Læsetid: 1 min.

FOLK

13. april 2004


Søren Gyldendal
*Forlagsstifteren har lagt navn til en pris, som hvert år uddeles på hans fødselsdag den 12. april – på grund af påsken er uddelingen i år rykket en dag. Prisen er på i alt kr. 150.000 og suppleres i år af tre rejselegater på hver kr. 50.000.

Alvaro Gil-Robles
*Europarådets kommissær for menneskerettigheder gæster frem til den 16. april København i et forsøg på at afdække den danske menneskerettighedssituation. Det kommer der nok ikke nogen særlig positiv rapport ud af.

Peter Brixtofte
*Farums skandaliserede eks-borgmester skal i dag vidne i sagen mod sig selv. Det kan kun blive det, man kalder en søforklaring.

Cliff Richard
*Popridderens liv er genstand for en musical, som i aften har premiere i Musikhuset i Århus. Cliff – The Musical tager derefter på landsturné frem til den 24. april. »Got myself a crying, talking, sleeping, walking living doll.«

Josef Stalin
*Den tidligere, sovjetiske diktator er genstand for en forelæsning, som lektor Erik Kulavig fra Syddansk Universitet i eftermiddag holder hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og som har den mundrette titel: Afstaliniseringen, ligheder og forskelle i sovjetregimets undertrykkelsespolitik under og efter Stalin.

Demokrater
*Den første kongres for demokratiske stater i den islamiske verden begynder i dag i Istanbul, Tyrkiet. Ud over værtslandet forventes Jordan at deltage i begivenhederne.

Tv-tilrettelæggere
*Rose d’Or, den årlige tv-festival i Lucerne, Schweiz, begynder i dag og fortsætter frem til den 18. april. TV 2 og TV 2 Zulu er blandt de nominerede til den eftertragtede pris. Pøj-pøj. www.rosedor.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu