef, José Manuel Durao Barroso, har sagt, at de udsendte 128 portugisiske soldater ikke forlader Irak.
»Spanien har besluttet af skifte position, men Portugal flytter sig ikke,« fastslog Barroso i sidste uge.
Heller ikke i Øst- og Centraleuropa er der et opbrud i Irak-politikken undervejs eller tegn på, at flere dominobrikker falder foreløbig. De nye EU-medlemmer viser stor loyalitet over for USA i Irak. Polen har 2.400 mand i Irak og befinder sig i en vanskelig situation, efter at Spanien og de to små latinamerikanske lande har besluttet at sige farvel til den multilaterale styrke, som Polen leder i det centrale og sydlige Irak.
Den siddende ministerpræsident, Leszek Miller, træder tilbage den 2. maj. Men den polske udenrigsminister, Wlodzimierz Cimoszewicz, sagde forleden under et besøg i Paris, at det først »vil være muligt« for Polen at reducere tilstedeværelsen i Irak efter det næste polske valg i 2005.
Bulgariens præsident, Georgi Parvanov, der forleden blev beskudt under et besøg i Irak, ønsker fortsat af lade 485 soldater blive under polsk kommando.
Og Rumænien, der har 200 soldater under polsk kommando, og 500 under britisk kommando i Irak, agter heller ikke trække sig ud.
»En for tidlig tilbagetrækning kan kaste Irak ud i kaos,« sagde en talsmand for præsident Ion Iliescu forleden til AP.
Ifølge avisen Budapest Sun agter også den ungarske regering at fastholde 300 soldater i Irak i det mindste indtil september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu