Læsetid: 3 min.

Irak-penge går til sikkerhed

Halvdelen af pengene til genopbygning går nu til sikkerhed
21. april 2004

Over halvdelen af de milliarder af dollar, som USA via internationale virksomheder har skudt i genopbygningen af Irak, bliver nu brugt på at forsikre og beskytte de ansatte. Især de seneste ugers opblussen af vold og den fortsatte kidnapningsbølge har fået forsikringsraterne til at eksplodere, fortæller forsikringsselskaberne.
»Raten for at forsikre højrisiko-medarbejdere blev næsten fordoblet hen mod slutningen af forrige uge,« siger Claire Heneghan fra forsikringsselskabet Heath Lambert ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge amerikansk lov skal virksomheder, der vinder genopbygningskontrakter i Irak, købe bl.a. ulykkesforsikring for alle medarbejdere. Med god grund. Halliburton, den største entreprenør i Irak, fortæller, at omkring 30 af firmaets medarbejdere er blevet dræbt i Irak, og syv arbejdere meldes i øjeblikket savnet.
Den øgede risiko på grund af den seneste bølge af kidnapninger har desuden fået mange virksomheder til at købe sig til ekstra beskyttelse hos private sikkerhedsfirmaer – antallet af private sikkerhedsfolk er ifølge Washington Post nu omkring 20.000, hvilket er en fordobling siden december. Sammen med de voksende udgifter til forsikringer betyder det, at over halvdelen af hver enkelt virksomheds produktionsomkostninger nu går til andet end nye veje, kraftværker og skoler, fortæller Martin Stone, der er terrorismeekspert hos verdens andenstørste forsikringsselskab, Aon.
»Der er meget muligt, at 50 procent er i underkanten; nogle betaler meget mere,« siger han følge Reuters.

Trækker sig ud
Udviklingen har bl.a. betydet, at mange internationale virksomheder og NGO’er nu helt trækker sig ud af Irak. F.eks. overvejer det rumænske private sikkerhedsfirma Bidepa nu at trække sine folk hjem, efter at en af deres medarbejdere sidste søndag blev dræbt i et angreb uden for Bagdad.
»Da kontrakten blev underskrevet, var situationen i Irak roligere,« siger Bidepas direktør, Dumitru Niculae. »Jeg troede ikke, det ville blive så farligt.«
Også den danske NGO Folkekirkens Nødhjælp har nu valgt helt at lukke sine programmer i Basra i det sydlige Irak. Organisationen blev i februar ramt af et bombeangreb mod en af deres biler, som resulterede i, at den valgte at lukke sit ammunitionsrydningsprogram. Nu lukkes de tilbageværende aktiviteter, som omfatter reparation af drikkevandsforsyning samt genopbygning af børnehaver, skoler og klinikker.
»Vi har vurderet, at sikkerhedssituationen sandsynligvis ikke bliver bedre op til 1. juli (hvor irakerne skal overtage styringen med landet, red.), og derfor har vi besluttet, at vores eneste tilbageværende repræsentant i Basra ikke skal vende tilbage fra sin påskeferie i Kuwait,« siger Lennart Skov-Hansen.

Fare for optrapning
Folkerkirkens Nødhjælp har overvejet at hyre private sikkerhedsfolk og tog på et tidspunkt en beslutning om at gøre det, fordi en gruppe medarbejdere observerede, at de blev forfulgt. På grund af bombeangrebet mod organisationen blev arrangementet ikke til noget, og man har nu besluttet, at det er bedre at trække sig ud end at hyre sikkerhedsfolk.
»Det var en mulighed, men den tyr vi sjældent til. Det er i sig selv med til at optrappe situationen, hvis vi tyr til at beskytte os med våben,« siger Skov-Hansen, der dog erkender, at det vil blive svært at få genopbygget Irak, hvis organisationer og virksomheder trækker sig ud. »Selv om det vil gå ud over den almindelige iraker, så bliver vi også nødt til at tage hensyn til vores internationale medarbejderes sikkerhed. Samtidig kan man sige, at vi ikke har en irakisk befolkning, der er ved at dø af sult, og at situationen er så desperat, at vi mener, vi må ty til at hyre private sikkerhedsfolk. Men det er ikke en beslutning, som vi er særligt glade for eller stolte over,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her