Læsetid: 1 min.

Folk

2. april 2004


Hans J. Wegner
*Møbelarkitekt Wegner (Kina-stolen, påfuglestolen, pøllestolen m.fl.) opnår i dag den fornemme alder, 80 år. De originale stole sælges til skyhøje priser i bl.a. Japan
og USA.

Poul Schlüter
*Tøndringen Poul Schlüter runder de 75 år i morgen – i fineste form, forlyder det.

Per Arnoldi
*Per Arnoldi er udnævnt til HCA-ambassadør sammen med Susse Wold, Lin Utzon, Bodil Udsen og Ghita Nørby. En noget skæv kønsfordeling.

Birk Keller
*Fyrtårnsforkæmper, tidligere narkorådgiver Keller runder de 75. Der er nok
endnu et læserbrev på vej til vore spalter.

Morten Kielland-Brandt
*Professor Kielland-Brandt, som forsker i øl, kommer i dag ud fra sit laboratorium på Carlsberg for at fejre sin 60-års dag.

Jamie Oliver
*Kokkedrengen svinger gryder i Magasin du Nord kl. 14 til glæde for fans’ene.

Jackson
*I Los Angeles er Årets Aprilsnar blev kåret. På andenpladsen kom Janet Jackson for sit blottede bryst, på førstepladsen Michael Jackson for i det hele taget.

Uffe Ellemann
*Rom i glasset, når Uffe Ellemann-Jensen optræder som snoreklipper til ny charterrute fra Kastrup til Sct. Croix kl. 11.30.

Jørn Utzon
*Vor arkitekt er i centrum for udstilling på Louisiana, der åbner i dag. I påsken er der Utzon-værksted for børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her