7. april 2004

Et stort flertal af de danske kommuner foretrækker kommuner med mere end
30.000 indbyggere

På tværs af kommuneskel og størrelse er der bred enighed blandt de danske kommunalpolitikere om, at stort er bedst.
Det viser en gennemgang af høringssvarene fra 99 kommuner om Strukturkommissionens betænkning, som Information har foretaget.
Strukturkommisionens betænkning har været sendt i høring hos kommunerne, og i dag udløber fristen for at give et bud på fremtidens Danmarkskort. Ifølge Indenrigsministeriet var der tirsdag indløbet svar fra cirka 200 kommuner og af de 99 kommuners høringssvar, som indtil videre er offentligt tilgængelige, toner 55 kommuner rent flag.
De peger alle på Strukturkommissionens ’brede kommunemodel’ som den foretrukne. En model, der indebærer kommuner på mindst 30.000 indbyggere og oprettelsen af fire-seks regioner i Danmark.
Noget tyder altså på, at landkommunernes og amternes tid er forbi. I dag har kun 53 kommuner i Danmark mere end 20.000 indbyggere, men har kommunerne magt, som de har agt, vil det billede ændre sig med den kommende strukturreform.
For kommunerne føler sig vel rustede til at varetage flere opgaver. Men flere opgaver kræver flere indbyggere, hvis de kommunale pengekasser skal kunne betale. Derfor skal kommunegrænserne udvides.

Her går det godt
På trods af den massive tilslutning til storkommunerne, er der dog en række kommuner, der er skeptiske over for en strukturreform. 15 af kommunerne ønsker ikke at ændre på deres kommunes størrelse. Her hæfter man sig især ved konsekvenserne for nærdemokratiet. I høringssvaret fra Blåvandshuk Kommune skriver man blandt andet:
»En gennemførelse af strukturkommisionens forslag om bl.a. mindste størrelser for kommuner vil indebære, at hovedparten af de borgervendte beslutningsområder fjernes fra vore borgere... Det vil være en svækkelse af det lokale demokrati og borgernes ejerskab til opgaveløsningerne. I modsætning til hvad der påstås, vil det være en betydelig centralisering af beslutningerne.«
De skeptiske kommunalpolitikere i kommuner som Blåvandshuk, Gudme og Holsted fornemmer dog alle, at de politiske vinde blæser i retning af en reform.
For selv om de ikke ønsker en reform, så peger de alle på den brede kommunemodel – hvis de ikke kan få lov at være i fred.
12 af de 99 kommuner har ikke ønsket at tage direkte stilling til, om de ønsker den ene eller den anden af strukturkommisionens modeller. Flertallet af disse mener, at man, inden man begynder at trække streger i sandet, bør definere, hvordan opgavefordelingen skal være. Først når de har den, vil de forholde sig til kommunestørrelsen. Som for eksempel Skagen Kommune, der i høringsvaret skriver:
»Vi er nødt til at vide, hvilke opgaver vi skal løse i de fremtidige kommuner. Vi vil gerne have en klar melding om, hvor mange indbyggere, der skal til for at bære disse opgaver... Hvis vi skal ind i sammenlægningsforhandlinger, hvilke kriterier skal disse forhandlinger da følge?«
Det retoriske spørgsmål er stilet til regering og folketing, der i flere af høringssvarene kritiseres for at have fokuseret på størrelse frem for gørelse i debatten om strukturreformen.
Flertallets holdning ligger helt i tråd med udmeldingen fra Kommunernes Landsforening, der i januar måned anbefalede den brede kommunemodel.

FAKTA
Fremtidens kommuner
*Strukturkommissionen foreslår fire modeller for det kommende Danmark:
1. Model med uændret opgavefordeling. Kommuner på mindst 20.000 indbyggere og syv-otte regioner.
2. ’Den brede amtsmodel’. Amter/regioner og kommuner får flere opgaver fra staten. Kommuner på mindst 20.000 indbyggere og syv-otte regioner.
3. Større kommuner, færre amter/regioner. Kommuner på mindst 30.000 indbyggere og fire-seks regioner. ’Den brede kommunemodel’ er en af varianterne, hvilket indebærer direkte valg på regionalt niveau.
4. Statsmodel. Amterne afskaffes og staten og kommunerne overtager deres funktioner. Kommuner på mindst 30.000 indbyggere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her