Læsetid: 5 min.

Money, money, money

Björn Ulvæus tjente rigtig mange penge på ABBA’s hitnumre, og ’Mamma Mia!’, musical’en baseret på de samme sange er en pengemaskine, der har indtjent omkring fire milliarder kroner
15. april 2004

Interview
For fire år siden blev ABBA tilbudt en mia. dollar – ja, en milliard – af et engelsk-amerikansk konsortium, hvis de blev gendannet. Den svenske kvartet, der kom bragende ind på scenen for 30 år siden, den 6. april 1974, da de vandt det europæiske Melodi Grand Prix i Brighton med Waterloo, var ikke længe om at afvise tilbuddet.
»Jeg brød mig overhovedet ikke om ideen,« siger Björn Ulvæus, det ene af B’erne i popmusikkens mest berømte akronym, mens han sætter sig til rette i en sofa på et diskret luksuriøst hotel i Covent Garden.
»Helt ærligt, det ville have gjort mig 10 år ældre. Normalt diskuterer vi ikke engang den slags tilbud, men denne gang gjorde vi. Du skal da være hjernedød for ikke at blive fascineret af så mange penge. Men vi nåede alle den samme konklusion. Det ville blive forfærdeligt.«
Ulvæus er ham den skæggede med det skæve smil og tvivlsomme smag i spraglede jumpsuits. Han fortsætter:
»Kan du forestille dig lyden af 40.000 forventningsfulde mennesker på den anden side af tæppet, lige før det går op? De husker os som energifyldte og glade, i stedet får de fire oldinge på scenen. De ville simpelthen få et chok.«
»Vi bliver aldrig samlet igen. Det ville ødelægge det fine, vi lavede dengang.«
Men fans, der aldrig kommer til at opleve den udsøgte fornøjelse at se den originale kvartet på scenen, kan i det mindste trøste sig med en ABBA-musical, der giver nyt liv til den ældgamle kritiker-floskel om ’en storartet aften i byen’. Mamma Mia! er den eneste pop-musical, man ikke behøver skamme sig over at fortælle, man har set.
Der er helt sikkert også en utrolig stemning den aften, vi ser den. Alle kommer for at feste. Lige fra introduktionen:
»Vi vil gerne advare folk med dårlige nerver om, at der i forestillingen forekommer både plateaustøvler og hvid lycra,« minder publikums råben og skrigen om en gudstjeneste i en baptistkirke i de amerikanske sydstater.
Grundlaget for Mamma Mia! er dejligt enkelt. ABBA-hits indarbejdes i en simpel handling om en ung pige ved navn Sophie. Hun skal giftes på en idyllisk græsk ø, hvor hun og hendes meget selvstændige mor, Donna, ejer en bar. Uden moderens vidende har Sophie inviteret de tre mænd med til brylluppet, der kunne være hendes far.
Mamma Mia! spilles i den grad med et smil på læben.
Det samme har producenterne. Show’et, der har fem års jubilæum denne uge, har indtjent over 4,5 mia. kr. på verdensplan. Det spilles i øjeblikket 11 forskellige steder – den seneste opførelse er i Seoul – og andre seks er under forberedelse. Show’et er blevet set af mere end 10 millioner mennesker. Så forstår man, hvad Ulvæus mener, når han taler om, at der ikke var finansielt behov for et come back. Ulvæus afslører på sit perfekte engelsk at »jeg tjener flere penge på Mamma Mia! end jeg
nogensinde gjorde med ABBA.«

Råd til taxa
Jeg taler med Judy Craymer, show’ets producer. Hun griner. »Jeg kan huske dengang, jeg syntes det ville være fedt at ha’ råd til en taxa. Nu har jeg råd til at lade den vente.«
Musicalen var hendes opfindelse. Da hun for 20 år siden arbejdede som assistent for Tim Rice, mødte hun Ulvæus og hans sangskriver-partner og tidligere ABBA-kollega Benny Andersson. På det tidspunkt var hun chefproducer på musicalen Chess, som Ulvæus og Andersson skrev sammen med Tim Rice.
»Som teenager var jeg mere til punk og rock. Men da jeg mødte Björn og Benny, blev jeg løbet over ende – hold da kæft, jeg har mødt dem der skrev Dancing Queen!«
Siden 1987 havde hun forsøgt at overtale ABBA-drengene til at lade hende skabe en musical over deres sange. Men selv ikke den stædige Craymer kunne overtale Björn og Benny til at gå med på ideen.
»De var ikke interesserede. Jeg mødte dem omtrent hvert tredje år og sagde til dem ’Jeg har stadig lyst til at lave det,’ og de svarede ’Ja, ja, ja’. Men i 1995 udkom albummet ABBA Gold, det solgte millioner, og de følte sig mere sikre. Og til sidst sagde Björn o.k.
Craymer fik fat i skuespilforfatteren Cathrine Johnson, som fandt på musicalens grundlæggende idé med båndet mellem mor og datter. I sin dagbog har Johnson beskrevet et tidligt møde med Ulvæus og Andersson:
»ABBA Gold spiller i baggrunden – jeg synger med, sammen med Benny og Björn! Overtaler Benny til at finde en ABBA t-shirt, ’til min datter’. Det er faktisk til mig selv.«
Alt dette forklarer ikke, hvorfor Mamma Mia! har ramt jackpot over hele verden. For Craymer ligger hemmeligheden i det faktum at der – i modsætning til f.eks. We Will Rock You (Queen) eller Tonight’s The Night (Rod Stewart) – er en troværdig tråd der binder sangene sammen. Mamma Mia! har et organisk plot, det er ikke bare en undskyldning for ‘en aften med Abbas Greatest Hits. Faktisk nævnes Abba overhovedet ikke i show’et. »Hvis det bare havde været Abbas historie,« siger Ulvæus, »ville folk ha’ sagt ’Er det virkelig alt, hvad I kunne finde på?’«
Ulvæus havde en negativ oplevelse i forbindelse med Broadway-opsætningen af Chess, og den spillede ikke så længe som forventet.
»Hvad jeg lærte af det var, at selve historien er nummer et, to og tre, som de siger på Broadway. Teksten skal føre historien videre, og en masse popsange er statiske – der er ingen drama i dem, overhovedet.«
Noget Mamma Mia!-publikummet er faldet for – noget, der har gjort forestillingen til et hit overalt, fra Sydney til St. Louis – er, at vi alle kan relatere til handlingen. Som instruktøren Phyllida Lloyd udtrykker det:
»I Cathrines begavede manuskript virker det som om, publikum får en helt speciel oplevelse: De ser sig selv på scenen.«
Alle – fra bedsteforældre til børnebørn stormer stadig ud på dansegulvet når de hører »Dancing Queen«. Og ABBA’s pladesalg understreger dette. Selv efter ni nummer et-hits i England, et pladesalg på 350 millioner eksemplarer og en indtjening på omkring 2,5 mia. kr., sælger gruppen stadig 3.500 cd’er om dagen.

Solidt samarbejde
ABBA opløstes i 1982. »Vi følte alle fire, at det var det rigtige tidspunkt,« siger Ulvæus. Men han arbejder stadig sammen med Benny Andersson 40 år efter, de mødtes første gang ved en festival, spillede Beatles-sange sammen hele natten og dannede gruppen To gange Fästfolk, sammen med Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog. I øjeblikket er de i gang med en engelsk version af deres musical Kristina från Duvemåla.
Livet har behandlet den snart 60-årige Björn Ulvæus rigtig godt. Bortset fra en smule mere gråt i hans skæg, ser han ikke meget ældre ud end dengang Waterloo ændrede popmusikkens historie. De fleste mennesker ville være tilfredse med én skelsættende karriere i musikbranchen, men han har haft to (indtil videre).
»I den her branche begynder og slutter det hele med en sang. Uden det, er der ingen, der er noget.«
Co-produceren Michael McCabe siger: »Mamma Mia! fungerer, fordi musikken minder dig om gladere tider, før boliglån, regninger og skilsmisser. Mamma Mia! er et blik tilbage til en tid, hvor livet var lettere. ABBA er en del af vores alle sammens liv.«

©The Independent & Information

*Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her