Læsetid: 5 min.

’Etablerede forlag er blevet satte’

Den europæiske litteratur har forelsket sig i Wittgensteins sprogspil og har brug for et generationsskifte med et globalt udsyn, mener to unge spanske forlagsejere
27. april 2004

Interview
BARCELONA – Det spanske bogmarked er mættet, og de store forlag har skåret ned på udgivelserne. Forlagsbranchen er ikke i krise, men den tid, hvor vinderen af den prestigefyldte Planeta-litteraturpris kunne sælge over en million eksemplarer er forlængst forbi. Det er blevet sværere at ’fabrikere’ bestsellere, der sælger flere hundrede tusinde eksemplarer ved hjælp af en litteraturpris og intens markedsføring.
Men det er måske også manglen på talent og fornyelse, som har ramt den spanske bogbranche.
Det mener den 25-årige Diana Zaforteza. Hun er ved at færdiggøre sine studier i litteratur og filosofi ved universitetet i Barcelona, men hun er allerede gået ind i forlagsbranchen. Sammen med den 29-årige Enric Cucurella har hun etableret et nyt forlag, Alpha Decay, i Barcelona.
»De etablerede forlag som Planeta, Tusquets og Alfaguara har i de sidste tre årtier præget bogmarkedet. Der er brug for et generationsskifte,« siger hun. »Vi er Spaniens yngste forlagsejere og forlagsredaktører. Det, tror vi, er en fordel, der kan udnyttes,« tilføjer hun.
Enric Cucurella, der har læst filosofi ved universitetet i Chicago, har en drøm at opbygge Spaniens svar på det tyske forlag, Taschen, der for ham er et symbol på kvalitet:
»Vi ønsker at skabe et forlagsmærke. På samme måde som Alfa Romeo på bilmarkedet. Vi har foreløbig taget patent på otte navne, der alle begynder med Alpha. Vi vil kæmpe for, at folk begynder at identificere sig med et bogmærke. De skal vide, at vores mærke er en garant for kvalitet; at vi er omhyggelige med at udgive nøje udvalgte bøger. Vi skal være en slags filter på et stadig mere globalt og kommercielt marked, hvor folk har tusindvis af valgmuligheder,« fortæller han.
Foreløbig har de lavet en dogmeagtig regel om kun at udgive en bog pr. måned. Forlaget har bl.a. fået startkapital fra en af Spaniens kendte litterære agenter, Carmen Balcells, der i sin tid var med til at ’opdage’ nobelprisforfatteren, Gabriel García Marquez’ – det har hjulpet Alpha Decay godt fra start.

Modkultur som løftestang
Enric Cucurella tror, at den nye modkultur blandt unge er forlagets helt store chance.
»De etablerede forlag er blevet temmelig satte og er meget kommercielle. Vi føler derimod, at vi er del af en bevægelse, en ny politisk modkultur. Vores generation været aktiv i anti-globaliseringsbevægelserne, og vi er gået på gaden for at demonstrere imod Irak-krigen,« siger han.
»Vi er et lille uafhængigt forlag. Vi er inspireret af forlaget Anagrama, der i 60’erne og 70’erne kæmpede imod Franco-styrets censur. I dag står vi over for en anden censur; markedets. Vi føler os som en del af en modkultur, der kæmper imod markedets censur. Og vi ønsker, som Michel Foucault engang sagde, at bygge en forbindelse mellem filosofien og modkulturen.«
– I jeres katalog reklamerer I for en bog af Christy Turlington om at leve med yoga, med Timothy Leary, der skriver om at leve med lsd, og filosoffen Arnold I. Davidson har en bog om seksualitetens tilsynekomst. Er det udtryk for modkultur?
»Ja, det mener vi,« svarer Enric Cucurella. Han henviser bl.a. til, at Timothy Leary er blevet »lidt af en guru for den globale underground-kultur.« Han nævner også en bog om ’musikkens uudsigelighed’ af filosoffen og 68-oprøreren Vladimir Jankélévitch.
»Som mange i min generation er jeg meget optaget af den nye elektroniske musik,« forklarer han. »Det er vigtigt at udgive bøger om den – også mere filosofiske værker, der som Jankélévitch diskuterer den radikale forandring af musikkens æstetiske oplevelse.«
Diana Zaforteza bryder sig egentlig ikke om elektronisk musik. Hun tager ordet igen, da Enric forklarer, at de unges modkultur også består i »friheden til frivoliteter« og »en ny frihed til at eksperimentere med narko«.
»Der er en del fra vores generation, der ikke har kunnet bære den store frihed,« indskyder hun. »De har ikke engageret sig i de nye bevægelser, men har brugt friheden skidt og er blevet fanger af narkoen. De kan ikke slippe fri af den, og de har ikke engang fået gjort deres uddannelse færdig.«
»Ja, det er et alvorligt problem,« medgiver Enric. »Mange har også et fået et forvredet billede af frihed. De tror, at friheden kun handler om at få frihed til at vælge og forbruge så mange produkter som muligt i supermarkedet.«

Demokratiets bløde bund
– I er begge børn af det demokratiske Spanien – frigjorte fra den undertrykkelse, som general Francos diktatur udsatte de foregående generationer for. Kan I udnytte det som forlagsredaktører?
»Ja, vi har ikke, som generationen før os, oplevet overgangen fra Francos diktatur til demokratiet. Det har præget den ældre generations identitet meget. Det er tydeligt i spansk litteratur. En hel generation af spanske forfattere som f.eks. Eduardo Mendoza, Juan Marsé og Javier Cercas er præget af opgøret med Francotiden. De har fået inspiration i deres historiske erfaring. Vores generation lever dermod i en stadig mere globaliseret verden, hvor vi henter inspiration alle mulige steder fra. Det er nyt,« siger Diana Zaforteza.
Enric Cucurella mener, at det at være født ind i et demokrati svækker evnen til at forestille sig alternativer.
»Demokratiet er som en blød bund, der ligger under det hele.
Enhver social kamp opsluges i demokratiet, og vi kan ikke rigtig mere forestille os et bedre system end demokratiet. Vi er født ind i demokratiet, og vi vil sikkert dø med det. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, men sådan er det bare,« siger han.
– Et af jeres bogmærker hedder Alfaneque og skal specialisere sig i at udgive afrikansk litteratur. I debuterer med en roman af den afdøde forfatter fra Elfenbenskysten, Ahmadou Kourouma, ’Uafhængighedens sole’. Hvorfor satser I særligt på afrikansk litteratur?
»Mange forfattere i den europæiske litteratur har forelsket sig i Wittgensteins sprogspil og i historier, hvor det enkelte jegs æstetiske oplevelser står i centrum. Man kan fornemme en vis tomhed og kedsomhed. Derfor har vi på vores forlag rettet blikket mod Afrika,« forklarer Enric.
»I Afrika kan man stadig møde stor litteratur, hvor forfattere med et vibrerende og stemningsmættet sprog skriver slægtsromaner, der strækker sig over flere hundrede år. Vores forlag har ikke prioriteret at udgive afrikansk litteratur, fordi den er eksotisk eller en anden kulør. Vi gør det, fordi i Afrika kan man stadig finde den store verdenslitteratur, der sætter ord på de universelle menneskelige erfaringer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her