Læsetid: 3 min.

Grønland dumper – Danmark ser til

Danmark poster millioner i at sikre Grønlands natur og dyreliv uden at stille krav. Dansk Folkeparti kræver stramning
27. april 2004

Danmark poster millioner i at sikre Grønlands natur og dyreliv uden at stille
krav. Dansk Folkeparti kræver stramning

Den danske stat har gennem de sidste ti år givet over 27 millioner kroner alene til Grønlands natur- og vildtforvaltning. Alligevel dumper Grønland på omtrent alle områder, når det handler om at leve op til internationale miljøforpligtelser. Det viser en rapport fra Verdensnaturfonden (WWF).
Nogle af Grønlands alvorlige hængepartier handler om rovdrift på hvaler, handel med truede dyr, jagt på fugle i yngleperioder samt manglende overvågning af bestande.
Flere bekendtgørelser samt en enkelt lov har cirkuleret på Grønland som udkast i et par år – uden resultat, og det er ifølge Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, ikke godt nok.
»Danmark skal holde op med at udskrive den ene blanco-check efter den anden. Det er på tide, at regeringen lever op til sin egen målsætning om at få noget for pengene. Når man betaler et orkester for at spille, må man også have ret til at vælge musikken«, siger han.

Dobbeltmoral
Dansk Folkeparti kræver, at Danmark engagerer sig og tager ansvar for, at Grønland lever op til deres forpligtigelser.
»Vi ved, at der er et stort problem. Det er ikke nok, at vi fra dansk side udarbejder den ene rapport efter den anden, der skal handles. Når ministeren tager til Chile og bevilliger penge der, så bør vi også gøre rent i vores egen baghave«, siger Jørn Dohrmann.
Dansk Folkeparti er på linje med WWF, der også mener Danmark bør tage et ansvar.
Ud af de 27 mio. naturstøttepenge er kun omkring otte millioner gået til konkrete oplysningsprojekter.
»Pengene kan bruges mere målrettet. Der er en konflikt mellem fangernes og biologernes oplevelse af virkeligheden. Fangerne henholder sig til viden, der er oparbejdet gennem generationer, og de har svært ved at forstå biologernes konklusioner«, siger programmedarbejder hos WWF Anne Marie Bjerg.
En af rapportens hovedpointer er, at Grønland ikke har efterkommet internationale krav om at udforme en såkaldt rødliste, der anvendes til at fastsætte vilde dyrs status i naturen. Derfor har man ikke et egentlig overblik over, hvilke arter der er truede og i hvilket omfang.
»Vi bør være med til at sikre en ordentlig dialog med grønlænderne. Hvis de fortsat svigter deres internationale forpligtelser risikerer de at miste troværdighed, og det er alvorligt«, siger Anne Marie Bjerg.
Formanden for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg, Venstres Eyvind Vesselbo, mener derimod, at Danmark skal blande sig udenom:
»Vi har i udvalget haft et møde, hvor vi sikrede os adgang til problemstillingerne. Men jeg mener, at det ville være forkert og skadeligt for samarbejdet, hvis vi krævede konkrete tiltag. Grønlænderne er et naturfolk, og det ville være dobbeltmoralsk og udtryk for en sand kolonimagtsholdning, hvis vi kommer og tror, at vi ved bedre,« siger han.
På Grønland er man ikke i tvivl om, at midlerne fra Danmark giver resultater.
»Pengene har gjort os i stand til at skaffe viden om især havfugle og småhvaler. Uden støtten havde det været umuligt at starte overvågningsprogrammer af disse dyrearter og dermed på sigt sørge for, at Grønland lever op de internationale konventioner,« siger Klaus Nygaard, direktør for Grønlands Naturinstitut i Nuuk.
Han erkender, at fanger og biologer ofte ser forskelligt på verden, men instituttet samarbejder i øjeblikket med fangernes forening om at indhente viden om f.eks. ynglen af edderfugle.
»Selv om fangernes viden sjældent er videnskabeligt dokumenteret, betyder det ikke, at man ikke kan bruge den,« siger Klaus Nygaard.

Bistand bør afvikles
At Danmark år efter år bevilliger endog store beløb til Grønland uden at stille betingelser, er ifølge professor i økonomi ved Århus Universitet, Martin Paldam, ikke spor odiøst:
»Vi giver hvert år 3,5 milliarder til Grønland uden få noget til gengæld. De har hjemmestyre og egen forvaltning, men hvis de vil være selvstændige, skal de også kunne klare sig selv. På et tidspunkt må vi finde ud af at afvikle den bistand på en ordentlig måde,« siger han.
Martin Paldam advarer i øvrigt imod, hvad han kalder et romantisk syn på havets pattedyr.
»Vi skal naturligvis sikre os imod rovdrift, men der er faktisk hvalarter, som ikke er truede. Mange synes, at det er synd at skyde hvaler, men at slagte en ko har vi ikke noget problem med,« siger Martin Paldam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu