Læsetid: 3 min.

Gladiatorernes triumftog

Trioen Love Shop gjorde status med en to timer lang tour de force af en koncert, hvor den kom vidt og bredt omkring i sit epokegørende bagkatalog af træfsikre sange
26. april 2004

Koncert
Intet mindre end en heltemodtagelse blev trioen Love Shop til del, da den afsluttede forårets miniturné i et med feststemte mennesker propfyldt Vega lørdag aften dansk tid. Men så betalte orkesteret også den velfortjente hyldest tilbage med et to timer langt sæt, indeholdende et par og tyve af sange fra en 14 år lang karriere, der tæller syv af samme periodes mest substantielle og interessante dansksprogede rockudgivelser. Trioen har benyttet 2004 til at gøre status med såvel et udvalg af sine bedste sange som en live-cd, så det lå i kortene, at vi skulle på sviptur gennem dens epokegørende bagkatalog af træfsikre sange.
Men hvor de fleste af dem, der benytter modersmålet i sangens tjeneste, som tommelfingerregel sjældent har det store at byde på i klanglig henseende, skiller Love Shop sig markant ud ved at have samlet visionær producer, halsbrækkende guitarist og gudsbenådet melodimager i én og samme person, den til hver en tid inspirerede – og inspirerende – Hilmer Hassig, én af de få vaskeægte helte inden for moderne dansk rockmusik, lige meget om vi taler bag pulten eller på scenen. Den Hilmer-kult, der altid manifesterer sig på et tidspunkt under gruppens koncerter er derfor både fuldt ud forståelig og helt fortjent.

At vende til en styrke
Dette ikke sagt for at forklejne sanger og tekstforfatter Jens Unmack, der måske ikke ligefrem er begavet med et Pavarotti-organ, men i tråd med bedste rocktradition formår at vende naturlige begrænsninger til en styrke.
Derudover står han for gruppens vidunderlige tekstunivers, hvor det national-lyriske, det rådvildt moderne, det længselsfuldt nostalgiske og det kompromisløst konfrontationssøgende gensidigt befrugter og ægger hinanden – helt ud til det yderste af sangsprogets grænser. Få herhjemme har i den grad knoklet for at føre kunsten at skrive rocktekster ind i det 21. århundrede. Med held, tilmed.
Samt ikke mindst Henrik Hall, gruppens frygtindgydende sjælfulde mundharpevirtuos, hvis udsøgte spil fremmaner menneskesjælens brydertag med de eksi-stentielle grundvilkår, tilværelsens almindelige meningsløshed, og kærlighedens forløsende kraft. Som prikken over i’et og som altid, når talen falder på store rockorkestre, er summen både større og mere vidtrækkende end enkeltdelene. Så lad os få en ny regering – vi peger på Jens Unmack til posten som Minister for Velvalgte Ord, Hilmer Hassig som chef i Ministeriet for Udsøgte Klange og Henrik Hall som Minister for Sjæle i Flammer.

Unik status
Gruppen slog sin unikke status fast ikke færre end 22 gange i rap lørdag aften, suppleret med Mikkel Damsgaard på finessefyldte key-boards samt en gudsbenådet rytmegruppe, hvor Thomas Duus varetager trommerne og Thomas Risell bassen. Fra debuten 1990 til sidste års National kom vi vidt og bredt omkring i repertoiret, inklusive et par vaskeægte obskuriteter –her i blandt en hårrejsende »Det elsker jeg« – om end højdepunkterne var skudsikre titler som »Billeder af verden«, »Fremmedlegionær«, »Fan Star«, »Drømmenes København« og »En nat bliver det sommer«.
»I firserne«, sagde Unmack på et tidspunkt, »hvis nogen kan huske dem, talte alle om yuppier, men man så sgu aldrig nogen af slagsen. Nu, hvor ingen bruger ordet længere, er de til gengæld alle vegne. Men da det ville være for oplagt at tilegne næste sang til dem, derfor tilegner vi den landets statsminister!« Og så satte orkesteret ellers i med en hypofyseskælvende udgave af »Kræmmersjæl«, der ubesværet indkredser den p.t. så kulsorte tidsånd. Linjer som »kræmmersjæl/mit x-idol/ så omsorgsfuld som en elektrisk stol« fik uværgerligt Deres udsendte til at tænke på Lars Løkke Rasmussens kødfulde fjæs, men det var så også aftenens eneste deciderede nedtur.

Vidtfavnende
Og som vi dog sang med, selvom det da kan godt irritere denne signatur, at et par af orkesterets mest fyndige omkvæd partout skal være på engelsk: »Love Goes On Forever« og »Copenhagen Dreaming«. Næste gang det kniber med at finde på lidt fyndigt dansk, så slå på tråden, så finder vi (vederlagsfrit) en løsning, drenge! Og det der krukkeri med ikke at spille »Pia Larsen« – vi var lige i stødet til at brøle med på denne, den danskeste af alle gruppens hjemstavnsoder, you assholes.
Men okay – vi er i petitesse-afdelingen, for kors, hvor var det en STOR aften i selskab med en frygtindgydende trojka af vores efterhånden godt trængte lokale kunstnere, for hvem nationalfølelse ikke er lig med træsk ligusterfascisme, snæversynet selvtilstrækkelighed, øllet bie-dermeierhygge, småborgerlig dømmesyge, bekvemmelighedskristendom og evige genudsendelser af fade folkekomedier, der IKKE er blevet bedre med årene. Tværtimod står Love Shop efter alle disse år stadig for noget af det mest visionære, vidtfavnende og følelsesmættede rockmusik, der nogen sinde er frembragt på disse breddegrader. Såmænd.

*Love Shop, Store Vega, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her