Læsetid: 4 min.

’Ingen kunstnerisk krise’

Der er ingen kunstnerisk krise i dansk teater, mener tre instruktører. Det er pengestrømme og langsommelighed, der forhindrer dansk teater i at være ligeså dagsordenssættende som i Central-europa
23. april 2004

Dansk teater
Der er ingen kunstnerisk krise i dansk teater, lyder det samstemmende fra tre sceneinstruktører i dansk teater. Det sker efter, at Information på lederplan har udtalt, at det, der sker på de skrå brædder i det ganske land, er irrelevant og kedeligt.
»Det passer simpelthen ikke. Der er ikke nogen kunstnerisk krise i dansk teater. Der er til gengæld en kolossal teaterpolitisk krise,« siger sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg. Hun sigter dermed til, at kulturminister Brian Mikkelsens (K) bebudede revision af teaterloven indtil videre er udeblevet.
»Det betyder blandt andet, at pengene fortsat følger teatrene per automatik i stedet for at følge de teatre, der satser kunstnerisk. Og det er meget lidt dynamisk,« siger Ditte Maria Bjerg og nævner Kaleidoskop og Betty Nansen, som teatre, hvor den den nuværende kunstneriske aktivitet burde udløse flere penge.
Hun mener desuden, at der en indbygget langsommelighed i de nuværende strukturer.
»Teatrets styrke er, at det foregår her og nu. Derfor skal teatret have mulighed for at reagere på dette her og nu,« siger hun.

Nybrud
Heller ikke sceneinstruktør, skuespiller og forfatter Gerz Feigenberg kan genkende billedet af, at dansk teater skulle være i kunstnerisk krise.
»Blot i disse måneder er der et voldsomt nybrud i teatret således, at flere teatre pludselig laver filosofisk teater,« siger Gerz Feigenberg og nævner som eksempel forestillingerne Enten Eller på Bådteatret, Antigone på Det Kongelige Teater og Gæsten på Teatret ved Sorte Hest, som har været på plakaten i de forløbne måneder. Ifølge Gerz Feigenberg har disse forestillinger det til fælles, at de beskæftiger sig med eksistentielle spørgsmål, såsom hvorfor vi er til, og hvordan vi skal leve vores liv.
»Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er musicals, der trækker fulde huse, men også tanketeater,« siger Gerz Feigenberg. Han mener, at det er et udtryk for »lysten, viljen og trangen« til at gå i teatret for at beskæftige sig med livet store spørgsmål.
»Og det er teatret ekstremt velegnet til, fordi teatret er et fællesskabets sted, hvor vi er levende og skaber sammen,« siger Gerz Feigenberg og påpeger, at teatret næsten er alene om det tage disse komplekse spørgsmål op.
»Der er ikke særlig meget filosofisk fjernsyn, og film og fjernsyn generelt har det med at fortælle meget enkle historier om en enkelt detalje.« Men mennesket har et behov for at overveje sin tilværelses udgangspunkt, mener Gerz Feigenberg.
»Det er her teatret udfylder en vigtig plads.«

Svært at se
I forestillingen Enten Eller var det for eksempel udelukkende citater fra filosoffen Søren Kierkegaard, som udgjorde manuskriptet, men sat sammen i et scenisk smukt og morsomt forløb.
»Det ville aldrig ske på fjernsyn eller i film.«
Tue Biering, sceneinstruktør, kan heller ikke genkende krisetegn.
»Vi befinder os i en skøn tid, hvor vi er i gang med at udforske en hybrid mellem de sidste 30 års erfaringer med fysisk-, visuelt- og tekstbaseret teater,« siger han og fortsætter:
»Men det er selvfølgelig svært at se indefra, om der er en krise. Vi synes jo alle sammen selv, at vi er godt i gang.«
I virkeligheden er det publikum der burde spørges, mener Tue Biering.
Og hvis publikums holdning kan aflæses af billetsalget, går det faktisk godt, fremhæver Gerz Feigenberg. For billetsalget til teatrene, både store og små, har ikke været bedre i årevis.
– Men er billetsalget et succeskriterie i sig selv?
»I alle andre brancher bruges salget som legitimering, men når det gælder teatret, så er det af en eller anden grund ikke nok, så skal der være noget mere. Det synes jeg er underligt,« siger Gerz Feigenberg.
Egentlig har Tue Biering slet ikke lyst til at skulle argumentere for, at der ikke er en kunstnerisk krise i dansk teater.
»Vi er gode til at romantisere teatret, men det må være det, vi laver på scenen, som
skal vise, at krisen ikke findes,« siger han.

Live-situationer
Ifølge Ditte Maria Bjerg har teatrene et godt udgangspunkt for at klare sig fint.
»’Live-situationerne’ har gode vilkår. Der er mange medier; film, tv, telefonen, internettet, hvor vi kan kommunikere uden at mødes. Derfor bliver det interessant at gå i teatret, fordi det indebærer et møde og foregår nu og her ’live’ på en scene,« siger Ditte Maria Bjerg, og påpeger at der samme gælder for sportsarrangementer og musik. Hun mener desuden, at det er forældet at tale om teater, og foreslår i stedet at tale om scenekunst.
»Teatret er ikke defineret snævert mere. Det handler derimod om at lave fortællinger, og det sker med virkemidler fra både film, dans og performance,« siger hun.
Dertil kommer, at der er kommet nye uddannelser til. For eksempel dramatikeruddannelsen og teknikeruddannelsen.
»Det betyder, at uddannelsesniveauet er steget, og det kommer der bedre forestillinger ud af,« siger hun.

Europæisk teater
I både Holland og Tyskland og til dels Schweiz er teatrene anderledes dagsordenssættende.
»Her har teatrene udviklet nye veje, men det kommer sent til Danmark, fordi teaterloven udstikker nogle håbløse rammer at arbejde underÇ« siger Ditte Maria Bjerg og fortæller, hvordan både danske instruktører og skuespillere lige nu valfarter til Berlin for at hente inspiration på kurser og efteruddannelse.
Ifølge Ditte Maria Bjerg er det sådan i Centraleuropa, at der bliver
gode forestillinger sendt på turne og spiller i årevis. Mens gode forestillinger herhjemme ofte kun spiller 14 gange, hvorefter de ryger af plakaten.
»Det er helt tosset, og det betyder, at disse forestillinger aldrig får den gennemslagskraft, de burde have haft,« siger hun.
Ditte Maria Bjerg mener, at der hvert år er mindst 10 til 20 forestillinger herhjemme med potentiale for både turne nationalt og internationalt og lang spilletid.
Hun påpeger desuden, at det er helt skævt, at danske c-film har store bannerreklamer på busserne, mens teaterforestillinger må nøjes med bittesmå annoncer i aviserne.
»Det betyder, at mange forestillinger simpelthen er usynlige, og så bliver det ikke bedre, når en avis som Information beslutter ikke at skrive om teater,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her