Læsetid: 12 min.

Alle holder jo af naturen

Miljøminister Hans Christian Schmidt stiller sig som personlig garant for, at naturen ikke lider overlast
1. april 2004

Natursyn
–Hvad betyder naturen for dig?
»Jeg har jo haft den dejlige oplevelse, at jeg fik lov at vokse op midt i den. Og det er jo rart, for har man været et sted, hvor der både er skov og sø og mark og læhegn, så får man jo hele naturen.«
»Jeg tror såmænd, at jeg var meget almindelig, hvad det angår, men man nød det jo, når man var barn i det. Jeg tror ikke, at vores største oplevelse og beskæftigelse var, at vi gik rundt og noterede, hvad der stod de forskellige steder, men altså vi voksede op i det og nød naturen og miljøet.«
»Det er det, det bæres af også i dag, når jeg som miljøminister holder meget af, at vi gør noget for børn og unge. Det er ingen hemmelighed, at jeg har givet det topprioritet fra starten af, at naturpolitikken skal målrettes meget mod børn og unge, så de får bedre mulighed for at komme ud i naturen.«
»Det bærer det også præg af, når vi laver en skovlov, hvor vi siger, at vi skal have bedre muligheder for at have skovbørnehaver, for eksempel. Jeg tror, det er godt, at børn og unge kommer ud i naturen. Så for mig selv betyder naturen selvfølgelig meget. Ikke kun det, at man selv er vokset op i den, men man har jo også fornøjelsen af at kunne bruge den, når man er voksen.«
– Hvordan bruger du naturen?
»Jamen, som alle andre gør. Jeg holder jo også af at gå ture i skoven. Jeg går ikke på jagt, men jeg er lystfisker som amatør. Nogle ville med det samme sige, at dér skal man kunne meget mere, end jeg kan, men jeg holder meget af at komme ud og fiske, og jeg har gjort det meget med vores børn. Men jeg er ikke professionel.«
»Vi lå på campingplads i en fire-fem år den gang vores børn var små, og var der nogen, der havde båd, ja, så var det klart, så sejlede vi med dem ud. Ellers stod vi bare nede ved molen og fiskede. Ålekvabber og sådan noget. Børn har det jo næsten lige som os, det er mere interessant, at vi fanger noget, end hvad det er.«
»Og så kan jeg jo enormt godt lide vestkysten, det skal jeg ikke lægge skjul på. Når vi har opholdt os derude – vi har enten lejet et sommerhus eller boet i de feriecentre, der er derude – så holder jeg utroligt meget af at gå ved kysten, jeg synes det er helt vidunderligt, når det rigtigt blæser. Åbne vidder, det holder jeg meget af. Så jeg holder meget af natur og miljø.«

Vi har mulighederne
»Nu skal man bare huske på, det gør mange danskere jo, natur og miljø er et af vores foretrukne fritidsmål, det er jo ikke sådan, at man udskiller sig væsentligt fra alle andre, men jeg siger bare, at det jo er dejligt, at alle danskere er glade ved den.«
»Jeg synes ikke, jeg har fået mere tid, efter jeg er blevet minister, men det er jo ligegyldigt, for man skal bare være glad for, at man har mulighederne. Så kan man bruge dem, når man har plads til det.«
»Vi har et godt vennepar, og en gang imellem ringer vi til hinanden og spørger, om vi skal gå en tur, eller også gør min hustru og jeg det bare selv, men jeg bruger naturen og miljøet, som jeg tror, de fleste gør. Vi bruger den, når det falder os ind at bruge den. Det er en meget integreret del for mig at bruge naturen og miljøet.«
»Derfor jeg tror også, der er et par forskellige tankesæt. Hvis du altid har oplevet at være lige midt i naturen og miljøet, hvor det hele er, så oplever du den, og så bruger du den jo som en helt integreret del af dit liv.«
»Men jeg kan godt forstå, at nogen der – hvis de ikke har den, og det er jeg sådan set ked af, at de ikke har – men har de ikke naturen og miljøet lige udenfor, så bliver det måske noget, de oplever mere lejlighedsvist.«
»Men det gør jo ikke noget, bare det, at man får det med, naturen og miljøet, så er det jo fint. Men hvis du har oplevet at have det inde på kroppen hele tiden, så er det er jo ikke noget, vi sådan går og filosoferer over. Vi har sø og skov liggende lige ved siden af, hvor jeg selv bor, og når du nu går en tur dernede eller cykler en tur, så – det gør du bare.«

Mere naturskov
– Der er jo sket en del med naturen, siden du var barn? Der er eksempelvis masser af insekter og frøer, der er forsvundet?
»Det er klart, det må man bare erkende, at sådan er det, og dem skal vi jo gøre en indsats for. Nu for eksempel, når vi kommer med vores nye skovlov, giver den langt større mulighed for, at man kan drive skoven meget mere naturnært. Det betyder naturligvis, at det giver gode muligheder for både insekter og biller og flora og fauna og fugle og dyr osv.«
Ifølge forslaget til den nye skovlov kan der frit udlægges 10 procent af det fredskovspligtige areal til åbne naturarealer, 10 procent til stævningsskov og græsning, og som hidtil 10 procent til juletræer og pyntegrønt. Men der stilles ikke længere detaljerede krav til, hvordan skoven skal etableres eller dyrkes. Fristen for reetablering af ryddet skov er i forslaget 10 år mod den nuværende frist på to-fire år.
»Så kan man spørge, om det nu også er rentabelt, men skovdrift i dag er ikke rentabel. Det er der ingen god økonomi i.«
»Vi har udpeget nogle flere habitatområder end den tidligere regering, og vi har netop sluttet med at få snæblen (en lille fisk, red.) på plads. Den skal vi jo beskytte, specielt i Danmark, fordi den faktisk findes her hos os.«
– Hvad vil det sige at åbne mulighed for at lave naturnær skov?
»Den skovlov, vi har i dag, er meget styret mod drift. Når man fælder nogle træer, så skal man med det samme rejse træer igen. Og det er ikke altid er godt for naturen og miljøet. Nogle lysninger ind imellem er jo fantastisk gode for dyr og fugle og flora og insekter. Det er også godt at give træer lov til at stå og forfalde i nogle områder, for får man de her rådne træer, så får særligt insekter en stor fordel ud af det.«
»Jeg har jo glædet mig over, at de grønne organisationer og skovejerne har syntes, de ting, vi har lavet her, var gode. Jeg tror endda at Dansk Naturfredningsforening kom til at give den ni! Jeg tror, at det i deres verden betyder, at det ikke er så ringe endda.«
»Jeg har været meget optaget af, at befolkningen kunne få adgang til skoven. For halvandet år siden lavede jeg en aftale med skovbruget, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet om bedre adgang til naturen, som nu bliver indført i den nye naturbeskyttelseslov, hvor man får bedre adgang og også tidligere adgang til skovene. Og hvor man også får lov til at gå lidt uden for stierne. Desuden bliver mulighederne for at færdes på cykel og til fods og for at ride på stranden udvidet. Nogle havde ønsket sig endnu mere, der er jo interesseforskelle her, men vi enedes om en aftale, vi skrev under, og det bliver nu indført i naturbeskyttelsesloven.«
»For eksempel, så kan man ikke kan få lov til som landmand længere bare at nedlægge en markvej eller en sti, uden at man er nødt til at meddele amtet det. Så har amtet 14 dage til at reagere og sige, ’dét går ikke’ eller sige, ’det har vi ingen bemærkninger til’. Og det synes jeg er godt.«
– Hvad sker der så, hvis amtet ikke kan nå at behandle det på 14 dage?
»Det har jeg sandelig ikke hørt skulle være et problem. Men jeg har selv været kommunalpolitiker, og jeg er nødt til at sige, at nu skal de altså slappe lidt af i forhold til de her ting. Det er jo logisk, når en mand sender et kort og siger, her ligger en markvej eller en sti, så tager det jo under et minut for amtet at sige, det kan godt være, der er nogle problemer her, og så siger de: ’Det kan du ikke’. Det er jo det, de skal melde ham, så undersøger de sagen bagefter, og både amter og lodsejere ved jo, at i langt de fleste tilfælde vil der ingen problemer være i det. Vi hører jo altid om de samme steder, hvor de bliver ved med at nedlægge stier og markveje.«
En adfærd som på Gaunø, hvor baron Redtz-Thott bliver ved med at pløje stier op og afspærre dem, finder miljøministeren »helt utilstedelig«.
»Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man bygger sådan et fjendskab op. Vi ved jo alle sammen, at den eneste måde, vi kan virke på, er i fællesskab, så hvorfor stille det op på den måde?«
»Jeg blev meget vred forleden weekend, da jeg kunne læse, at der var hundeejere, der havde ladet deres hunde løbe vildt omkring, og så havde de jaget råvildt ud Vesterhavet, så det druknede. Det er simpelthen så uforskammet, og der er det, jeg siger til borgerne, at hvis de skal have adgang alle steder, så skal de også udvise ansvarlighed. For det er jo klart, at jeg med det samme bliver mødt med: ’Der kan du se, du giver folk lov til at komme alle steder, og se hvad der kommer ud af det’.«
»Men nu skal vi jo lade være med at sige, at alle mennesker opfører sig sådan, det er jo ikke tilfældet. Men jeg tror ikke, man skal have hund, hvis man har glemt, at hunde har et jagtinstinkt. Så tror jeg, man skal have læst noget mere om hunde, inden man får en. Der må man forlade sig på, at folk sætter sig en lille smule ind i, hvad de får.«

