Læsetid: 3 min.

En gammel kending

Jordaneren Abu Musab al-Zarqawi menes at være hovedmanden bag de blodige selvmordsangreb i Irak – samt en stribe angreb internationalt
28. april 2004

Portræt
Endnu to terrorangreb blev i går sat i forbindelse med den 38-årige jordaner Abu Musab al-Zarqawi, som menes at være hovedmanden bag mange af de blodige selv-mordsangreb mod både civile og koalitionsstyrker i Irak det seneste år.
Mens al-Zarqawi tilsyneladende selv i en skriftlig udtalelse på Muntada al-Ansar Islamists hjemmeside tog ansvaret for det dobbelte selvmordsangreb mod en olieterminal i en havn nær Basra, blev han af medsammensvorne udpeget som hovedmanden bag planlagte kemiske angreb i Jordan. Ifølge de jordanske myndigheder har de fundet omkring 20 ton sprængstoffer, der skulle være brugt til et kemisk bombeattentat, som ifølge de jordanske myndigheder kunne have kostet op mod 80.000 mennesker livet.

Dusør på 10 mio. dollar
Abu Musab al-Zarqawis navn er især blevet kendt det seneste år, hvor attentat efter attentat på dels koalitionsstyrkerne i Irak, men også shiamuslimer, nødhjælpsorganisationer, politistationer osv. er blevet sat i forbindelse med ham. Amerikanerne har udlovet en dusør på 10 mio. dollar for oplysninger, der kan føre til tilfangetagelse eller drab af den 38-årige jordaner. Dusøren blev fordoblet fra fem til 10 mio. dollar efter fundet af et brev i februar i år, hvor al-Zarqawi afslører en strategi, der skulle gå ud på at skabe kaos og borgerkrig i Irak for at drive amerikanerne ud. Brevet skulle også være et bevis for al-Zarqawis forbindelser til al-Qaeda og Osama bin Laden.
Det er dog langt fra første gang, Abu Musab al-Zarqawi er blevet placeret i det selvskab. Under den amerikanske udenrigsminister Colin Powells tale til FN’s Sikkerhedsråd forud for Irakkrigen sidste år, var det al-Zarqawis tilstedeværelse i Irak, der var amerikanernes hovedargument for, at Saddams Irak havde forbindelser til al-Qaeda. Al-Zarqawi skulle være kommet til Irak fra Afghanistan, hvor han havde stået i spidsen for en træningslejr i byen Herat, der uddannede sine ’elever’ i at fremstille og bruge giftgasser. Under USA’s krig mod Taleban-regimet i Afghanistan skulle al-Zarqawi være blevet såret og fået amputeret et ben, hvorefter han ifølge Powell slog sig ned i det nordlige Irak hos gruppen Ansar al-Islam, der beskyldtes for at have forbindelser til al-Qaeda.
Andre analytikere har dog peget på al-Zarqawis rivalisering med Osama bin Laden. Begge blev kendt som ledere af udenlandske mujaheedinere i kampen for at jage Sovjetunionen ud af Afghanistan i 1980’erne. Efter at det lykkedes, drog al-Zarqawi hjem til Jordan, hvor han endte i fængsel, dømt for at have planlagt et kup mod den jordanske konge.
Efter sin løsladelse syv år senere, forlod han landet. Han er siden blevet dømt til døden in absentia for at have stået bag planlægningen af angreb på amerikanske og israelske turister. Vestlige efterretninger tyder på, at han har tilbragt tid i Europa. Tyske sikkerhedsstyrker opdagede på et tidspunkt en celle, der pegede på al-Zarqawi som dets leder. Ifølge medlemmerne af cellen var gruppen »specielt for jordanere, som ikke ønskede at slutte sig til al-Qaeda«.

Kontakt til Osama
Noget tyder dog på, at al-Zarqawi – efter sin tilbagevenden til Afghanistan i 2000 – genoptog sin forbindelse til al-Qaeda. De to grupper deler tilsyneladende ideologi – en variant af sunni-islam kaldet wahabisme, som bygger på en stræben efter at vende tilbage til den tidlige islams puritanske værdier. Et makabert særkende er blandt andet tilhængernes villighed til dø samt til at dræbe andre muslimer, hvis disse ikke deler deres tolkning af islam.
I Irak er al-Zarqawi blandt andet blevet beskyldt for at stå bag drabet på den højtstående shia-muslimske ayatollah al-Hakim samt flere end 50 andre foran en moské i Najaf i august sidste år, samt bombeattentaterne mod shia-muslimer i Kerbala og Bagdad, der kostede omkring 200 civile livet i marts i år. I det brev, som blev opsnappet tidligere i år, hævder al-Zarqawi selv at have udført 25 såkaldte »martyrdom-operationer« mod amerikanske styrker, shia-muslimske ledere samt irakiske politi- og sikkerhedsstyrker. Internationalt sættes al-Zarqawi i forbindelse med bl.a. det seneste års bombeangreb i Casablanca i Marokko, Istanbul i Tyrkiet og senest bomberne i Madrid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her