Læsetid: 3 min.

’Jeg frygter et salami-demokrati’

På Stevns tager Venstres Birthe Rønn Hornbech sine tilhængere i frydefuldt forhør
21. april 2004

I folkedybet
»Venner, ser på Danmarks kort, ser, så I det aldrig glemmer!« Højskolesangbogens nr. 152 pibler fra forsamlingshuset ud i den blånende aprilaften.
Indenfor er Birthe Rønn Hornbech – Venstres frygtløse løvinde – ved at fiske sit manuskript op af tasken. Hun er indbudt til, hvad forsamlingshusets bestyrelse lover som »en livlig og tankevækkende aften«.
Og det er Danmarks kort, Birthe Rønn Hornbech er indbudt til tale om; det kommunale kort, opdelingen i kommuner og amter, VK-regeringens storstilede planer om ændringer, som Rønn Hornbech frygter vil ende som lovsjusk.
Hendes egen valgkreds, i Roskilde Amt, ligger lige ovre på den anden side af åen, Tryggevælde Å. I aften er vi i Hellested, sogn i Stevns Kommune, Storstrøms Amt.
Birthe Rønn Hornbech fremdrager egnens myter:
»Christian IV, Christian V, de fornemme adelskareter, Historierne om Elverhøj… Her kørte H.C. Andersen forbi, og Peder Syv stod på prædikestolen.«

Afstanden til de valgte
Den fyldte sals 80 omkring kaffebordene læner sig fremover for ikke at gå glip af et eneste ord.
»Historie og demokrati hører sammen,« siger hun. »Det binder os sammen som folk. Har vi ikke den fælles identitet, som historien giver os, som knyttet til en egn, til et land, og til Europa og verden – i den nævnte rækkefølge – jamen, så har vi heller ikke noget til fælles. Og føler vi ikke, at vi har noget til fælles, så virker demokratiet jo heller ikke.«
Dermed er Rønn Hornbech i kernen af sit emne: Hendes bekymring for, at en kæmpe ændring af den kommunale opdeling vil skabe alt for lange afstande mellem vælgere og valgte.
Hun advarer mod indirekte valg, mod at gøre kommunerne til ekspeditionskontor for staten, mod at afvikle den struktur, som landets foreningsliv er bygget op om.
Hun spørger: »Er der nogen, der vil hævde, at den største kommune i Danmark – København – er den bedste?«
Fra en ældre herre lyder stilfærdigt: »Ingen.«
Birthe Rønn Hornbech advarer mod magtlystne borgmestre, der vil rage beføjelser til sig, f.eks. retten til at udstede pas, kørekort og skilsmisser.
På disse områder får ingen kommuner – uanset hvor store de gør sig – lov til selv at selv at sætte reglerne, påpeger Birthe Rønn Hornbech, der i sit civile liv er vicepolitimester hos Rigspolitichefen.

Frydefuldt forhør
Hun fremdrager ekspertudsagn og aviscitater som belæg for, at den økonomiske gevinst ved store kommunesammenlægninger er tvivlsom.
»Jeg frygter, at demokratiet smadres, at vi indretter os med et salamidemokrati, hvor beslutningstagerne er alle mulige forskellige steder og ikke er på valg, og hele meningen med demokratiet – at den enkelte beslutningstager står til ansvar – forsvinder.«
Med synlig fornøjelse kalder hun regeringens strukturkommission for »denne smagsdommerkommission«. Der klukkes ved bordene, og hendes 55 minutter lange indlæg – holdt frit causerende over manuskriptet – belønnes med varmt bifald.
I den efterfølgende debat viser Birthe Rønn Hornbech sin fortid som politiadvokat. Nærmest frydefuldt kaster hun sig over dem, der erklærer sig enig med hende.
Mand: »Hvis Stevns, Vallø og Køge bliver slået sammen, får jeg 60 km til rådhuset.«
Hornbech: »Hvor tit kommer du på rådhuset?«
Mand: »Meget tit, ja.«
Hornbech: »Er det nu nødvendigt?«
Mand: »Ja, det er det, for jeg er folkepensionist, og så snart jeg tjener noget, tager de det hele i skat, og så må jeg op og have pengene tilbage.«
Anden mand: »Alt det, der skal laves om i kommuner og amter, skal jo betales. Og der er desværre kun os selv til det.«
Hornbech: »Hvorfor desværre? Hvem skulle ellers?«
Borgmesteren på Stevns, en alvorsfuld gråskægget Venstre-mand, søger at tage Birthe Rønn Hornbech i skole:
»Du har været mere populistisk, end jeg havde ventet. Vi har gjort os mange anstrengelser for at svare seriøst. Nu ligger bolden i Folketinget. I dag kender de unge knapt nok kommunegrænsen. Vi andre kom kun til Køge én gang om året. Der er ikke så mange som tidligere, der vil bruge tid i demokratiets navn.«
Borgmesteren får bifald. Han nyder åbenbar respekt.
Rønn Hornbech bider uanfægtet tilbage; »Du modsiger dig selv på to punkter. For jeg støtter jo netop nærdemokratiet. Og når du får bifald, hvordan kan jeg så være p0pulist, for så siger jeg jo noget, folk ikke vil høre.«
Borgmesteren: »Det var kun mine naboer, der klappede.«
Alle ler, og mødet sluttes med fællessang. »I Danmark er jeg født«, foreslår Birthe Rønn Hornbech. Efter første vers siger hun:
»Det må godt gå lidt hurtigere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her