Læsetid: 12 min.

Krigen derpå

Tidligt sidste forår spurgte Information en række danske forfattere om deres syn på den dengang forestående krig mod Irak. Efter 13 måneders krig og besættelse – spørger vi igen. Har krigens gang ændret ved holdningerne? Ingen er i tvivl om, at verden er et bedre sted uden Saddam Hussein. Men andre faktorer trækker den anden vej: USA’s enegang og de usikre udsigter for den endelige bundlinje for irakerne og Mellemøsten
17. april 2004

Leif Davidsen: Skurkene er Saddam, Frankrig, Kina og Rusland
»Saddam Hussein har gennem hele sin blodige historie vist, at magt er det eneste, han tager alvorligt. Når det er sagt, så er min holdning også, at hvis det kommer til en væbnet konflikt, så bør det være med FN’s billigelse«
Leif Davidsen til Information, februar 2003

Forløbet af Irak krigen det sidste det sidste år har ikke ændret på Leif Davidsens holdning til krigen:
»Jeg synes, som dengang, at det er udmærket, at man fik fjernet Saddam Hussein, og så vidt jeg husker, sagde jeg dengang, at det havde været en fordel, hvis FN ville gå med ind. Trods alt synes jeg, at det var bedre, at amerikanerne og deres koalitionspartnere gik ind uden FN, end at de forholdt sig passive. Fundet af massegrave, de rædselsberetninger, man har fået fra Irak, plus den nye meningsundersøgelse, hvor 70 procent af irakerne synes, at livet er bedre nu, end det var for et år siden, gør, at jeg fastholder, at det var godt, at vi fik fjernet Saddam Hussein,« siger Leif Davidsen.
– Mener du, at en krigs berettigelse er afhængig af dens succes?
»Nej, det mener jeg sådan set ikke. Der er et gammel ord, der siger, at et nederlag er forældreløst, og at sejre har mange fædre. Jeg synes stadigvæk her et år efter, at skurkene er de samme. Saddam som nummer et, men også Frankrig, der sammen med Kina og Rusland, var med til at holde FN fra at gå ind og håndhæve de resolutioner, som man havde været med til at vedtage. Jeg mener heller ikke, at man kan diskutere en krigs berettigelse ud fra et succeskriterium. I dag kan man jo sige, at Bush og Blair ikke burde have slået så hårdt på, at der var masseødelæggelsesvåben. Men jeg vil dog sige til deres forsvar, at Saddam Hussein lige så godt kunne have haft masseødelæggelsesvåben.« Leif Davidsen mener, at irakerne har en historisk chance for at skabe et frit og demokratisk samfund.
»Hvis det ikke lykkes at indføre demokrati, var krigen en tragedie, for så har mange mennesker mistet livet uden grund.«
– Vil det så sige, at demokratiets eventuelle succes er en målestok for om krigen var berettiget?
»Jeg kan ikke lide ordet berettiget, for jeg mener, at hvis Irak udvikler sig til en demokratisk nation, vil vore efterkommere skrive i historiebøgerne, at præsident Bush, Anders Fogh og Blair og hvem, der ellers var med i koalitionen, så rigtigt. Hvis det ender med et nyt diktatur eller en fundamentalistisk muslimsk stat, vil de nok gå over i historiebøgerne som nogle, der begik en stor fejltagelse.«

Jan Sonnergaard: Jeg er mest bekymret over USA’s enegang
»For mig er det indbegrebet af et tragisk dilemma: Jeg er jo hverken liderlig efter, at der skal kastes en masse bomber, men heller ikke efter, at en eller anden diktator skal have lov til at smadre civilbefolkningen.«
Jan Sonnergaard til Information, februar 2003

