Læsetid: 3 min.

Liberale værdier har forrang

I et samfund, hvor værdirelativismen er fremherskende, er der større risiko for, at staten begår overgreb, fordi der ikke er nogle værdier, der afgør, hvad der er rigtigt og forkert, siger kommentator Christopher Arzrouni
28. april 2004

Kulturkamp
Individuelle frihedsrettigheder er overlegne og har en værdi i sig selv. Værdirelativismen er en farlig glidebane, for hvis man ikke tilslutter sig, at nogle værdier er mere rigtige end andre, er der intet, der sikrer den enkelte borgers grundlæggende rettigheder. Det mener kommentator på Weekendavisen Christopher Arzrouni:
»Værdirelativismen er en forestilling om, at alle værdier er lige gode, og at der ikke findes et hierarki af værdier. Den tankegang fører til, at ligegyldig hvilken beslutning, man træffer, kan den være lige så god som en anden. Hvis staten eksempelvis slår en borger ihjel, kan det i et værdirelativistisk perspektiv være lige så godt, som hvis staten ikke gjorde det,« siger han.
Hans kommentar er en reaktion på, at Keld Albrechtsen (EL) undrede sig over, at kulturminister Brian Mikkelsen har sagt, at han er imod værdirelativisme. Keld Albrechtsen taler for værdirelativisme, fordi han forbinder værdirelativisme med frie stater. Han var selv i mod det tidligere Sovjet, fordi styret ifølge ham var imod værdirelativismen.

De rigtige værdier
Men som Christopher Arzrouni ser det, er det netop i et samfund, hvor man ikke har et bestemt værdigrundlag, der rangerer højere end andre værdisæt, at staten lettest kan begå overgreb:
»Skulle man associere værdirelativisme med noget, er det netop totalitære stater. Det er kun i samfund, der tager afstand fra værdirelativismen, at man kan sige, at der er værdier, der står højere end de til enhver tid siddende politikere. Modsat er der i værdirelativismen ingen værdier, der står højere end, hvad givne politikere måtte finde på,« siger han.
– Hvis man er imod værdirelativisme, må man mene, at nogle værdier er mere rigtige end andre. Hvad mener du er de rigtige værdier?
»Hvis du ikke kan se det, har du et problem. Hvad vil du sige den dag, der er nogen, der vil slå dig eller voldtage dig« spørger Christopher Arzrouni.
»Du vil sikkert kræve, at de lader være. For du har ret til din krop. Men i følge værdirelativismen ville du ikke have den ret, for alt er relativt. Der er ikke nogen værdi om, at du har ret til din krop, som er vigtigere end andre værdier. Jeg ville have lige så stor ret til at udfolde mig, som du har til at have din krop i fred,« siger han.
– Hvilke andre værdier er rigtigere end andre?
»De grundlæggende liberale værdier, mener jeg, står over andre værdier. Det er der en meget simpel grund til. Med udgangspunkt i de liberale værdier kan både liberale og socialister leve fredeligt side om side. Socialisterne kan jo så bare samarbejde frivilligt og lave deres kollektiver eller tage på Thylejr, som de vil.«
Christopher Arzrouni argumenterer for, at det er muligt med et liberalt udgangspunkt at have mange forskellige subkulturer i et samfund, der eksisterer side om side. I et system, der derimod hylder værdirelativismen, mener han, at det for det meste vil være den stærkeste, der får ret:
»I virkeligheden er tanken om grundlæggende værdier et forsvar mod den stærkestes ret,« siger han.
– Er det ikke svært på den ene side at sige, at nogle værdier er bedre end andre, når man samtidig siger, at det er en grundlæggende ret at tænke frit?
»Retten til at tænke frit er en grundlæggende værdi. Så hvis man ønsker at hævde den ret, kan man ikke være værdirelativist.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu