Læsetid: 2 min.

Københavns Kommune stopper svineri

Ca. 250 millioner i anlægsudgifter plus driftsomkostninger. Det er prisen for at rydde op efter årtiers udslip af spildevand og overløb fra kommunale rensningsanlæg i hovedstadsområdet
6. april 2004

Det er dyrt. Men nu skal det være slut.
En ny vandområdeplan udvider indsatsen med at sikre et alsidigt dyre- og planteliv i København.
Byens borgere kan se frem til at slippe af med giftige blågrønalger, kloaklugt og toiletpapir i de nordlige søer og vandløb.

Prioriteringer
Københavns Kommune stræber efter at være en foregangsregion på miljøområdet, men selv om kommunen profilerer sig som Europas miljøhovedstad, er byen langt bagefter, når det gælder ferskvandsmiljøet.
Århus og Viborg kommune begyndte at genoprette Hald Sø og Brabrand Sø allerede i 1980’erne.
Alligevel afviser miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson (S) at kommunen er kommet sent i gang med at rydde op.
»Vi har løst et kæmpe problem med spildevand i havnen. Når vi ikke når det hele på en gang, er det et spørgsmål om økonomiske prioriteringer. Det handler ikke om, hvornår man starter oprydningen, men om, hvornår man forurener. København behøver ikke have specielt dårlig samvittighed. Der ligger faglige vurderinger til grund for vores prioriteringer,« siger miljøborgmester Winnie Berndtson.
»Jeg er ikke i stand til at forklare, hvorfor Borgerrepræsentationen ikke har truffet nogle andre beslutninger for tyve år siden, men jeg har ikke dårlig samvittighed« tilføjer borgmesteren.
Ifølge Ulrik Sigaard Olesen, som er biolog ved miljøkontrollen i Københavns Kommune rummer vandområdeplanen to dele.
Den første del af planen omfatter en udbygning af de eksisterende spildevandsbassiner for at undgå de nuværende overløb på 135.000 m3 urenset spildevand om året.

Drastisk indgreb
Den anden del indebærer blandt andet en opgravning af forurenet mudder i Fæstningskanalen, Søborghus Rende og Nordkanalen.
I Emdrup Sø og Utterslev Mose skal den naturlige balance genoprettes ved beplantning af søbunden. Desuden skal der ske opfiskning af skalle og brasen kombineret med udsætningen af gedde- og aborreyngel.
»Hvis man ikke gennemfører genopretningstiltagene vil der gå en lang årrække, før man kan se synlige resultater af den investering, der ligger i at afskære spildevandet,« forklarer Ulrik Sigaard Olesen.
Omfanget af det historiske miljøsvineri understreges blandt andet af, at det har været nødvendigt at bygge et rensningsanlæg ved Emdrup Sø for at sikre den igangværende genopretning af miljøet i de indre søer, der er forbundet med Emdrup Sø via to rørlagte vandløb kaldet Lygte og Ladegårds Å.
»Umiddelbart kan det godt virke lidt bagvendt, at vi begyndte med de indre søer, men der har ikke været direkte udledninger af spildevand til søerne, så vandkvaliteten manglede ikke så meget. Det var et spørgsmål om at skabe synlige resultater hurtigt – med de penge, der var til rådighed,« siger Ulrik Sigaard Olesen.
Københavns borgerrepræsentation har netop modtaget høringssvarene fra vandområdeplanen.
Efter en vurdering af svarene forventes Borgerrepræsentationen at komme med en endelig godkendelse af planen inden sommerferien.

*Egil Ussing er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her