Læsetid: 4 min.

Lysenko og Erasmus på Slotsholmen

Lomborg-sagen er lukket. Men det er stadig værd at læse ‘Verdens Sande Tilstand’ med retorikkens briller. For retorisk set er bogen en sand guldgrube
13. april 2004

Miljøanalyse
Sagen lukket,« meddeles det lakonisk fra UVVU (Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed), og det er Lomborg-sagen, der tales om.
Den skulle gå om, havde Videnskabsministeriet (statsministeren) bestemt. Konstateringen efterfølges af en raffineret uforskammethed: »Ministeriet har kritiseret UVVU for at have fulgt den høringsprocedure, som er nøje foreskrevet i UVVU’s forretningsorden« – og det gider udvalget tydeligvis ikke finde sig i.
Tak for det. Den oprindelige kendelse står ved magt. Godt fordi sådanne udvalg ikke bør lade sig tryne politisk, skidt fordi den sag burde være afvist fra starten. Om videnskab var der aldrig tale.
Men er sagen lukket for UVVUs vedkommende, så er der en forhistorie, og en fremtid. Forhistorien: Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden bringer de fem berømte kronikker og kaster dermed sit hjørne af Ber-muda-trekanten ind i miljøkampen.
Helt legitimt – men derefter kører toget. Med én stemme lancerer landets tre største dagblade ‘den nye miljøpolitiske dagsorden’.
Statsministeren følger efter med central styring på et område, hvor tradition og konvention kræver arms længde i forholdet mellem stat og videnskab.
»Jeg er ligeglad med, om det er en videnskabelig bog, det er en god bog«, kundgør statsministeren fra Folketingets talerstol.
Betænkeligt nær på en smagsdom, og gennem en procedure købt billigt på et østtysk overskudslager, etableres Institut For Miljøvurdering. Samtidig skæres dansk miljø- og klima-forskning henholdsvis ned og væk, og ekstra millioner øremærkes til forskning i en for regeringen mere bekvem opfattelse af den globale opvarmning – uden at denne forskning i øvrigt kan beklikkes på det faglige.
Morlille
Således belært trænger to historiske personer sig på: Lysenko og Erasmus. Den ene virkelighed, den anden fiktion. Lysenko er historien om statslig kanonisering af for staten bekvem forskning. Lysenko var genetiker i Stalins Sovjetunion. Han fik landsfaderens bevågenhed og sit eget institut, mens kollegernes blev nedlagt. Stalin var ligeglad med, om det var videnskab. Han syntes, det var godt. Det endte dog rigtig skidt.
Den anden historie er den om Morlille, som er en sten, fordi hun ikke kan flyve. Altså historien om Erasmus Montanus. Den historie har gjort danskere til verdens mest oplyste folk, hvad fænomenet ’retorik’ angår. Vi ved godt, hvad forkludret argumentation er, og derfor hjælper det ikke, at Seidenfaden, da han åbnede ballet, gjorde det med en bemærkning om, at han ikke har forstand på miljø. Det handler nemlig om retorik, om at kende og håndtere reg-lerne for sund og holdbar argumentation, så Morlille ikke bliver til en sten, og her rækker Seidenfadens skarpsindighed rigeligt til at konstatere, at den er gruelig gal. Ikke med tallene eller referencerne, men med kategorierne, med kvalitet og kvantitet, med ad hoc hypoteser - med retorikken.

Markedet er løsningen
Et par hurtige eksempler:
*Skov og næringsstoffer: Lomborg konkluderer i sin bog,
*At lande med tropisk regnskov har samme ret som vi til at rydde skoven.
*At fattigdom gør tropisk landbrug destruktivt.
*At markedet er løsningen.
Punkt ét er sympatisk, men annulleres af misforståelsen i punkt to: Det destruktive landbrug skyldes ikke fattigdom, men den biologi-ske omstændighed, at næringsstofferne i en tropisk regnskov mestendels befinder sig i træerne, mens de hos os befinder sig i jorden. Skov og regnskov – ikke regnefejl, men kategorifejl at kalde to så forskellige ting ved sammen navn, bare for at kunne gange og dividere og hønen gør æg. Dårlig retorik, og dét er chefredaktørens gebet.
*Pesticider og foderstoffer: Lomborg konkluderer i sin bog, at uden pesticider vil Danmark miste 500-1000 menneskeliv om året på grund af kræft. Argumenterne er:
*Grøntsager bliver dyrere,
*Vi spiser færre grøntsager,
*Vi får mere kræft.
Det er forkert af to grunde. Økonomien først: Hvis grøntsager bliver dyrere, så spiser vi ikke bøffer i stedet. Vi spiser flere grøntsager (pasta, brød, alt det gode), vi får mindre kræft. Og så biologien: Hvis vegetabilsk produktion – det vil sige foderstoffer til dyr – fordyres med 1 krone per kg, så fordyres dyr med 10 kr per kg. Jeg nægter at tro, at Seidenfaden ikke kan gennemskue sammenhængen. Her er det både tallene og kategorierne der smutter – chefredaktørens gebet?

Retorikkens briller
Kogalskab og smitstoffer – Lomborg anfører:
*Kampen mod kogalskab er enormt dyr.
*Risikoen ved kogalskab svarer til at køre 135 cm på cykel (eller var det nu 153 cm?). *Vi skal bruge de mange penge på noget mere nyttigt.
Der var engang hvor risikoen ved aids, svarede til at køre 135 cm på cykel (eller var det 153 cm?). Har Lomborg fundet et effektivt middel til spredning af epidemier? Det er ikke antallet af smittede, der begrunder indsatsen mod kogalskab eller aids. Det er smittekildens specifikke, enormt aggressive natur, dens kvalitet.
Det er med næringsstoffer og foderstoffer som med smitstoffer. De har egenskaber som kun lader sig bortabstrahere med de ulykkeligste konsekvenser. Og ovenstående er ikke smuttere.
Det er eksempler på sy-stematisk ukyndighed. Ukendskab til ordentlig og rationel argumentation – og det burde chefredaktøren være faldet over helt fra starten. Derfor et forslag, lidt post festum, til undervisere og chefredaktører: Læs Verdens Sande Tilstand med retorikkens briller. Det kan gøres på mange klassetrin, og det er en sand guldgrube. Omkostningen, den chefredaktionelle, er nok, at rollen som Zola, med Lomborg i partiet som Dreyfus, må der renonceres på.
Til gengæld opføres: Lysenko og Erasmus på Slotsholmen. Af hensyn til miljøet, videnskaben og miljøvidenskaben bør stykket indgå i den kommende danske kanon.

*Claus Heinberg er geolog, lic.scient ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på Roskilde Universitetscenter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu