Læsetid: 4 min.

Ingen spørgsmål til obersten, tak

EU-Kommissionen og de belgiske myndigheder gjorde alt for ikke at ødelægge oberst Gaddafis veliscenesatte to dage lange absurde fredsteater i Bruxelles med hvide limousiner, beduintelt og blåklædte kvindelige livvagter
29. april 2004

BRUXELLES – »Ingen spørgsmål,« gentager damen i den grønne uniformsdragt fra det belgiske parlament for mindst femte gang. Sammen med en kollega i sort står hun og tripper, mens vi under guldmalede lysekroner venter på, at obersten skal komme ud fra sit lukkede møde med det belgiske parlament.
De ansatte har været i syv sind om, hvorvidt de kunne lukke Informations udsendte og hans to arabiske tv-kolleger ind i de fornemme hvide marmorhaller.
Vi er ankommet i sidste øjeblik, har ikke søgt om særlig akkreditering på forhånd – og hvad vil en avisjournalist uden kamera egentlig, hvis han da ikke vil stille spørgsmål?
Beskeden er klar. Ingen næsvise spørgsmål skal spolere oberst Muammar Gaddafis første besøg på det europæiske kontinent i 15 år.
En hær af demonstranter var mødt op tirsdag, da obersten flankeret af unge, kvindelige livvagter i blå camouflageuniformer besøgte EU-kommissionsformand Romano Prodi. De venligtsindede med bongotrommer og gratis t-shirt med Gaddafis kontrafej bød ham velkommen ved ankomsten til EU-Kommissionens bygning. De mere kritiske var skubbet af vejen længere væk.
»Gaddafi er en diktator, Gaddafi er en kriminel, Gaddafi er en der har noget at gøre med fascisme,« oversatte en skægget libyer beredvillig slagordene, der skrattede gennem megafonen. »Gaddafi er en ulv i fåreklæder,« advarede et banner.
Den slags, altså at demonstrere, gør man ikke ustraffet i Libyen, gjorde Amnesty International opmærksom på i en rapport forud for besøget. De fleste libyere lever i frygt for at sige Gaddafi imod – blandt andet fordi kollektiv afstraffelse er almindelig.
Amnesty mente derfor, EU burde gøre det klart, at man som »basis for partnerskabet forventer, at Libyen lever op til dets løfter om at respektere menneskerettigheder, før det kan blive del af Barcelona-processen« – en plan om at oprette en frihandelszone for Middelhavslandene og EU med start i 2010.
Men der blev så vidt vides ikke sagt noget om menneskerettigheder i EU-bygningen, og Prodi var ved at falde over sine egne ben for at tilbyde Libyen at deltage i Barcelona-processen.
Inde i Kommissionens hovedbygning holdt den libyske leder en 45-minutters bizar blanding af fredstale, lovprisning af EU og inddirekte trusler. »Vi håber, at vi ikke bliver nødt til eller tvunget til en dag at gå tilbage til de dage, hvor vi bombede vores biler eller satte sprængstofbælter … rundt om vores kvinder.«
Derudover forsvarede han sin tidligere støtte til den tredje verdens ’frihedskæmpere’ – hvad andre vil kalde terrorister – inden han forlod Kommissionens pressesal uden at tage imod spørgsmål fra journalisterne.
At Gaddafi overhovedet kan besøge EU skyldes først og fremmest, at han har lovet at holde sig langt væk fra masseødelæggelsesvåben og betale 2,7 milliarder dollar i erstatning til familierne for bombningen af et PanAm-fly over den skotske by Lockerbie i 1988.
Men Libyen mangler stadig at betale for bombesprængningen af en tysk natklub. Og siden 1999 har seks bulgarske sundhedsarbejdere siddet fængslet i Libyen på beskyldninger om bevidst at have inficeret libyske børn med hiv.
Andendagen af besøget, i går, var primært viet til et lukket møde med medlemmer af det belgiske parlament. Også de belgiske myndigheder var imødekommende og opstillede som gestus Gaddafis eget blå beduintelt på plænen foran Val Duchesse-slottet, der bruges ved statsbesøg.

Europa vigtig
De høje hvidmalede trædøre bliver åbnet, og stemningen stiger. Ingen spørgsmål, instruerer den sortklædte parlamentskvinde nok en gang, »ingenting«. »Aldrig,« sværger den arabiske tv-journalist.
Gaddafi kommer ind ad døren iført sin lange brune kappe og sorte fez flankeret af den belgiske parlamentsformand.
»Det er vist arabisk tv,« siger parlamentsformanden og slår med et smil ud med armene i retning af os tre. Oberst Gaddafi kommer helt hen til os, mens kameramanden febrilsk sætter mikrofonledningen i stikket ved den uventede lejlighed.
Imens vender Gaddafi sig og stirrer gennem sine svagt gullige briller på Informations udsendte. »Arbejder han for Jer,« spørger obersten undrende min kollega på arabisk. Obersten taler ikke engelsk. Nej, nej, forsikrer journalisten og skynder sig at stille to høflige spørgsmål.
Gaddafi giver sig god tid til at forklare, at Europa spiller en vigtig rolle i verden – som modvægt til amerikanerne forstås – og at han venter sig meget af udvidelsen med unionens 10 nye medlemslande på lørdag.
Og ja, »vi er indforstået med Barcelona-processen,« forklarer han. Han siger tak og nikker smilende til os, inden han går videre ned ad gangen og stiger ind i den hvide Mercedes-limousine, og med motorcykeleskorte drøner til lufthavnen.
På trappen står parlamentsformanden og en kollega helt forladt og spejder ud i luften. Og smiler. Der er blevet stille. De seks belgiske militærpolitibetjente tager hånden ned og afslutter den stramme honnør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu