Uddannelse
Unge med en kreative åre kan godt regne med at blive langt oppe i 20erne, før de får mulighed for at påbegynde deres drømmeuddannelse til filminstruktør, billedkunstner eller keramiker. Ifølge statistik fra Kulturministeriet, som varetager landet kunstneriske uddannelser, var gennemsnitsalderen ved studiestart i 2003 således: 27 år på filmskolen, 26 på Det Jyske Kunstakademi, 26 på Dramatikeruddannelsen, 26 på Glas- og Keramikskolen og 25 på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Ifølge skolerne skyldes den høje alder, at optagelse forudsætter oparbejdet erfaring og udvikling af talent eller simpelthen rene tilfældigheder.
Mere afklarede
Jens Lau, rektor for Glas- og Keramikskolen på Bornholm, mener, at den høje gennemsnitsalder skyldes, at der ikke findes nogle formaliserede kurser eller lignende, som kvalificerer de unge til optagelse på landets kreative skoler. Det betyder, at de unge selv må stykke arbejde, rejser og kurser sammen for at pleje og udvikle deres talent, og derved blive dygtige nok til at komme ind. Og så går årene nemt. Men han har svært ved at se, at det kunne være anderledes.
»Uden et vist håndelag og en vis erfaring med at arbejde med glas og keramik, ville det ikke være muligt for vores studerende at nå så langt teknisk, som de gør nu,« siger Jens Lau. Han forudser, at det ville betyde en større betoning på teori fremfor praksis, hvis for eksempel Glas- og Keramikskolen skulle fravige fra kravet om erfaring. Han ser det desuden som en fordel, både for de studerende og for skolen, at de studerende på grund af deres alder, er klar til at »gå til biddet fra første dag«.
»Ældre studerende er simpelthen mere afklarede med, hvorfor de laver det, de gør, og hvad de vil med det,« siger han. Ligesom skolen oplever mindre turbulens og frafald.
Lane Lind, rektor på Skuespillerskolen i Odense, mener, at den forholdsvis høje gennemsnitsalder hviler på tilfældigheder.
»Vi optager både 18-årige og 29-årige, og derfor er det ikke noget direkte bevidst, at gennemsnitsalderen lander der, hvor den gør,« siger hun.
Ifølge Lane Lind er det udstråling og talent, der afgør om en optagelsessøgende kommer ind.
År efter år
»Men for at kunne spille andre mennesker, kræver det selvfølgelig en viden om andre mennesker og den har unge sjældent. Derfor er det ofte de optagelsessøgende, der har mærket livet, der brænder bedst igennem til prøverne,« siger hun.
Anker Hoch, chefkonsulent ved Den Koordinerede Tilmelding, mener, at det er kunstuddannelsernes optagelsesmetode med optagelsesprøver, der lægger op til en høj gennemsnitsalder ved studiestart.
»Nogle optagelsessøgende går til optagelsesprøver år efter år, og for hver gang bliver de jo et år ældre,« siger Anker Hoch og sammenligner prøverne med en slags audition.
Han mener dog ikke, at en høj gennemsnitsalder nødvendigvis er noget negativt.
»Det kan sagtens ses som noget positivt, for det betyder at de studerende har mere livserfaring,« siger han og henviser til erfaringerne fra universiteterne.
Her viser alle undersøgelser, at nyudklækkede studenter med høje eksamensgennemsnit er de bedste studerende, men ikke nødvendigvis de bedste færdiguddannede kandidater, fordi skole er alt, hvad de kender til.
»Så jeg kan sagtens forestille mig, at livserfaring, endda i endnu højere grad end på universiteterne, bidrager positivt på kunstuddannelserne,« siger Anker Hoch.
Ved optagelse på universiteternes naturvidenskabelige-, samfundsvidenskabelige-, sundhedsvidenskabelige- og tekniske uddannelser var gennemsnitsalderen i 2003 knap 23 år, mens den på de humanistiske uddannelser var lidt mere end 25 år. Og så samler unge med lavt gennemsnit erfaring eller point gennem flere år, for at komme ind på drømmestudiet.
