Læsetid: 2 min.

Fokus/Velfærd

15. april 2004


Kort
Lavtuddannede bliver hjemme
*Afstanden til Bruxelles får lavtuddannede til at blive hjemme fra EU-Parlamentsvalget 13. juni. Det konkluderer professorerne Søren Risbjerg Thomsen og Palle Svensson, Aarhus Universitet, i en ny undersøgelse om danskernes deltagelse ved lokale, nationale og europæiske valg, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge undersøgelsen er det uddannelsesniveauet, der afgør, om man stemmer, når afstanden mellem politiker og vælger bliver for stor. Mens uddannelsesniveauet ikke spiller nogen rolle ved kommunal- og folketingsvalget, falder de lavtuddannede fra ved EU-Parlamentsvalg.
Årsagen er ifølge forskerne, at EU-debatten foregår på et abstrakt plan, hvor vælgerne ikke kan ser nogen sammenhæng mellem EU-politik og deres egen hverdag. Derfor har EU-politikerne et stort arbejde foran sig forud for EU-valget 13. juni, mener Søren Risbjerg Thomsen.
»EU-politikken skal gøres mere konkret. Der er mange mennesker, der ikke interesserer sig for, hvad der sker internationalt, men er mere optaget af lokale forhold. Denne gruppe skal have klar besked om, at EU betyder noget for vores privatøkonomi og for den måde, vores samfund fungerer på,« siger Søren Risbjerg Thomsen til Jyllands-Posten.
Ved det seneste valg til EU-Parlamentet i 1999 fandt 50,5 procent af vælgerne vej til stemmeboksen. Men der var stor geografisk forskel på valgdeltagelsen.
På top-10 listen over de kommuner hvor valgdeltagelsen var størst, førte Billund med 74,1 procent. Herefter fulgte Værløse med 67,2 procent, Søllerød 64,1 procent, Ærøskøbing 61,2 procent og Lejre 60,9 procent. I Farum, Lyngby-Taarbæk og Birkerød var valgdeltagelsen på 60,8 procent, mens den i Allerød og Gentofte var henholdsvis 60,3 og 60,1 procent. ritzau

Postkort
400.000 skal have ny adresse
*Et feriepostkort fra Spanien til moster Oda på Lærkevej 3, Danmark, har 214 chancer for at ramme den forkerte mosters postkasse.
I Vejviseren over Danmark figurerer Lærkevej nemlig på ikke færre end 215 forskellige lokaliteter, skriver Berlingske Tidende. Samme vejviser fortæller, at der er 153 muligheder for at gå om ad Nørregade, og at man 166 steder i landet kan havne på Stationsvej. Spørgsmålet er så, om det er ved den rigtige station og i den rigtige kommune? Muligheden for at tage fejl bliver ikke mindre, når en stor del af kommunerne lægges sammen.
En undersøgelse, som Ehvervs- og Boligstyrelsen har foretaget, viser, at problemet med to sammenfaldende vejnavne i samme kommune vil opstå ikke færre end 16.000-17.000 gange ved sammenlægningerne. Derfor arbejder Kommunernes Landsforening, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen og CPR-registret i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning. Tallene viser, at ca. 400.000 danske husstande vil blive berørt og derfor måske skal vænne sig til at skrive deres adresse på en anden måde. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her