Læsetid: 4 min.

Livet er en drøm

Både de amerikanske veteraner i Chicago-kvintetten Tortoise og den debuterende danske gruppe Windermere gør sig fortrinsvist i stemningsmættede og drømmende klangflader
3. april 2004

Nye cd’er
I slutningen af 90’erne havde den såkaldte post-rock sin storhedstid – i det mindste hos musikpressen, thi det pladekøbende publikum havde generelt svært ved at se fidusen derved. På nogle måder var post-rocken en pendant til 70’ernes progressive rock, idet den også handlede om hvorhen man skal gå, når rockens traditionelle stilgreb, virkemidler og manifestationer syntes udtømte. Begge genrer excellerer i lange, gerne instrumentale forløb og ikke mindst kompositionsteknikker, hvor den klassiske sangskrivnings strukturer enten helt opløses eller i det mindste udvides betragteligt.
Men hvor den progressive rock i værste tilfælde var pompøs, overstyret, virtuos og teknokratisk – Emerson, Lake & Palmer! – er post-rocken indadvendt, prunkløs, repetitiv og ofte af instrumental karakter og det er i sidste ende nok mere korrekt at drage paralleller til den såkaldte krautrock – den tyske pendant til 70’ernes angelsaksiske progressive rock – og så smide elementer som dub, filmmusik, minimalisme, ambient, britisk electronica og cool jazz oven i for god ordens skyld. Hvorom alting er, kan man grundlæggende ikke komme længere fra normalrocken, slet ikke som den tér sig på tidens grasserende retro-scene hvor energi er lige så meget en selvfølge som originalitet en mangelvare.

Poetiske lydskaber
Slagskibet på post-rockscenen er efter denne signaturs mening Chicago-kvintetten Tortoise og der er ikke meget på gruppens femte album, It’s All Around You, som ændrer på den opfattelse. Gruppens to hidtige højdepunkter er henholdsvis det underspillede Millions Now Living Will Never Die (1996) og det lidt mere bombastiske Standards (2001), hvor It’s All Around You er gruppens mest melodiske og umiddelbare ofring til dato, omend næppe dets mest udfordrende. Over 10 smukt forløste instrumentale spor med vibrafon og guitar i centrum og hele det moderne studies muligheder kørende som bolde i luften har Tortoise skabt noget af det mere vindende ambient-rock længe hørt. Mange af skæringerne lyder som om de skriger efter en film at illustrere, thi her prioriteres stemning og ensemblespil over soloindsatser og flash.
Man kan ind i mellem godt savne lidt flere modhager i denne glidende strøm af billeddannende og ofte indædte poetiske lydskaber, der blidt bølger lytteren i møde og indgyder hende en fornemmelse af, at livet grundlæggende er en drøm. En sær drøm, måske, med foruroligende skygger og pludselige fald her og der, men generelt en behagelig omend fremmedartet tilstand. Det skal heller ikke skjules, at der her og der er ansatser til en pompøsitet, man gerne havde været foruden – et nummer som »Crest« nærmer sig ren symfonisk smovs – men ikke desto mindre holder kvintetten som tommelfingerregel fandt i sit udgangspunkt som et yderst cool – som i cool jazz – og smagfuldt
ensemble, hvis primære mål er at skabe intelligent og detaljerig lyttemusik, der såmænd også snildt kan fungere rent lydmøbel. Et meget smukt og gennemdesignet møbel, som er lige til at flytte ind i, tilmed. Måske ikke ligefrem Tortoise’s bedste, er It’s All Around You dog stadig en messe værd.

Storladne klangflader
Også den debuterende danske kvartet Windermere sætter atmosfære, drømmerier og storladne klangflader højt på dagsordenen på den løfterige og indbydende The World Is Here (øh..., ikke verdens mest gennemtænkte titel, er det, drenge? Den er da mindst lige så god som Tøsedrengenes Tiden er klog – meaning what, excactly? – men alligevel), der byder på en flok smagfuldt
sikre instrumentalister, som kan deres urtriste skyggerock på fingrene; her høres ekkoer af alt fra Echo & The Bunnymen og Sigur Rós til Chris Isaak og Saturnus, men ikke desto mindre får Windermere slået sit sarte særpræg fast med overbevisning, finfølelse og en klang, der på en og samme gang fremstår så underspillet og så storladen, at det ind i mellem tipper over i det rent ud prætensiøse. Og eftersom bandet er ikke forsøger at slå lytteren i gulvet med hårdhændede effekter og lirede attituder, formår den stort set at holde sig på den rette side af pompøs hulhed det meste af vejen igennem. Men pas på det der storladne shit – bare hør, hvordan det gik Simple Minds!
Centralt i lydbilledet står Jakob Skjoldborgs sarte, men troværdige vokalindsatser, hvor rundt om alskens elektronisk genererede lyde og klange blander sig med bandets mere ortodokse indsatser, spillet på det klassiske set-up af bas, guitar, keyboards og trommer. Rytmegruppen udgør er en vanvittig forfinet maskine, men det er den udsøgte brug af reverb-indsyltede guitarer, der for alvor får det til at løbe én koldt ned ad ryggen. På den fede måde. Og uden at udgøre en hitlistetrussel mod hverken Zididada eller Robbie Williams, er gruppen en ret sofistikeret sangskrivningsorganisme, hvis sans for molklingende melodier kunne føre den vidt, hvis den foretog en opstramning af forløbene, der stort set alle har en tendens til at køre lige en spids for længe. Kureres Windermere for sin åbenlyse forelskelse i konsekvent at strække de melankolske kompositioner til smertepunktet, kunne kvartetten godt gå hen og gøre indtryk ud over vor egne p.t. så ubarmhjertigt lukkede landegrænser.

*Tortoise: It’s All Around You (Thrill Jockey/VME) Produceret af Tortoise
www.trts.com

*Windermere: The World Is Here (IwaveRecords/VME) Produceret af Kim Oxlund & Maurice Hawked
www.windermere.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her