Magtdebat
I de seneste år har menneskerettighedsdebatten i Danmark i stigende omfang drejet sig om magtforhold: Hvem bestemmer, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes og anvendes? Hvem bestemmer, hvilken vægt menneskerettighederne skal have over for politiske flertalsønsker? Har den dømmende magt, dvs. domstolene, fået for meget magt til at fastlægge retstilstanden i forhold til den lovgivende magt, dvs. regering og folketing? Er der en latent konflikt mellem menneskerettigheder og demokrati?
På baggrund af disse spørgsmål og flere til, iværksatte menneskerettighedseksperterne Ida Elisabeth Koch, Kristine Røberg, Sten Schaumberg-Müller og Jens Vedsted-Hansen som et led i Magtudredningen en undersøgelse af menneskerettigheder og magtfordeling.
I undersøgelsen, der netop er udgivet som bog, Menneskerettigheder og Magtfordeling Domstolskontrol med politiske prioriteringer, konkluderer forfatterne, at der ikke er tegn på nogen modsætning mellem demokrati og menneskerettigheder.
Med andre ord, der er ikke tegn på, at domstolene har opnået magt på lovgivernes bekostning, når det gælder menneskerettighederne.
Vag lovgivning
Ida Elisabeth Koch, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at antagelsen om, at den dømmende magt skulle have fået overdraget for meget magt fra den lovgivende magt, bygger på en forfejlet forudsætning om, at alt kan skrives præcist.
»De fleste menneskerettigheder er vagt formulerede, og det efterlader et vist rum for fortolkning for domstolene, men sådan må det nødvendigvis være,« siger Ida Elisabeth Koch.
Hun finder det umuligt, at der i lovtekster skulle kunne tages højde for enhver situation.
»Så ville lovteksterne blive tykke som telefonbøger, og det ville medføre konstante justeringer af lovgivningen, hvilket i praksis slet ikke ville kunne lade sig gøre,« siger hun.
Hun påpeger endvidere, at visse dele af social- og sundhedslovgivningen kun vanskeligt lader sig udforme, så der ikke overlades spillerum til forvaltningen. Det skyldes, at borgernes behov og håndteringen af disse behov varierer.
»Når det gælder menneskerettigheder giver det derfor kun ringe mening at diskutere, hvem der har magten lovgiver eller domstolene, for de har forskellige opgaver. Lovgiverne skal enes om en lovtekst, mens domstolene skal anvende lovteksten i en konkret kontekst,« siger hun.
Ingen underminering
Omvendt påpeger Jens Vedsted-Hansen i bogen, at lovgivere bør præcisere lovteksterne i den udstrækning, det overhovedet er muligt.
Hvad angår lovtekster om udvisning af udlændinge, kritiserer han således, at lovteksterne er upræcist formulerede og ofte blot efterfulgt af en bemærkning om, at menneskerettighederne selvfølgelig skal overholdes.
Det betyder i praksis, at sikringen af, at menneskerettighederne bliver overholdt, bliver overgivet fra lovgivningsmagten til domstolen, mener han. Det er altså lovgiverne selv, der afgiver magten og ikke domstolene, som tager den.
»Det har navnlig fra Højesteret ført til en udvikling i retspraksis, der undertiden udlægges som en reduktion af lovgivningsmagtens indflydelse. Visse iagttagere har endog hævdet, at der var tale om en slags underminering fra domstolsside af regeringens og Folketingets politiske bestræbelser,« skriver Jens Vedsted-Hansen i bogen.
Han mener imidlertid ikke, at dette er tilfældet, og skriver videre om loven om udvisning af udlændinge:
»I lyset af Højesterets afgørelser er udvisning af udlændinge med fast tilknytning til Danmark for narkotika- og voldsdiskrimination blevet undtagelsen og ikke som det var lovgivers hensigt hoved-reglen... Imidlertid bør det ikke overses, at der samtidig blev tilkendegivet en klar forudsætning om overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.«
Slip domstolene løs
»Menneskerettighederne er som en skranke, der begrænser politiske beslutninger,« siger Ida Elisabeth Koch og påpeger, at det er der vægtige historiske årsager til.
Det var således 1930ernes totalitære diktaturer, der var årsagen til, at der efter Anden Verdenskrig blev etableret et internationalt forankret system til beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder. Både i FN-regi og i europæisk regi.
Faktisk mener Ida Elisabeth Koch godt, at indflydelsen af internationale konventioner kunne bredes ud til flere områder, end tilfældet er nu, uden det ville medføre en magtforskydning fra lovgivere til domstole.
I øjeblikket har Danmark kun inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorimod ingen af FNs seks menneskerettighedskonventioner om tortur, diskrimination, civile og politiske-, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er inkorporeret. Det betyder, at Danmark ikke er forpligtet på, men blot skal bestræbe sig på, at leve op til FNs konventioner.
Selv om et udvalg under regeringen anbefalede, at de tre førstnævnte konventioner blev inkorporeret, besluttede regeringen at lade være. I bogen argumenterer Ida Elisabeth Koch for, at domstolene i et vist omfang kan anvende, ikke blot de konventioner som udvalget anbefalede, men også FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
»Her er dog klart et magtfordelingsproblem, eftersom der er tale om udgiftkrævende forpligtelser,« siger Ida Elisabeth Koch.
Hun understreger derfor, at det kræver, at lovgivningsmagten tager klart stilling til, hvordan disse forpligtelser skal implementeres, og at domstolene udviser tilbageholdenhed.
»Men vi kan roligt lade domstolene tage stilling til spørgsmål om diskrimination, og spørgsmål om hvorvidt der gælder en nedre grænse for niveauet for sociale og sundhedsmæssige ydelser.«
*Ida Elisabeth Koch, Kristine Røberg, Sten Schaumburg-Müller og Jens Vedsted-Hansen: Menneskerettigheder og Magtfordeling Domstolskontrol med politiske prioriteringer. Århus Universitetsforlag 2004
FAKTA
Magtudredningen
*Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn lyder: En analyse af demokrati og magt i Danmark
*Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse
*Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen
