Læsetid: 5 min.

Indisk økonomi i overhalingsbanen

Slut med elendig kvalitet og tredjeklasses-varer. Inderne øver sig i disse år på at være effektive og kvalitetsbevidste. Nu er de første indiske personbiler på vej til Europa, men det har sin pris
30. april 2004

Valg i Indien
Lucknow – De få kilometers rejse fra centrum i millionbyen Lucknow til forstaden, hvor man finder Tata Motors, kræver rigtig god tid. Først skal man ombord på en skramlende offentlig bus, som ved hvert stop holder fem til 10 minutters pause, indtil den er proppet med passagerer. Så over i en øredøvende, trehjulet minibus. Holdt sammen af plastic, tape og hjemmesvejsede lappeløsninger. Beregnet til fem, men kører ikke, før der er mindst 12 ombord. Her er masser af tid til at følge med i slalomløbet omkring huller i vejen og til at suge duftene ind fra små træboder med te og karryretter.
Men så dukker en helt ny verden op. En kæmpemæssig mur med en lige så stor automatisk gitterport. Et glasbur med uniformerede vagter, der tjekker navn og kontaktperson på en computer. Dernæst printes et besøgs-pas ud. På den anden side af porten er asfalten glat, lygtepælene værdige til en omfartsvej i Danmark, græsset er grønt og hækkene figurklippede.
»Velkommen til Tata Motors. Det, du ser her, er på mange måder Indiens stolthed. I hvert fald inden for forretningslivet,« siger Shiva Kant Misra.
Han arbejder med kontakt til underleverandører i Tata Motors og inviterer indenfor i en moderne et-plans kontorbygning med kølig air-condition og en rengøringsstandard, der matcher femstjernede hoteller. På væggene hænger plakater med firmaets visioner og mål. Og den rigtige miljø-strategi og kunde-politik.
Her står konkurrencen ikke kun om at være størst i Indien. Det er de allerede med tre millioner lastbiler og næsten 400.000 personbiler. Nu står slaget om resten af Asien, Afrika og senest også det europæiske marked. For siden Tata Motors for syv år siden sendte den første personbil på gaden – Tata Indico – er det kun gået fremad. Forrige år indgik firmaet en aftale med Rover i Storbritannien, som vil sælge 100.000 Tata personbiler over fire år. Også andre indisk producerede biler er på vej til Europa, men det er på licens fra koreanske og japanske firmaer.
»Det, der gør os stolte over Tata, er, at bilerne er 100 procent indiske. Lige fra design til den mindste møtrik. Og når de sælger i udlandet, er det et bevis på, at det, vi laver, er fuldt på højde med international standard,« siger Shiva Kant Misra. Og han tilføjer: »I forhold til en lastbil kræver folk mere af en personbil. Den skal være komfortabel og lækker at se på. Servo-styring og air-conditioning skal være perfekt. Derfor er der stor prestige i personbiler,« siger Shiva Kant Misra.

Kulturel nedtur
Kombineret med en hurtigt voksende it-industri er indisk økonomi på vej til at blive Asiens nye lokomotiv. Også medicin-industrien er på vej frem, og Indien har nu kontinentets tredjestørste økonomi efter Kina og Japan. Sidste kvartal havde inderne endda førertrøjen med en vækst på over 10 procent.
Den såkaldte »feel-good-factor« spiller en stor rolle under det nuværende valg, hvor det regerende hinduistparti, BJP, forsøger at sikre sig endnu fem år ved magten. Skeptikere – deriblandt det tidligere så magtfulde kongresparti – kalder det mere held end forstand. Og tilskriver det blandt andet sidste års rigelige monsun-regn. Men pessimister er oppe imod analytikere i internationale magasiner og business news på CNN, der står på tæerne af hinanden med spådomme om Indien som en kommende økonomisk stormagt.
Og uanset hvad, så er det nye tider set i forhold til et land, der for 15-20 år siden havde en lukket økonomi med daværende Sovjetunionen som nærmeste samarbejdspartner. Dengang blev udenlandsk konkurrence holdt ude for at beskytte egne producenter og arbejdspladser. Et af resultaterne var, at »Made in India« blev noget nær det værste, man kunne sige om en forbrugsvare. Måske lige bortset fra te, tøj og tekstiler.
»Indiens fremgang blev grundlagt i 1990’erne med en stor satsning på især tekniske uddannelser,« siger Ram Dutt Tripathi, korrespondent for BBC i Lucknow.
»Kombinationen af, at inderne på grund af kolonitiden taler godt engelsk. Og det, at millioner er godt uddannet, betyder, at Indien har en unik chance for at gøre sig gældende i den globale økonomi,« siger Ram Dutt Tripathi.
Og selv om et hav af indere stadig er fattige, så er middelklassen på over 300 millioner så småt begyndt at vænne sig til de nye tider. Som i andre indiske storbyer bliver der overalt i Lucknow bygget store komplekser af luksuslejligheder.
Bag mure og beskyttet af bevæbnede vagter bor blandt andre Vijay Singh, 40-årig manager i et såkaldt call-center. Det vil sige en af Indiens nye industrier, hvor unge mennesker sidder ved telefonerne og sælger blandt andet billige telefonabonnementer til forbrugere i Canada og USA. En indbringende form for telemarketing, der for nylig gjorde Vijay Singh i stand til at købe en bil. En Tata Indico.
»Det er klart, at vores nye livsstil også giver vores nationale stolthed et løft. Pludselig er vi ikke kun tilskuere og er i stand til at leve som europæere og amerikanere. Men det har også en pris,« siger han og fortsætter:
»Intet i denne verden er gratis. Og den pris, vi betaler for at leve mere bekvemt, er et tab i kultur. Unge ser fjernsyn dagen lang, får kærester og har ikke samme respekt for deres forældre.«
Men det er en pris, som Vijay Singh og mange andre tilsyneladende er parat til at betale. Og det er en del af forklaringen på, at en virksomhed som Tata Motors ligner en succes historie – noget som indere er stolte over at vise frem til udefrakommende. Eller sådan da. For netop som Shiva Kant Misra skulle vise de egentlige produktionshaller frem. Der, hvor de færdige biler ruller ud af samlebåndet, så gik der politik i sagen. En overordnet var bange for, at Informations udsendte var industri-spion. I de følgende timer glødede telefonlinjerne mellem hovedkvarteret i Bombay og Tata Motors i Lucknow. Det endte med en kontant bortvisning og besked om at indfinde sig på PR-kontoret i Bombay over 1.000 kilometer længere sydpå. End ikke de mange ansattes Tata Indico biler på parkeringspladsen måtte fotograferes. Opskriften på Indiens nyvundne stolthed er en hemmelighed, som vi må have til gode lidt endnu.

*Dette er anden artikel fra Indien i forbindelse med det igangværende valg, som er er verdens største. Indien har godt en milliard indbyggere og 650 mio er stemmeberettigede. Resultatet bliver offentliggjort den 13. maj. Første artikel blev bragt den 21. april

*Anders Lomholt er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her