Læsetid: 3 min.

Den norske invasion

Blandt de mange norske navne, der er skyllet ind over vores grænser de sidste par år, har såvel Bjørn Eidsvåg som St. Thomas noget specielt at byde på
22. april 2004

Nye cd’er
I mange år blev Norge betragtet som et musikalsk u-land, set med danske øjne. At det skyldes en blanding af uvidenhed og det faktum, at antallet af norske udgivelser i DK kunne tælles på en finger pro anno – på stående fod kan vi kun komme i tanke om Fra Lippo Lippi og Bel Canto – har de seneste par års udvikling modbevist via navne som Kaizers Orchestra, Biosphere, Lene Marlin, Kings Of Convenience/Erlend Øye, Arne Nordheim, Magnet, Unni Wilhemsen, PaperBoys, Röyksopp, Maria Mena, Jaga Jazzist, Thomas Dybdahl, Motorpsycho. Sondre Lerche, Gogols Bordello, Bjørn Berge, Gluecifer, Anneli Drecker, The Low Frequency In Stereo, Silje Neergaard, Multicyde, Frost, Madrugada, Silver og Gåte, for at nævne en nævefuld, der antyder landets musikalske frodighed p.t., og som alle er blevet lanceret hertillands. For ej at forglemme den dynamiske electronica/fusion-scene omkring pladeselskaberne Rune Grammofon og Beatservice - og så ikke et ord om Sissel eller A-Ha!
Men – udover nævnte Gåte (en art norsk Sorten Muld) har hele flokken det til fælles med størstedelen af DK-scenen, at de arbejder i et internationalt tonesprog (fra gemen rock’n’roll over meterpop og singer-songwriters en masse til esoterisk electronica) med tilhørende angelsaksiske tekstudgydelser.
En særlig norsk/nordisk tone kan man i de fleste tilfælde kigge langt efter, og her kommer Bjørn Eidsvåg så ind i billedet. Han er ikke uden grund blevet kaldt den norske Van Morrison, thi han deler dennes udgangspunkt i
diverse amerikanske urgenrer, men han afsynger sine velskrevne kompositioner på et smukt klingende nynorsk, der går lige i mellemgulvet på denne lytter.
Eidsvåg er ingen tøsedreng, han går gerne i clinch med Livets Store Spørgsmål, men uden at fægte med armene eller bevæge sig op i et urimeligt skingert toneleje. Tværtimod lyder det altid naturligt, ubesværet og indbydende.

En trubadur i tiden
Eidsvåg har været på banen siden 1971, pladedebuterede i 1976 og det spritny album, Skyfri Himmel, er intet mindre end hans 19. men optaget live under turneen sidste år gør dets retrospektive karakter det til en perfekt introduktion for nybegynderen. At det også sigter mod både det svenske og danske marked tyder duetter med Karen Busck, Lisa Nilsson og Anne Dorte Michelsen på, men de er nu ganske velfungerende (okay, den med Michelsen er en slem gang følelsesklister, but what the hell: two out of three ain’t bad!) og skæmmer ikke helhedsindtrykket af en trubadur i tiden, der er lige det nøk bedre end de fleste af slagsen her på vores breddegrader.
Publikum lyder sært fraværende, men det giver det luftigt raffinerede lydbillede mulighed for at folde sig helt ud. Et par sange fra hans danske gennembrudsalbum, Tålt (2002), er medtaget, men ellers kommes der vidt omkring i et ødselt bagkatalog, her i blandt hans signatur-melodi »Eg ser«, så det er bare at gå til makronerne. Lyder han lidt gammeldaws i udtrykket, arbejdes der konsekvent og modigt med eviggyldige tematikker uden svinkeærinder eller leflen for tidsånden. Holder.

Overskudsagtigt
Manden, der kalder sig St. Thomas, befinder sig lysår fra Eidvågs smooth og sikre visekunst, men er værd at nævne, når nu snakken falder på Norge, thi med hans skramlende musikalske lo-fi udtryk af nervesvækket gademusikant i demostudie, tilsat inderlige subsidiært finurlige tekster og afsunget med vakkelvorn, men gribende stemme, går han lige i hjertekulen med en klang, der lyder som den uægte søn af Beck, Neil Young og Conor Oberst (a.k.a. Bright Eyes). Om end med et egensindigt, febrilt og tøvende temperament, der gør, at man som lytter ofte sidder med hjertet i hænderne under afspilningen af hans foreløbigt seneste album, Let’s Grow Together – The Comeback of St. Thomas, der er lige så underproduceret og overskudsagtigt som de foregående fire-fem stykker.
De hjælpeløst udførte børnetegninger på omslaget slår den helt rigtige tone an for et album, der appellerer til ens indre grædende/grinende barn, og man kan ikke andet end komme i godt humør af denne St. Thomas, der skider højt og flot på den korrekte og af Hi-Fi Bladet vedtagne facon at gengive lyd på og i stedet bare følger sine egne snirklede veje. Vi følger ham gerne, hvorend hans skæve norske ben måtte føre ham.

*Björn Eidsvåg: Skyfri Himmel (Petroleum/PladeCompagniet) Producer: Ingen angivet.

*St. Thomas: Let’s Grow Together – The Comeback of... (Racing Junior/Kick Music) Produceret af Robert & Thomas

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu