Læsetid: 2 min.

Kamp om værdierne

Keld Albrechtsen er rystet over, at Brian Mikkelsen taler imod værdirelativismen. Det minder ham om det gamle Sovjets totalitære styre
27. april 2004

Kulturkamp
»Når man støtter noget, skal det være noget, der har kvalitet. Regeringens kulturpolitik er et opgør med værdirelativismen. Det er et opgør med forestillingen om, at alt er lige godt og et opgør med, at bare fordi man siger, at man er kunstner, er man det også,« sagde Brian Mikkelsen ved en debat i Folketinget om regeringens kulturpolitiske sigtelinjer.
Han benyttede lejligheden til endnu en gang at identificere en af regeringens største fjender: værdirelativismen. Brian Mikkelsen lovede, at regeringen fremover vil stille større krav til kvaliteten af kunstnernes arbejde. Færre kunstnere skal have støtte, men gengæld skal de, der får støtte, have lidt mere at rutte med. Kulturministerens kamp mod værdirelativismen undrede Enhedslistens kulturpolitiske ordfører, Keld Albrechtsen, sig over:
»En af grundene til, at jeg var imod det tidligere Sovjet, var, at styret ikke anerkendte værdirelativismen. I stater, der er autoritære, er det slut med værdirelativismen,« sagde han fra Folketingets talerstol.

En højere sandhed
Keld Albrechtsen uddyber til Information sin undren over kulturministerens udtalelser:
»Hvis man er imod værdirelativismen, har man jo dermed sagt, at der er et sæt af værdier, som afspejler en højere sandhed, som tilsidesætter andre menneskers værdigrundlag. Efter min overbevisning er det karakteristisk for totalitære stater, at der er en påstand om, at der findes et værdigrundlag, som giver magthaverne ret til at udelukke andre menneskers værdier,« siger Keld Albrechtsen. Han tilføjer, at han som socialist er ekstra opmærksom på, hvad en modstand mod værdirelativismen kan føre til, og styret i det tidligere Sovjetunionen står som et skræmmende billede. Han antager, at de fleste borgerlige politikere også anerkender værdirelativismen:
»Konservativismen har selvfølgelig altid haft en snert af forestillingen om, at man kan afgøre, hvad der er sandt og hvad, der ikke er sandt. Men jeg tror, at hovedparten af de konservative i dag anerkender, at værdier som Gud, konge og fædreland ikke er universelle værdier, som de dermed skal gøre gældende, at vi andre skal anerkende.«
Keld Albrechtsen håber på, at kulturministeren ikke mener, at det konservative verdensbillede rangerer over andre verdensbilleder. I sin yderste konsekvens mener Albrechtsen, at en modstand mod værdirelativismen kan føre til, at man som i Italien forbyder undervisning i Darwins teorier, fordi man mener, at skabelsesberetningen har forrang.
Kulturministeren har først mulighed for at svare senere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jep darwinisme og sovjetterne er ok, så
vi bør og må videre mht. at finde svar på spørgsmålet
om det er “astrologi” eller
kommunisme og kommunister, der bør råde ?