Her vogter jeg
Vedrørende tilladelser til bebyggelse i kystområder siger ministeren, at »den eneste forskel, der er på, hvad den tidligere regering har gjort, og hvad jeg har gjort, det er sådan set, at den tidligere tillod, at man byggede også på de første 100 meter fra kysten. Det har jeg aldrig gjort. Nej, de første 100 meter skal være frie. Selv om også man får lov at lave huludfyldning, så er det ikke nede i de første 100 meter.«
»Og hvis nogen vil skrive om de ganske få huse, det drejer sig om, så tror jeg befolkningen vil sige, jamen er det virkelig det, vi har hørt så meget om? Ja, det er det.«
– Hvordan kan man være sikker på, at det vil blive ved med at være ganske få huse, det drejer sig om?
»Det er kun os, der kan sige ja til det!«
– Du er jo ikke minister på livstid.
»Næh, men jeg tror, at de fleste miljøministre, der kommer, de har et lige så positivt syn på naturen og miljøet, som jeg har.«
– Når størsteparten af miljøministeriets penge går til de otte procent af landet, der er udlagt som habitater, nationalparker mv., hvad vil du så stille op med alt det andet, overdrev, enge, kort sagt det lysåbne land, der ikke er landbrugsjord og som kræver en form for pleje for ikke at ende som et brombærkrat?
»Paragraf 3-beskyttelsen af
søer, heder moser, strandenge osv. i naturbeskyttelsesloven udvides nu til også at omfatte de biologiske overdrev i hele landet. Desuden har regeringen afsat 110 millioner kr. til naturforvaltning, som blandt andet skal bruges til skovrejsning, til genopretning af ådale og til mere natur og friluftsliv i hovedstadsområdet. Og bevillingerne til naturforvaltningsprojekter øges ved at sælge nogle af Skov- og Naturstyrelsens sommerhusgrunde langs den jyske vestkyst. Vi har for eksempel iværksat et projekt til 18 millioner kr. i Ribe Amt, der blandt andet skal forbedre leveforholdene for snæbel og vildlaks, og vi har indgået en aftale med Dansk Ornitologisk Forening om at hjælpe nogle af landets mest truede fugle, herunder engfugle og rovfugle.«

