Læsetid: 4 min.

EU – en sejr for venstrefløjen

Naturligvis bliver Europa mere føderalistisk. Det er godt for os. Vi lever allerede multikulturelt sammen i både Europa og i Danmark, siger SF’eren Sten Gade, der anbefaler politikerne en direkte tilgang ved næste folkeafstemning om EU.
16. april 2004

SF’eren Steen Gade er selv et billede på en del af Europas udvikling. Den del, som handler om, at store dele af den europæiske venstrefløj har udviklet sig fra modstand og skepsis over for det europæiske byggeprojekt til renlivet begejstring. I en ny bog, som kommer i handlen om en uge fortæller Gade sin egen og SF’s historie. Hvordan han f.eks. i 1970’erne var dybt skeptisk over for de italienske eurokommunisters begejstring for EU. Og var med til at argumentere imod dem. »I dag må jeg da nok erkende, at jeg – frasiet den kommunistiske retorik – er enig med dem,« griner han.
– Hvad er det, der er sket? Er det venstrefløjen eller EU, som har forandret sig?
»Det er verden,« svarer han først kort. Og uddyber så : »Afslutningen på Den Kolde Krig, Murens fald. Det er naturligvis det afgørende. At USA står tilbage som den eneste og totalt enerådende supermagt. Krigene i Europa i 1990’erne. Og den politiske forståelse af globaliseringen. At du ikke kan regulere kapitalen i dit eget land medmindre, du kan stille et overnationalt alternativ op.«
»Det peger alt sammen på behovet for et særdeles stærkt EU. Vi har med EU’s udvidelse en chance for et forenet Europa, fredeligt, socialt og grønt med vægt på humanistiske værdier, ligestilling og menneskeværdighed. Et stort politisk projekt til fordel for menneskene. For at frigøre det enkelte menneske, hvis der skal henvises til Karl Marx. Eller for at sætte menneskene før systemet, hvis du ser det med liberale briller.«
– Men handler EU’s indre marked ikke om at beskytte det europæiske erhvervsliv. De danske nej-sigere på venstrefløjen har mange gode eksempler – læs blot læserbrevene her i avisen – på, at EU absolut ikke er et fredeligt, grønt og socialt projekt?
»Nej, det, mener jeg, er helt forkert. Det er den gamle myte fra 1972 om kapitalens Europa, men den har aldrig været rigtig. Kun ved at true Mærsk, Danisco og Arla med EU kan man anfægte deres nationale monopoldannelser. Kun sådan får du mere og bedre regulering. Kun via EU får du mere demokrati i Europa,« svarer han, men tilføjer så, at »EU naturligvis er en politisk kampplads, og derfor kan du finde mange tåbeligheder, f.eks. landbrugspolitikken, som er en katastrofe, og som Frankrig desværre har gennemtvunget skal se sådan ud indtil 2013 som prisen for et ja til EU’s udvidelse.«
– Hvordan mere konkret skal EU kunne gøre Europa mere demokratisk ?
»Vi har jo et direkte valgt europæisk parlament, som heldigvis får mere og mere indflydelse. Det europæiske demokrati bliver bedre og bedre.«

Debatterne ligner hinanden
– Du siger i din nye bog, at vi allerede har en europæisk offentlighed. Mange er uenige heri. Hvorfor mener du, at det har vi ?
»Det er det store Hal Koch argument. Og jeg er Koch-tilhænger. Der er brug for en demokratisk samtale. Og vi har rent faktisk en europæisk offentlighed, uanset at der er en journalist eller en tolk imellem os. Når jeg rejser rundt i Europa slår det mig, hvor meget debatterne i de forskellige medlemslande ligner hinanden. Af og til er de forskudt med nogle måneder, men indholdsmæssigt er de ens. Tag f.eks. tørklæde-diskussionen. Den er i alle landene. Det gælder også emner, som stammer fra EU selv. Forfatningstraktatens sammenbrud i december f.eks. Eller da Kommissionen gik af. Emnerne diskuteres med de samme argumenter i alle EU-landene.«
– I bogen retter du et meget hårdt angreb på, hvad du kalder ’en af globaliseringens hæsligste sider’, det man med et pænt ord kalder identitetspolitik. Du kalder det en pest. Hvorfor er identitetsdiskussionen så afgørende for dig ?
»Identitetspolitikken skaber uhyggelige skel mellem os og de andre. De forkerte. Men sagen er den, at ’moderne’ mennesker har langt mere tilfælles, end der skiller. Jeg er thybo, dansker og europæer. Der er ingen modsætning. Først når det erkendes, holder identiteten op med at være snæver. Vi har ikke den samme kultur, religion eller det samme sprog i Europa. Men vi er alle europæere. Den nye traktat, som EU forhandler om lige nu, er en enestående chance for at få traktatfæstet ligheden og menneskerettighederne i Europa.
– En traktat som det langt fra er sikkert kan vedtages ved en dansk folkeafstemning
»Nej, men her er mit råd, at politikerne siger den fulde sandhed og ikke truer. Vælgerne er ikke dumme. Der er brug for mere union. Det er godt for os. Danmark kan godt være en stokroseidyl og på samme tid agere i en større verden. Vi er på vej ind i et nyt samfund efter industrisamfundet. En ny modernitet. Det kræver noget af os. Ligesom da vi lavede andelsbevægelsen og højskolerne i slutningen af 1800-tallet. Denne gang gælder det Europa og verden. Spændende og krævende. Men først og fremmest er det en kæmpechance for at sige sandheden.«

*’Gades Europa’ udkommer den 23 april på forlaget Rosinante

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her