Forløbet af krigen har gjort det endnu mere klart for Jan Sonnergaard, hvilken fejl USA begik ved at gå enegang.
»Det, jeg er bekymret over, er, at USA’s enegang har svækket FN. Jeg er også bekymret for, hvor stor skade Vesten gør i den arabiske del af verden og ikke mindst for sig selv,« siger Jan Sonnergaard. Han mener fortsat, at det var rigtigt at fjerne Saddam, men at måden måske gjorde mere skade end gavn:
»Det chokerer mig, at der var så lidt planlægning af, hvad man ville gøre efter, regimet var faldet. Det er bekymrende med de borgerkrigslignende tilstande og det fortsatte kaos i landet,«
– Sidste år sagde du, at noget måtte der gøres. Hvad havde været en bedre løsning end USA’s enegang?
»Det var en opgave for FN. Det var et illegitimt regime, som det var legitimt at fjerne, men det var ikke legitimt, at en enkelt nation gjorde det. Det burde have været en FN-opgave. Det kan gå hen og blive farligt, at USA blæser på resten af verden. Ingen kan være interesseret i, at USA eller andre supermagter kører eneløb,« siger han.
– Før krigen sagde du om pacifismen, at den i tilfældet Irak kom til kort. At det ville gå ud over det irakiske folk, uanset om man angreb eller ej. Hvad siger du til det i dag?
»Jeg mener det samme. Hvis ikke Saddam var blevet afsat, ville regimets krig være fortsat mod kurderne, sump-irakerne, og alt hvad man kan tænke sig under ordet ’opposition’. Nu har vi fået en mere traditionel, officiel krig med samme brutalitet, samme løgne – men forhåbentlig i mindre omfang. Det var korrekt, at Baath-partiet terroriserede civilbefolkningen i Irak på næsten nazistisk vis. Ingen har anfægtet fundene af massegrave og torturkamre i Irak. Til gengæld er ingen i Vesten i tvivl om, at Blair, Bush, Fogh med flere i dén grad har løjet overfor deres vælgere om Iraks atomvåben, kemiske våben og om dets støtte til al-Qaeda. Det er et vanskeligt spørgsmål, hvordan der kan etableres et demokrati i Irak. Men det er også et spørgsmål, hvordan vestlige demokratier som Danmark overlever Irak-løgnen. Også selvom Saddam fortjente at blive afsat.«

Jens Christian Grøndahl: Den første brik i den positive dominoteori
»I debatten ser man især fra venstrefløjens side – fuldstændig bort fra, hvilket regime der er tale om. Det er et regime som dokumenteret har begået folkedrab mod sin egen befolkning.«
Jens Christian Grøndahl til Information, februar 2003

Jens Christian Grøndahls holdninger har grundlæggende ikke ændret sig.
»Det var den rigtige krig at føre af de forkerte grunde. Det viste sig, at der ikke var de masseødelæggelsesvåben, som man frygtede. Men jeg mener, at bevisbyrden burde være forblevet hos Saddam Hussein. Det er beklageligt, at man fik mudret bevisbyrden så meget til.«
Jens Christian Grøndahl finder det mærkværdigt og pinagtigt, at det efterfølgende har handlet om krigsgrundlaget og ikke om, at det var rigtigt at fjerne en af historiens værste diktatorer. Han mener, at krigen skal ses i et større billede, fordi situationen grundlæggende er forandret i forhold til, hvordan verden så ud under den kolde krig:
»Terrorbalancen skabte en paradoksal stilstand og stabilitet i forholdet mellem den demokratiske og den totalitære verden. Efter murens fald kom så en periode, hvor man troede, at demokratiet ville brede sig af sig selv, men det har ikke været tilfældet,« siger Jens Christian Grøndahl. I følge ham viste terrorangrebet den 11. september, at de demokratiske lande enten vil være under et stadig større pres eller blive nødt til at forholde sig verden omkring dem:
»Af grunde som ikke direkte havde med den islamiske terrortrussel af gøre, blev Irak den første brik i den positive dominoteori, som man for tiden hælder til i USA. Bliver Irak som det første land i den arabiske del af verden demokratisk, er der mulighed for, at demokratiet breder sig til andre lande.«
– Kunne man med argumenterne for krigen i Irak om nødvendigheden af at udbrede demokrati tillade sig føre krig mod andre diktaturer?
»Det er selvfølgelig ikke politisk muligt uden videre at starte krig mod andre diktaturer. Grunden til, at det kunne lade sig gøre her, var, at man ikke bare havde et brutalt regime, med også et regime, der konsekvent overhørte FN’s resolutioner. Hvis man ønsker, at se demokratiet brede sig i Mellemøsten, må det siges, at have været et heldigt sammenfald«.

Morten Sabroe: En støt stigende forbandelse
»Jeg går ikke ind for krig, men jeg kan godt forstå motiverne, og jeg kan også se, at det ikke bare handler om at knalde Saddam Hussein. Det handler om hele regionen.«
Morten Sabroe til Information, februar 2003

I dag siger Morten Sabroe: »Jeg forestillede mig, at invasionen i Irak ville være et skridt på vejen ind i Saudi-Arabien, hvor man muligvis kunne komme på sporet af den terrorisme, man ønskede at bekæmpe. I bakspejlet kan jeg se, at det ikke holder vand, for terrorismen popper op i alle mulige lande, deriblandt Marokko.«
Morten Sabroe kunne godt følge argumenterne for at gå i krig. Men fjernelsen af Saddam Hussein er blevet overskygget af amerikanernes manglende planer for, hvad der derefter skulle ske:
»Det var umuligt at forsvare Saddam Husseins undertrykkende regime, og så man isoleret på det irakiske folks skæbne, var der gode argumenter for at føre krigen. Man må heller ikke glemme, at demokraternes John Kerry også gik ind for den. Hele miseren har bestået i Bush-regeringens selvgodhed, arrogance og mangel på viden om, hvad der skulle ske, når Saddam var styrtet. Selv Bushs far sagde: ’Har de en exit-plan?’ Det havde de ikke. Det var forbandelsen.«
I dag er han ikke længere i tvivl om, at krigen var en fejltagelse:
»Indtil nu har krigen udviklet sig som en støt stigende forbandelse, fordi USA betragtes som en besættelsesmagt, og reelt også er det. Ideen om at påføre et land, der er domineret af klaner, et vestligt demokrati, har foreløbig vist sig at være naiv.«
Men selv om Bush-administration har fejlet, advarer Morten Sabroe mod antiamerikanisme:
»Det gælder om at forhindre, at Irak udvikler sig til et nyt Vietnam. Og det gælder også om ikke at pege fingre ad amerikanerne og sige: Hvad sagde vi? Udviklingen dernede er et skide dårligt argument for fornyet antiamerikanisme. Det drejer sig om at redde landet, og det kan ikke ske uden FN. Så længe det alene er amerikanernes krig – og sådan betragtes den med arabiske øjne – vil der strømme terrorister til Irak for at kæmpe hellig krig.«

Kirsten Thorup: Det er nemt at se bagud
»Det er meget uklart, hvad krigen egentligt går ud på, og man får fornemmelsen af urent trav. De amerikanske formuleringer virker som hul retorik.«
Kirsten Thorup til Information, februar 2003

Kirsten Thorup siger i dag, at krigen i Irak er gået som kritikerne af krigen forudså det:
»Det var et argument mod krigen, at der ville udvikle sig et kaos, fordi man ikke uden videre kan gå ind i et land med så mange etniske og religiøse grupperinger og regne med, at det hele ville falde på plads. Tragisk nok har den forudsigelse vist sig at gå i opfyldelse.«
Kirsten Thorup mener, at krigens kaotiske situation skyldes uvidenhed fra amerikanernes side.
– Har en del af dig ikke lyst til at sige, ’der kan I bare se’?
»Nej, for uanset at jeg var imod krigen, håbede jeg ikke på, at det ville gå så dårligt, som det gjorde, da krigen var en realitet.«
Inden krigen havde Kirsten Thorup fornemmelsen af at blive ført bag lyset. Den fornemmelse er kun blevet bekræftet af krigens forløb:
»Det har været meget karakteristisk for optakten til krigen, at argumenterne for har været fulde af løgn. Det virker nu som en boomerang. Argumentet om, at man gik ind for at bekæmpe terror, og at verden skulle blive et sikrere sted at være, har vist sig ikke at holde stik. Det er det modsatte, der er sket.«
– Er en krigs berettigelse afhængig af dens succes?
»Nej, det synes jeg egentlig ikke, at man uden videre kan sige. Hvis man går i krig for at fjerne et regime, fordi befolkningen lider under det, skal man forberede, hvad der skal ske videre frem. Amerikanerne har ikke tænkt længere frem end til sejren. Det er svært at forstå, hvordan man kan være så naiv.«
– Har forløbet af krigen haft konsekvenser for dine holdninger?
»Ja, og derfor er det tvetydigt. Saddam Hussien er jo blevet fjernet, og irakerne er jo lykkelige for at være kommet af med ham. Men jeg mener, at forløbet skulle have været tilrettelagt anderledes. Han skulle have været fjernet meget tidligere, så befolkningen ikke skulle lide så længe under sanktioner. Men det er jo altid så nemt at se bagud.«

Inge Eriksen: Min fantasi slog ikke til
»Jeg er ikke og har aldrig været pacifist. (...) Det er ikke, fordi jeg er modstander af krig som sådan, men jeg er dybt bekymret over en mulig krig mod Irak i dag.«
Inge Eriksen til Information, februar 2003

Inge Eriksen peger i dag på, at hun i den grad fik ret, da hun sidste år sagde ja til, at man kan diskvalificere en krig for dens motiver. Hun argumenterede for, at motiverne er med til at udvikle nogle uoverskuelige virkninger, når krigen er overstået.
»Det er nemt at planlægge et militært slag, men at planlægge en fred er langt sværere. Der har man ikke investeret de samme talenter, energi og penge,« siger Inge Eriksen.
– Hvordan vurderer du motiverne for krigen?
»Motiverne bag krigen var dybt egoistiske, for hvis man skulle gå i krig for at skabe demokratier og vælte diktatorer, kunne man ikke bestille andet, for der er rigeligt af dem,« spørger Inge Eriksen.
Ingen tvivl om, at befolkningen får det bedre, når en diktator bliver fjernet. Men hvis diktaturet har været tilstrækkeligt hårdt og varet længe, mener Inge Eriksen, at det kan få uoverskuelige konsekvenser at vælte diktatoren.
»Vi har ikke set så meget som begyndelsen af, hvad der kommer ud af Irak-krigen.« Hun mener, at koalitionsparterne undervurderer irakernes nationalfølelse på samme måde, som man undervurderede de nationalistiske bevægelser på Cuba og i Vietnam:
»Man undervurderer, at ganske vist er der en stærk religiøsitet i Irak, men ikke desto mindre, er det et af de muslimske lande, der er mest sekulariseret. Det ses blandt andet på, at den forventede konflikt mellem sunni- og shiamuslimer ikke er kommet. Man har undervurderet irakernes følelse af at være irakere. Det mener jeg, er meget afgørende.«
– Mener du, at en krigs berettigelse er afhængig af dens succes?
»Nej, for der er mange krige, der muligvis var retfærdige, som endte i total kaos. Hvis der er modstand mod krigen uden for USA, tror jeg, det skyldes følelsen af at være ført bag lyset. Som jeg sagde sidste år, var følelsen af at blive manipuleret med ualmindelig ubehagelig. Det viser sig nu, at min fantasi slet ikke rakte til, hvor store manipulationerne og løgnene var.«

Ib Michael: Hykleri helt fra starten
»Skærer man igennem alt hykleriet, er ingen jo i tvivl om, at USA har stærke egeninteresser i Irak: Olie og Økonomi.«
Ib Michael til Information, februar 2203

Irak-krigen er gået langt værre, end Ib Michael havde forestillet sig.
»Jeg startede med at være imod, at man gik ind i den krig uden et FN-mandat. Nu står vi tilbage med urimeligt mange bortforklaringer af begrundelserne for at gå i krig uden FN’s opbakning,« siger han.
– Der er flere, der har argumenteret for, at krigen har været rimelig at føre, fordi Iraks befolkning led under Saddam Hussein. Mener du, at det alene kunne retfærdiggøre krigen?
»Jeg synes ikke, at man kan bruge det som argument og slet ikke, når du siger ’alene kunne have retfærdiggjort krigen’, for hvad så med alle de andre steder, hvor mennesker lider under diktaturer rundt om i verden,« spørger Ib Michael.
– Hvad så med kombinationen af at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN, og at den irakiske befolkning led under hans diktatur?
»Jamen, det var en hyklerisk krig fra begyndelsen. Saddam Hussein er skabt af USA, og han blev holdt ved magten af USA. Han kunne have været afskaffet ved den forrige krig. Det har været i USA’s klare interesse, at beholde ham ved magten, og derfor synes jeg, at USA i denne her sammenhæng har været den gale at følge. Et hvert argument for krigen falder til jorden, fordi man ikke ærligt går ud og fortæller, hvad krigen egentlig handler om.« Ib Michael er dybt rystet over regeringens fortsatte arrogance med hensyn til rapporterne fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Han mener, at historien vil vise, at krigen ikke har bekæmpet det, koalitionsparterne har påstået, at den ville bekæmpe. Men tværtimod kun har opnået at sprede terroren yderligere.
»Der var en vis begrundelse for at gå ind i Afghanistan, som var fuldstændig fraværende i forbindelse med krigen i Irak.«
»Det er som altid gamle mænd, der sender deres unge ud i død og lemlæstelse. Krigen er kun lykkedes, fordi den amerikanske befolkning er blevet narret til at tro, at deres unge faktisk kæmper for en sag. Når den løgn sprækker i USA såvel som i Danmark, tror jeg, at befolkningerne vil reagere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her