Læsetid: 5 min.

Hårde tider for Cyperns ja-sigere

Se fremad, der bliver ingen ny chance, siger græsk-cypriotiske tilhængere af en genforening. Men nej-sigerne er i massivt flertal, og deres budskab tilstede overalt
23. april 2004

NICOSIA – »De burde være i skole nu. Hvem har lukket dem ud?« spørger 26-årige Evie Mitsidou.
Hun står ved en lille bod i det sydlige Nicosias centrale Eleftheria Square. Som græsk-cypriotisk ja-siger til Annan-planen for genforening af Cypern har hun netop oplevet en flok på 40-50 skolebørn komme marcherende mod boden. De har råbt »forræder, forræder«, mens de har sat klistermærker med ’oxi’ (nej) hen over bodens grønne mærkater med ’nai’ (ja).
I hvert fald har lærerne officielt ikke kunnet forhindre 13-17-årige børn og unge med nej-mærkerne klistret på de hvide uniformer i at være massivt tilstede i hovedstadens gader. Ligesom nej-plakater og -skilte er altdominerende over hele byen. Såvel præsident Tassos Papadopoulos som resten af regeringen og et flertal af partierne anbefaler et nej ved lørdagens folkeafstemning, hvor såvel 500.000 stemmeberettigede græsk-cyprioter på øens sydlige del som 141.000 tyrkisk-cypriotiske vælgere i nord i seperate afstemninger skal tage stilling til Annan-planen. Planen, som er opkaldt efter FN-generalsekretær Kofi Annan, skal bane vejen for en genforening af den delte ø, så et samlet land kan træde ind i EU den 1. maj. Ellers bliver kun græsk-cyprioterne unionsborgere.
Brugen af skolebørnene i kampagnen gør Elia Petridou – en ung kvinde – rasende.
»Jeg kan respektere enhver, der stemmer ja eller nej, hvis vedkommende har et godt argument. Men de her børn aner ingenting om Annan-planen, og det provokerer mig, at de render rundt og vil fortælle mig, hvad jeg skal stemme,« siger Elia Petridou.
For ja-siden – som vinder frem uden at se ud til at kunne indhente nej-sidens klare forspring – har medierne en stor del af skylden for, at det er ’in’ at sige nej blandt græsk-cyprioterne.
»Det er typisk, at (græsk-cypriotisk) tv er her på torvet for at optage skolebørnene. De har ikke været her hele ugen, og nu – fordi, der er nogle skolebørn, som råber forræder – er de her med det samme,« siger Elia Petridou. Kritikken af medierne kommer også fra udlandet. Både EU-kommissær Günter Verheugen og FN’s udsending på Cypern, Alvaro de Soto, har udtrykt skuffelse over at være afvist tid på græsk-cypriotisk tv. Regeringen afviser på sin side, at den har noget at skulle have sagt over medierne. Men det har den, mener den 74-årige Valis Christou, som er mødt op til onsdag aftens sidste ja-demonstration på torvet.
»Eller også har journalisterne ikke levet op til den standard, som de burde have i et europæisk samfund,« siger Valis Christou, som mener at befolkningen er blevet »hjernevasket til at sige nej« i de seneste par måneder.

EU og FN uden tv-adgang
Verheugen og de Soto ville gerne have forklaret indholdet af planen: Den forener tyrkisk- og græsk-cyprioterne i et løst forbund med udstrakt selvstyre til de to befolkningsgrupper. Nogle byer, Morphou og Famagusta, gives tilbage til græsk-cyprioterne, mens den attraktive Kyrenia bliver under tyrkisk-cypriotisk kontrol. Halvdelen af de i alt 180.000 græsk-cypriotiske flygtninge vil med tiden kunne vende hjem til deres huse i nord. Resten skal have økonomisk kompensation. De 40.000 soldater fra Tyrkiet, som siden invasionen i 1974 har været udstationeret på øen, skal gradvist reduceres over 14 år og ende på en permanent styrke på 750 soldater.
Netop det sidste punkt, de tyrkiske soldaters fortsatte tilstedeværelse på øen i en lang overgangsperiode, er for mange et vægtigt argument for at sige nej til planen.
»Hvem skal stoppe dem, hvis de lige pludselig får andre ideer. Så har de fortsat mange tusinde soldater på øen. Vi stoler ikke på dem efter alt, hvad der er sket. De skal helt ud,« sigerNikos Angelis, 56-årig taxichauffør fra Larnaca i syd.
»Hvis vi venter lidt, så vil Tyrkiet blive tvunget af EU til at trække sig helt ud, og så er Cypern kun for græsk- og tyrkisk-cyprioter, sådan som det bør være.«
Men for 74-årige Valis Christou er Annan-planen det bedste, græsk-cyprioterne kan håbe på.
»Vi har været delt i 30 år, og nu har vi endelig chancen. Regeringen siger, at der kommer en ny mulighed for en bedre plan for græsk-cyprioterne. Men jeg tror ikke, der kommer en ny chance, og hvis der gør, bliver det en værre aftale end det, der ligger på bordet nu,« siger Valis Christou.
Dette tema – nu eller aldrig – er gennemgående for talerne ved mødet her på torvet. For første gang er ja-sigerne kommet ud i tusindtal, lige før den kampagneløse fredag sætter ind. Jublen er stor,da Glafcos Clerides – Cyperns præsident gennem ti år, inden Papadopoulos sidste år tog over – betræder scenen og taler om, at »det er let at sige nej«, og »modigt« at sige ja.
»Tiden er inde til at befri Cypern for besættelse og deling,« siger Clerides.
»Ved at sige ja, stemmer vi for vort lands frelse, og både græsk- og tyrkisk-cyprioter går forenede ind i Europa. Men ved at sige nej, går vi ind i en lang periode med isolation for Cypern og det græsk-cypriotiske folk.«
Henvisningerne til, at EU – og ikke mindst dagens udtalelse fra kommissær Verheugen, som føler sig ’snydt’ af Papadopoulos – er mange. EU’s hymne bliver spillet i begyndelsen, under og efter mødet, hvor ja-sigerne bruger EU som garantien for, at Annan-planen vil kunne fungere.
25-årige Xenia Constantinou, som arbejder med EU-sponserede projekter på begge sider af Den Grønne Linje mellem nord og syd, frygter for konsekvenserne af et nej. Især for den nye åbenhed og samkvemmet mellem græsk- og tyrkisk-cyprioter, som er blevet en realitet inden for det seneste år, hvor det har været muligt at bevæge sig frem og tilbage over delelinjen.
»Jeg er bange for, om de broer af kommunikation, som er blivet skabt, kan fortsætte. Mange tyrkisk-cyprioter har i årevis sat deres lid til os, fordi det er os, der har presset på for en genforening. Hvis vi siger nej, så vil mange tyrkisk-cyprioter føle sig forrådt. Før var de gidsler af Tyrkiet, og nu bliver det os, der holder dem som gidsler,« siger Xenia Constantinou.
Med udsigten til et græsk-cypriotisk nej, sætter Evie Mitsidou fra ja-boden alligevel sin lid til en så høj ja-procent som muligt.
»Hvis vi kan få op mod 40 procent ja-stemmer, så kan der være håb for fremtiden lidt senere,« siger hun og tilføjer: »Hvis der altså kommer en ny chance.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu