Læsetid: 2 min.

Fokus/Viden

3. april 2004


Medier og viden

Illustreret Videnskab
*Nr. 5 2004
Udkommer hver 3. uge
84 sider, 54,75 kr
Hovedhistorien denne gang er beretningen fra de sorte skorstene ved kontinentalpladernes randlinier. Her findes – langt fra resten af klodens liv – økosystemer, der ikke er afhængige af solens lys! De ernærer sig af svovl- og jernforbindelser, der slipper ud af jordens indre på uforudsigelige steder og i uforudsigelige mængder. Da det samtidigt er omkring 100 grader, er det et helt specielt liv, man møder her. Hvordan er det udviklet? Hvordan overlever man i det hele taget under så ekstreme betingelser?
Andre artikler handler om ordblindhed, aldring, truede dyr, hologrammer, stjernekikkerter og det indiske kastesystem. Altså generelt meget biologi og lægevidenskab samt en del teknologi. Men også lidt etnografi, kemi og fysik.
Sidst i bladet er de klassiske quizzer af matematisk og kronologisk tilsnit.
Det nuværende nummer er et jubilæumsnummer. Det er 20 år siden det første blad kom på gaden. Derfor medfølger et ekstra hæfte om udviklingen de sidste 20 år. Se her udviklingen i mobiltelefoner, rumforskning, mikrobebekæmpelse, vedvarende energi, genterapi og klassifikation af pattedyr. Og se billederne, der illustrerer de forandringer verden har været gennem de sidste 20 år.
Målgruppen er – ifølge brevkasseredaktøren selv – bl.a. store børn og teenagere. Det er svært at være indifferent overfor Illustreret Videnskab. Mange elsker det for sin blødt fortællende stil, de flotte illustrationer og dens evne til at fange læsernes interesse. Men man kan også bande over dets uafsluttede historier og svage kildeangivelser. Det sidste er der rådet bod på for nylig – ikke i bladet men på den hjemmeside, man også har adgang til: www.illustreretvidenskab.dk/
På dette websted kan man få de sædvanlige omtaler af artikler, velkomsttilbud, diverse merchandise, links osv.
Her på hjemmesiden er der typisk et link til artiklernes hovedkilde. Klik på artiklens overskrift under fanebladet »bladet« – så kommer kilden frem.
Her er også flere quizzer; heriblandt en længere IQ-test, som tager ca 40 minutter. Testen ligner meget den, man også får adgang til på Mensa¿s hjemmeside.

www.unf.dk/
*Ungdommens naturvidenskabelige forening afholder en række arrangementer i København, Århus, Odense og Aalborg. Nogle aktiviteter lægges også udenfor universitetsbyerne: Orion-planetariet eller Skærum mølle f.eks. Arrangementerne strækker sig fra klassiske foredrag om aftenen med emner som nitrogens kemi, livets tidlige udvikling og nanoteknologi til biotech-lejr af uges varighed.
Målgruppen er vist primært elever i ungdomsuddannelserne, men alle interesserede er velkomne.

naturogvidenskab@hotmail.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu