Læsetid: 2 min.

Hjemmeværn og byguerilla

30. april 2004

Spot
Hjemmeværnet har altid været lidt til grin i Danmark. Camouflage for at halvgamle mænd med bilmaver får en bekvem lejlighed til at slippe hjemmefra for at kæve den med vennerne, ikke sandt?
Prototypen er også Dick Kaysø, som i den pauserende Krøniken var lige ved at få et hjerteslag, da han i skævt siddende uniform under en øvelse skulle forcere en forhindring i den aftenmørke skov.
Derfor er der intet overraskende i, at værnet er genstand for satire i aftenens udsendelse, hvad den så end handler om. Hjemmeværnet er jaget vildt til fri beskydning for satirikeren.

Men hjemmeværnet har ikke altid været helt til grin. Det voksede ud af Anden Verdenskrig, blev stiftet i årene lige efter. Man havde fået en lektion af tyskertiden, så hatten passede, og hvem sagde, at noget lignende ikke kunne ske igen i den konventionelle krigs periode? Bagefter var det Ivan, de fleste danskere frygtede, og det var slut med at tro, at man bare kunne være neutral.

I dag er ca. 60.000 frivillige med i hjemmeværnet. Det har været på tale at nedlægge det, fordi der er udsigt til, at fremtidige krige bliver anderledes end fortidige og – som vi har set – lige nu udkæmpes i Afghanistan og Irak. Altså langt fra Nørre Ubberup og Vorbasse.
Imidlertid ser det ud til, at hjemmeværnet vil overleve et snarligt forsvarsforlig, men at det omstruktureres, og dets opgaver revurderes.
Og faktisk kan der jo argumenteres med, at der er risiko for, at fremtidige krige netop vil ramme lokalt, hvis man regner den decentrale terroraktivitet for en slags krig. Hvis der pludselig eksploderer en bombe i Nørre Ubberup eller Vorbasse kan man vel ikke udelukke, at hjemmeværnet kan få en rolle i beredskabet bagefter? Vi danskere er ikke gode til at tage eller tænke krig alvorligt og er sædvanligvis så sarte og ubeskyttede som en snegl uden hus.
Hvad der til gengæld er mere problematisk, er, hvis hjemmeværnet bliver sat ind til rapportering af mistænkelige personer. Det kan få uoverskuelige og ikke-rare konsekvenser.

*Kl. 22.00: Den halve sandhed – doku-satire om forsvaret
*Kl. 23.30: Jersild på DR2 – om østspioner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Selvom hjemmeværnet har været lagt for had - og vel nærmest været udsat for en bevidst latterliggørelse under den kolde krig, ser virkeligheden ud til at kunne blive en anden jf. Hærens og Hjemmeværnets hjemmesider idag 21 april 2008:
http://www.hjv.dk/Hele+Danmark/Nyheder/04-2008/Hjemmevaernsenheder+maask...

Også Berlingske Tidende og DR beretter om muligheden for anvendelse af frivillige hjemmeværnssoldater i Afghanistan:
http://www.berlingske.dk/article/20080421/danmark/80421075/

Frivillige hjemmeværnssoldater har i en årrække bidraget aktivt til løsningen af forsvarets internationale opgaver i Irak og Afghanistan. Allerede tilbage i 2006 blev frivillige soldater fra SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni uddannet af Jægerkorpset til løsning af personbeskyttelsesopgaver (bodyguards) og var efterfølgende udsendt på beskyttelsesmission med Hæren i det sydlige Irak.

Læs mere om SSR og international tjeneste på: http://www.hjv.dk/ssr

Kristen Bjørnkjær:

"Hvad der til gengæld er mere problematisk, er, hvis hjemmeværnet bliver sat ind til rapportering af mistænkelige personer. Det kan få uoverskuelige og ikke-rare konsekvenser."

Jamen har overvågning og internering af kommunister og andre uønskede elementer da ikke altid været Hjemmeværnets primære funktion, Kristen Bjørnkjær?

Hvad der til gengæld er mere problematisk, er, hvis hjemmeværnet bliver sat ind til rapportering af mistænkelige personer.

Det er de allerede. For tre-fem år siden havde TV fulgt et hjemmeværnskompagni, og det var helt klart at de opfattede deres opgave som at indrapportere mistænkelig adfærd. De havde jo meldepligt, og nogle sneg sig rundt i indvandrerkvarterer og observerede i deres fritid.

Når det er sagt, burde hjemmeværnet være rygraden i forsvaret og alle burde være medlem efter schwezisk model.