Borgmestrenes natur
Den dag, jeg taler med miljøministeren er samme dag, som han holder pressemøde om sit lovforslag om bygning af 8.000 nye sommerhuse bag eksisterende sommerhusbebyggelse, »under den forudsætning, at det overhovedet ikke skæmmer naturen eller miljøet på nogen måde«.
Miljøministeren er overbevist om, at sommerhusbyggeriet vil skabe vækst i yderområderne.
»Og det er jo dejligt at høre alle de borgmestre, der bliver ved med at sige, at man ikke behøver sige til dem, at man skal passe på miljøet eller naturen, for hvis ikke de gjorde det, så havde de jo ingen turister!«
Det er dog Skov- og naturstyrelsen og amterne, ikke kommunen, der skal give tilladelserne, tilføjer ministeren.
»Men nu må politikerne snart gøre op med sig selv, om man vil hjælpe yderområderne, eller om de kan få lov til at passe sig selv. Det tror jeg, vi politisk skal tænke meget over. Det er ikke nok at tale om, at man vil gøre noget for nogen, der vil være nogen, der vil lægge mærke til, om vi også agter at gøre det!«
»Jeg synes, det er en miljøministers opgave, for jeg vil jo sikre, at naturen ikke lider overlast eller skade ved det her. Min første betingelse til mine folk har været: ’I sørger for, at det I kommer med, ikke skæmmer naturen og miljøet’.«

Gylle
Om gylleproblemet siger ministeren:
»Jeg synes, det er trist, at man ikke for lang tid siden har taget initiativ til at gøre noget ved den gylle. Man er nødt til at forstå, at det er lugten fra gyllen, der generer folk.«
– Det er også ammoniakken, forarmelsen af plantevæksten, hvor der kommer brændenælder i stedet overalt. Bygningerne bliver helt grønne af ammoniak, så snart man har kalket.
»Det er klart, men uden at du skal misforstå mig, for jeg ved godt, hvor meget arbejde det kræver at kalke, så kan man trods alt gøre noget ved det! Men den lugt der kommer, den kan du ikke gøre noget ved. Sammen med Landsforeningen for gylleramte og landbruget har vi lavet en aftale, så nu går vi ud og laver en forbudszone på 50 meter, hvor vi simpelthen siger, at her må landmanden ikke få lov til at etablere ny husdyrproduktion eller udvide den eksisterende. Når du har enkelte nabohuse liggende rundt omkring, så er der i dag ingen regler, der tager hensyn til dem. Der er kun regler, hvis der ligger en samlet bebyggelse på otte huse i nærheden af landbruget. Og der går vi så ud nu og siger, nu er det slut!«
– Gyllen lugter længere væk end 50 meter.
»Men det er sådan set ikke det afgørende. Med de nye regler må 25-26 procent af brugene finde en anden placering længere væk fra naboer, hvis de vil udvide eller nyetablere sig.«
»Jeg skriver ud til alle kommunerne og siger, at I kan roligt begynde at indstille jer på, at I kan ikke blive ved med at give de tilladelser, I har gjort. Vi er nødt til at blive mere restriktive nu overfor, når ejendommene ligger for tæt på deres naboer.«

Fakta
Natursyn
*Interviewet med miljøminister Hans Christian Schmidt er det ottende i en serie om forskellige natursyn. Artikler med professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff, professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen, forfatter Mads Lidegaard, redaktør Jens Meulengracht-Madsen, forfatter Vagn Lundbye, frugtavler Ritt Bjerregaard og redaktør på ’DRDerude’ Søren Ryge Petersen blev bragt henholdsvis 6., 9. 11., 16., 18., 23. og 25. marts. Det sidste interview i serien er med journalist og forfatter Keld Hansen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her